Roen sænker sig over webavisens udsendte allerede ved indsejlingen til Vesterø Havn på Læsø. Den fæstner sig yderligere i sindet, da jeg får det første varme håndtryk af Lene Vestergaard.
– Det blev tidligt noget med at passe børn og ret hurtigt med arbejde i en vuggestue. Derefter var jeg i huset på Grønland, hvor jeg faktisk mødte Jess, som er håndværker, fortæller Lene veloplagt, da vi har taget plads i et par rustikke stole udenfor rækkehuset i Vesterø.
– Derefter tog jeg realkursus i Hjørring og flyttede efter eksamen til Lønstrup. Dernæst tilbage Hjørring, hvor vi boede en del år og i 1977 fik datteren Maria. Blev så dagplejer i nogle år. Startede på den den nye børneafdeling og fik en stilling som pædagogmedhjælper, hvor jeg var i 10 år, fortsætter Lene.
En dag var der en læge, som spurgte hende, om ikke hun skulle have papir på det, som hun kunne. Det syntes hun da lød fornuftigt, men pædagog skulle det ikke være, da hun ikke mente, at de kunne lære hende noget på Hjørring Seminarium.
Lene kom derfor på dispensation ind ved Sygeplejeskeskolen. Det tog tre og et halvt år, hvorefter hun i mange år arbejdede i psykiatrien, før hun lod sig pensionere og altså endelig har fundet ro på Læsø. Her spiller den lille families båd, som ligger i havnen få hundrede meter fra huset, en vigtig rolle.
– Når jeg kigger tilbage, kan jeg sagtens se det her med tilknytningen til havet, som nok stammer fra Hirtshals. Jeg skal helst have udsigt til vandet. At flytte herover har været betinget af at være fri af arbejdsmarkedet og så ellers tage imod og nyde de muligheder, her er med sejlads, natur, strand og hav, konkluderer Lene på terrassen foran det skønne hus i Vesterø.
Webavisens udsendte har sjældent mødt et menneske, der på en og samme gang hviler så roligt i sig selv og alligevel udstråler en vikings rastløshed efter eventyr. Ved afskeden lover vi os selv, at det skal blive til et gensyn med Lene fra Hirtshals.
