Ny formand i spidsen for bestyrelsen hos BoVendia

Det er Mariann Solholt Kristensen, der er blevet formand for BoVendia, som er en fusion af flere lokale boligselskaber og herunder også Hirtshals Boligforening.

12

BoVendia, som blev etableret den 1. januar i år efter en fusion mellem Boligselskabet Vesterlund, Sindal Boligselskab, Hirtshals Boligforening, Bygge-  og Boligforeningen af 1938, Boligforeningen AB, Hjørring Boligselskab og Bolig Hjørring, har på et bestyrelsesmøde i april valgt ny formand til at stå i spidsen for den største, almene boligorganisation i Hjørring Kommune.

Mariann Solholt Kristensen overtager formandsposten fra Leo Jensen, som fortsætter som næstformand. Mariann Solholt Kristensen bringer stor erfaring med sig, idet hun de seneste 2 ½  år har siddet som formand i Boligforeningen AB og desuden er en del af bestyrelsen i Hjørring Varmeforsyningen.

– BoVendias vision er at være en konkurrencedygtig og effektiv boligorganisation førende i kvalitet og beboerservice. Det stiller krav til både bestyrelse, Administration og ejendomsfunktionærer! Jeg oplever et stort engagement fra alle, og jeg glæder mig til, at vi i fællesskab skal drive og fortsat udvikle BoVendia som en moderne og effektiv boligorganisation, udtaler den nye formand Mariann Solholt Kristensen. 

BoVendia er kommet godt fra start, og der er allerede iværksat initiativer til at fremme bl.a. beboerdemokrateriet i afdelingerne; dette i form af Åbent Hus arrangementer i Administrationen, hvor afdelingsbestyrelserne har mulighed for at kigge forbi med konkrete spørgsmål, til en uformel snak eller for at få et godt råd.

– Vi håber, at bestyrelserne vil tage godt imod initiativet, som har til formål at hjælpe dem i deres dagligdag ude i afdelingerne, fortæller direktør Johnny Jensen.

Gennem de kommende måneder vil flere tiltag blive iværksat for bl.a. at imødekomme de optimerings- og effektiveringskrav, BoVendia som boligorganisation står over for – til glæde og gavn for såvel nuværende som kommende beboere. 

Fakta
BoVendia har 3.300 attraktive ungdoms-, ældre- og familieboliger beliggende i Hjørring, Hirtshals, Sindal Tårs, Lønstrup m.fl.

BoVendia beskæftiger ca. 60 medarbejdere fordelt på administration og drift.

På BoVendias repræsentantskabsmøde d. 30. marts 2017 blev den nye bestyrelse valgt. Den oplæste beretning fra repræsentantskabsmødet kan læses på BoVendias hjemmeside; http://www.bovendia.dk/media/14902/beretning_2016.pdf

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments