Kulturkonsulenten har støttemidler til lokalsamfundene i Hjørring Kommune

Formålet med Frie Kulturstøttemidler er at hjælpe kulturelle aktiviteter, der støtter op om udviklingen af lokalsamfund og byer i Hjørring Kommune.

9

Frie kulturstøttemidler gives til kommende kulturelle aktiviteter, der støtter op om udviklingen af kommunens lokalsamfund og byer.

– Hvert år deler vi ca. 500.000 kr. ud fra vores kulturpuljer til spændende lokale kulturprojekter. De fleste fra puljen Frie Kulturstøttemidler, oplyser den kommunale kulturkonsulent Leif Lund Jakobsen.

Der vil være fokus på arrangementer og events, der kan have profilerende karakter for kommunen. Kulturaktiviteter, som understøtter og spiller sammen med kommunens overordnede planer er meget velkomne. Der bevilges ikke tilskud til afholdte arrangementer. Tilskud til musikfestivaler gives fra denne pulje.

Ansøgning og deadline
Du ansøger ved at udfylde online-ansøgningsskemaet nederst på siden. Ansøgning kan ikke fremsendes på mail.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest torsdag den 1. juni kl. 08.00. På et udvalgsmøde den 19. juni tager Fritids-, Kultur og Bosætningsudvalget stilling til ansøgningerne og fastsætter tilskudsbeløb på indstilling fra forvaltningen.

Der er afsat 425.000 kr. med to årlige ansøgningsfrister 1. november og 1. juni.

Ansøg her senest 1. juni 2017 kl. 08.00: Udfyld dette ansøgningsskema

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments