Modeshow er blevet tradition hos Røde Kors

Røde Kors har nu i flere omgange haft så stor succes med modeshows, at de ser ud til at blive en fast tilbagevendende event i butikken i Svinget.

4

Der blev mandag aften afholdt modeshow hos Røde Kors i Hirtshals med omkring 40 fremmødte gæster, hvor syv modeller viste flotte dress til meget rimelige priser.

– Vi havde en rigtig hyggelig aften. Der var ikke helt så mange som sidste gang, men købelysten efter modeshowet var der ikke noget i vejen med, så det er nok blevet en fast begivenhed, fortæller butiksbestyrer Kirsten Arlington.

Der blev budt på et glas vin, mens der i pausen blev solgt amerikansk lotteri med gode gevinster, hvorefter den festlige aften sluttede med kaffe og godt hjemmebag.

– Smid tøjet kampagnen blev også en succes, da der blev afleveret 150 sække i vores skurvogn på Vrensteds Plads, så TAK til Hirtshals, tilføjer Kirsten Arlington.

Foto: Røde Kors.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments