
Lørdag aften bød på pokalfinale på Island mellem Valur og de forsvarende pokalvindere KR Reykjavik. Det var vel at mærke med Patrick Pedersen og Mathias Schlie fra Hirtshals på holdet for Valur. Ydermere har den tredje danske spiller Thomas Christensen familie i Hirtshals.
Målscorerne til sejren som nykårede pokalmestre var imidlertid islændingene Bjarni Olafur Eiriksson og Kristinn Ingi Halldorsson. Under alle omstændigheder et kæmpe stort tillykke fra os på webavisen til de seje lokale drenge, som formentlig i går aftes har været på vulkaner.