
I år er det for alvor igen blevet noget ved at fiske rødspætter, som er en af de økonomisk vigtigste arter i dansk fiskeri, skriver FiskeriTidende.
Det kan ses i regnskabet, når bruttoomsætningen for rødspætter gøres op. Marts, april og maj har, hvad angår både mængde og bruttoomsætning, budt på markante rekorder sammenlignet med de samme måneder de seneste 10 år, noterer FiskeriTidende.
Det er en god prisudvikling, der har været positiv for fiskerne. I marts var den gennemsnitlig kilopris 13,44 kr. I april 13,37 og i maj 13, 51 kr. Man skal langt tilbage i statistikkerne for at finde lignende prisniveauer.
Reelt skal man tilbage til 2007 og 2008 for at finde priser på rødspætter, der ligner dem, der har været gældende i år, oplyser altså FiskeriTidende.
Læs hele artiklen her: Rødspætterne sætter ny rekord hver måned