Savannah bliver til byAmanda

Det er snart længe siden, at butikken Savannah lukkede i Nørregade, men fredag kommer der igen liv i lokalerne, når Inga Andersen flytter ind med byAmanda.

10

Fredag den 1. juli kl. 10.00 får Inga Andersen fem gange så meget plads, når hun flytter byAmanda fra Runddelen til nr. 11 i Nørregade, der senest har lagt lokaler til Savannah.

– Vi har haft rigtig travlt, men det bliver godt at komme længere ned ad Nørregade, hvor der er langt mere liv og flere kunder, siger Inga Andersen, da FlaskePosten tirsdag aften snakker med hende ved den tidligere Savannah.

Ved åbningen fredag byder butiksindehaver Inga Andersen både på kage og kaffe, når dørene slås op på vid gab til de i al hast nymalede og flot indrettede butikslokaler til byAmanda i Nørregade.

På grund af flytningen holder byAmanda lukket den 29. og 30. juni, men hvis man har brug for noget, der kan ikke vente, må man meget gerne ringe til Inga på 71 75 20 77.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments