
Eleverne i indskolingen har nu gennem en periode på 4 uger læst en halv time hver morgen på Hirtshals Skole. Det har været forskellige områder, der har været fokus på, men fælles for alle klasserne har været at styrke elevernes læsning på forskellig vis.
De sidste tre dage har der således været intensiv læsetrænig, hvor mange stadig fra morgenstuden have læsebånd, men i de resterende timer havde man fokus på at læse sammen med en læsemakker, hvilket kaldes dialogisk læsning, hvor læreren sammen med eleverne skulle snakke om det læste. Til slut havde man læseteater, hvor eleverne skulle læse og spille teater.
Gennem hele perioden er der blevet læst rigtig mange bøger, og hver gang en bog var færdig, blev den sat op på det smukke fælles læsetræ, som her til slut er dækket af blade med elevernes navne og bøgernes titler. Alle synes, det har været nogle sjove og meget lærrige dage, som nok bliver gentaget på et andet tidspunkt.