
Når medierne omtaler sager, der drejer sig om børn, der er kommet i klemme, er det ofte svært at få politikere og sagsbehandlere til at udtale sig om de konkrete sager. Og selvom det er for at beskytte det enkelte barn, kan det betyde misvisende dækning, mener gruppeformændene i Hjørring Byråd.
De har sammen skrevet en udtalelse i sagen om en 10-årig dreng, som vi flere gange har omtalt på TV2 Nord. Drengen er blevet fanget i sine forældre skilsmisse, fordi han ikke vil bo hos sin far, som egentlig har vundet forældremyndigheden i Landsretten. Derfor har drengen i et år boet på børnehjem i Aalborg, mens han kun må se sin mor en time om måneden – til trods for, at han selv siger, han helst vil bo hos hende.
En gruppe mødte sidst i august op foran rådhuset i Hjørring for at demonstrere i håbet om at byrådspolitikerne ville tage sagen op. Med sig havde de 500 underskrifter. Dengang sagde borgmester Arne Boelt fra Socialdemokratiet sådan her:
– Jeg har ingen værktøjer her, der kan hjælpe dem. Vi skal ikke have underskrifterne, fordi beslutningerne er truffet et andet sted. Jeg har ingen mulighed for at lave om på dem.
Nu uddyber gruppeformændene så i den fælles udtalelse, som kommer, fordi de mener, at mediernes dækning af sagen fremstår unuanceret og misvisende på grund af kommunens og Byrådets tavshedspligt.
– I relation til den konkrete sag finder vi behov for at præcisere, at det er Statsforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om forældremyndighed. Statsforvaltningens afgørelser kan indbringes for domstolene. I den konkrete sag har Landsretten truffet afgørelse i forældremyndighedsspørgsmålet, og det er således Landsrettens afgørelse, der har dannet grundlag for kommunens håndtering af sagen. Moderens advokat har arbejdet på at få forældremyndighedssagen genoptaget. Status herpå er, at Landsretten har truffet afgørelse, som betyder, at forældremyndighedssagen ikke genoptages, skriver formændene.
De påpeger, at de dele af sagen, som Hjørring Byråd har indflydelse på som for eksempel mængden af samvær med den 10-åriges mor, kan blive indbragt for Ankestyrelsen. Det er sket to gange, og begge gange har Ankestyrelsen ikke vurderet, at der er grundlag for at gå videre med sagerne.
– Det er vores opfattelse, at det bedste for den anbragte dreng vil være, at omgivelserne i den kommende tid giver drengen ro og udviser tillid til, at de professionelle omkring drengen, arbejder målrettet på at skabe de bedst mulige vilkår for drengens trivsel, slutter udtalelsen.
Det er Peter Duetoft (Socialdemokraterne), Henrik Jørgensen (Venstre), Per Møller (Konservative), Jørgen Bing (Socialistisk Folkeparti), Dan Andersen (Lokallisten), Per Hyldig (Dansk Folkeparti), Michael Valhøj (Liberal Alliance), Louise Bilde Hvelplund (Enhedslisten) og Steen Lindgren (løsgænger), der står bag udtalelsen, der kan læses her: Hjørring Kommune
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Kilde: TV2 Nord.
Stakkels dreng.
Håber flere medier går ind i den sag så han kan få et værdigt liv.
Det er ikke sundt for en dreng og være i (fængsel)
Klart – det ser da trælst ud for byrådet herop til kommunevalget, at der er så grotesk en sag i Hjørring kommune. Det ville da være rart for dem, at der ikke bliver medieomtalt deres skeletter der vælter ud af skabet.
Det eneste Hjørring kommune bliver bedt om er, at tage vare på en af deres borger som er i stærk mistrivelse og får der værre og værre, det kan og skal de gøre noget ved!
Der er kø ved håndvasken. Den dreng skal hjem nu. Koste hvad koste vil.
Hjørring kommune skeletterne vælter ud af skabet. Arne skal varetage og har ansvar for denne dreng har det godt.
Magen til konflikt sky mand skal man lede længe efter.
SAGEN ER NEM. 10 ÅRIGE SKAL HJEM. HVORNÅR ? NU !!!!!!
Hvordan kan du pålægge borgmesteren ansvaret for en landsretsafgørelse?
Der er ingen, der pålægger borgmesteren ansvaret for landsretsafgørelsen. Borgmesteren har ansvaret for drengens tarv uanset hvad. Skilsmissebørn skal også behandles ordentligt.
Hvad mener du med koste hvad det koste vil? Drengens tarv? Er det det du er parat til at ville ofre. Hvad ved du egentlig om forholdene i denne sag. Har du kendskab på nærmeste hold eller er du blot “orienteret” fra det der har stået i pressen? Det kunne jo være der var oplysninger i denne sag, som ikke er offentligt tilgængelig. Hvis jeg var dig, ville jeg måske lige stikke piben ind, og sige til mig selv; at der er nok noget i denne sag som ikke kommer frem i offentligheden.
Holger Kjærgaard Tænker du da slet ikke på drengens tarv??
Jeg kan se at du er pædagog, så du burde da om nogen tilgodese drengen – og ikke politikerne.
Men det er der måske en grund til?
Nordjyske har fuld aktindsigt og har hørt alle parter, Holger. Alle er enige i, at drengen er anbragt for at skulle vænne sig til at bo hos den far, han er bange for. Oprindeligt var aftalen, at drengen skulle være anbragt 2-3 måneder. Der er nu gået 11 måneder og drengen er ikke blevet mindre bange eller mere overbevist om sin fars “kærlighedserklæring” med anbringelsen. Der er heller ikke nogen udsigt til, at drengen kommer ud af børnehjemmet.
Drengen fik valget mellem sin far og børnehjemmet og han valgte sin mor og blev derefter slæbt panisk ud i en politibil af to betjente og kørt direkte på børnehjem fra fogedretten.
Du kommer til at forklare mig, hvorfor man skal “stikke piben ind”, når vi alle faktisk har pligt til at underrette, når vi hører om et barn, der er selvmordstruet, hvilket der allerede er to lægeunderretninger på. Alt sammen fuldt dokumenteret.
Holger Kjærgaard. Hvad tror du selv ?Tror du virkelig at jeg vil ofre barnets tarv ? Nej jeg kæmper for barnets tarv og at drengen skal have det godt.
Må spørge om hvad du kender til sagen og om forholdene ? Siden du fører dig frem som du gør. Hvad ved du om hvad der ikke kommer frem til offenligheden ? Men hvis din mistænkelig fremtoning er standart for pædagoger? Så er det ikke så mærkeligt at drengen mistrives.
Det er jo også sådan en tyv, tror enhver mand stjæler.
Holger Kjærgaard
Er det ikke barnets tarv der går først?
Nu ved vi ikke efter hvilke forhold der gør, at moderen ikke kunne få forældremyndighed, men primært hører et barn til hos sin mor, og særligt når drengen selv ønsker dette.
Måske man så skulle hjælpe moderen med støtte og viden, så hun kunne få de rammer der skal til for at hun kan få sin søn hjem.
Men at det offentlige sætter restriktioner på drengens privatliv er afskyeligt og kriminelt. Der bær så absolut falde straffe i denne sag.
Et godt bud på en tålig hverdag for den 10 årig dreng
At begyndte at tale sig til rette om hvad der er bedst for drengen begge er nok nød til at give lidt og tage imod men er sikker på at det var bedst hvis de kunne tale sammen en opfordring glem alt anden mor og far tænk på drengen gør det bedste for ham
Hvad skal byrådet så gøre i mener det er lige til
Selvom en landsretsdommer har afgjort det ?
Ved at man har ret til at være uenig
Men hvad mener i der er så ligetil og nemt at gøre
Landsrersafførelsen taget i betragtning
Landsretten har dømt efter Forældreansvarsloven, der har til formål at sikre begge forældres ret til barnet – ikke barnets ret til at være fri for en forældre. Landsrettens dom er begrundet i, at de skønnede far bedst til at sikre drengens tilknytning til begge forældre. Hverken mor eller kommune havde kunnet tvinge drengen på samvær i 2 år, inden retssagen. Kommunen opgav at tvinge drengen efter 4 måneders forsøg og anbefalede retten at drengen ikke skulle have samvær med sin far. Det lagde byretten til grund samt drengens egne udtalelser og gav mor fuld forældremyndighed. Far ankede.
Kommunen og byrådet skal agere efter Serviceloven. Når et barn ikke trives – og det gør en 10-årig dreng, der hellere vil bo på børnehjem end hos sin far og som følge deraf er selvmordstruet – altså ikke, så skal kommunen gribe ind efter Serviceloven. Hvilket også var det, de oprindeligt gjorde i kommunen, da de vurderede, at drengen var i trivsel efter samværsstop med sin far. Der er underretninger på fars adfærd fra både skole og andre og drengen har meldt sin far til politiet for vold. At se bort fra det og tvinge drengen til at skulle bo hos sin far ved at anbringe ham på børnehjem er simpelthen ikke i nærheden af at være lovligt iflg. Serviceloven. Uanset, hvad en landsretsdom har afsagt. At Forældreansvarsloven er håbløs i sin udformning og vægter forældrenes lige ret til barnet på bekostning af barnets trivsel, må være kommunens problem at løse.
Serviceloven har paragraffer, der giver hjemmel i at tvangsfjerne børn, der ikke trives. Kommunen kan tvangsfjerne drengen fra faren, der jo heller ikke lever op til landsretsdommen om at sikre tilknytning til begge forældre. Drengen ser sin mor én time om måneden og ser slet ikke sin far. Det siger sig selv, at drengen ikke er blevet mindre bange for sin far af at være blevet anbragt på ubestemt tid og med absolut minimum kontakt med sin mor, familie og kammerater. Så meget for tilknytning til begge forældre.
Oprindeligt skulle drengen være på børnehjemmet i 2-3 måneder. Nu er vi på 12. måned og der er ingen, der fortæller drengen, hvornår nok er nok. Han har bogstaveligt talt ringere forhold end indsatte i fængslerne, for han er ikke engang blevet bevilget udgang. Han holdt jul på børnehjemmet uden sin familie. Han holdt sin 10-års fødselsdag på børnehjemmet. Hans kusine blev konfirmeret uden ham. Han har ikke udsigt til, at denne jul og næste fødselsdag bliver anderledes. Hvordan kommune og byråd kan blive ved med at sige, at de skal følge landsrettens afgørelse uden at se på, hvordan drengen har det og hvad man byder ham, overgår min fantasi. Det er og har altid været kommunens og byrådets pligt at sørge for børns tarv – også skilsmissebørns. Hvor …. tvivlsom en adfærd skal en far have, før man skal gribe ind? Far kunne mene, at det er bedre for sin søn, at han er glad hos sin mor end bange og ked af det hos ham selv.
Det er godt nok fuldstændig himmelråbende sindssygt det der! ?? Man har svært ved at fatte, hvordan kommune OG far kan være SÅ ligeglad med et barn! Menneskerettighedskommisionen er vist snart nødvendige at få på banen, siden ingen andre vil gøre det rigtige for den dreng her. Føj, føj, føj – og stakkels personale på det børnehjem, der er tvunget til at være vidne til så grov omsorgssvigt!
Tak for din klare opsummering af sagen, Lena Busch Andersen. Må jeg citere dig?
Sagen skal være prøvet ved samtlige instanser her i landet, inden det kan prøves ved menneskerettighedsdomstolen. Inden sagen når så langt, vil drengen være fyldt 18 år og resten af hans barndom vil være gået. Så vil vi alle sammen sidde om 20 år og synes, at vi behandlede ham barbarisk i år 2017 i stedet for at erkende det nu til en afveksling og handle med det samme. Drengen kan ikke vente på det retsvæsen, der skulle have sørget for, at han slet ikke kunne havne i denne situation i første omgang.
Lovgivningen er politisk makværk og politisk ansvar at rydde op i også selvom et byråd ikke er folketingspolitikere. Så må byrådet have et problem med deres landspolitiske kolleger og realpolitikken, men det hører jeg dem ikke have og Forældreansvarsloven har givet problemer i kommunerne i 10 år nu, så det er ikke et nyt problem.
Tak og ja, det må du gerne, Majbrit.
Så du mener at man skal se bort fra dommerens afgørelse og så selv agere med afsæt i service loven
Er det forstået rigtig
Sådan kogt helt ind til benet ?
Hvis man følger landsretsdommen, bryder man serviceloven. Det er et spørgsmål, om man vil bryde den ene eller den anden lov. Kogt ind til benet, ja. At Landsretsdommen er dømt efter én lov og kommunen skal handle efter en anden, skal jo ikke gå ud over drengen.
Både far og kommune bryder også Landsretsdommen ved ikke at sikre drengens tilknytning til sin mor, mors familie og venner. Tilknytning til begge forældre var begrundelse for at give far forældremyndigheden. Far ser slet ikke sin søn og sin mor én time om måneden. Det kan ikke kaldes tilknytning på nogen som helst måde.
Ok tak for svar det er en indviklet sag men vil da høre nærmere der hvor jeg færdes ☺️
Hvis vi vil påstå at være et retssamfund, hvor børn har ret til en tryg barndom, skal man jo ikke anbringe en dreng på børnehjem, alene fordi HAN ikke vil følge en landsretsdom, der tvinger ham til at skulle bo hos den far, som han har meldt til politiet for vold. Voldssagen er ikke afsluttet hos politiet endnu (!). Det er ulovligt at udsætte et barn for vold. Skal man se bort fra det?
Vi kan ikke kalde os et retssamfund, når barnet skal løfte bevisbyrden og landsretten giver den anmeldte far forældremyndighed, inden voldssagen er afgjort. Ret beset er det drengen, der er fængslet med værre forhold end en voldsmand har. Han har været isoleret på børnehjemmet i 11 måneder nu og ikke været på udgang. Så hård en straf får voldsmænd ikke, der ofte slipper med betinget straf. Drengens forbrydelse består i at være bange for sin far og ikke ville ham. Det er drengen, der ikke følger landsretsdommen. Drengen fik valget mellem at følge med sin far eller at komme på børnehjem. Han valgte at ville hjem til sin mor igen og blev slæbt skrigende, sparkende og panisk i en politibil og kørt direkte på børnehjem fra retten.
Drengen er ikke blevet mindre bange for sin far efter det seneste år på børnehjem og heller ikke mere tilbøjelig til at opfatte det hele som en kærlighedserklæring fra hans far. Han er bare blevet mere ulykkelig af det hele, har tabt sig og ønsker ikke længere at leve. Det må kommunen ikke være vidende om uden at handle efter serviceloven.
Værsgo´ dansk retssikkerhed for børn anno 2017.
Martin Mølbak Jeg tror du vil blive en god politiker, da man tydeligt kan se at du gør ligesom de siddende politikere – undlader at sætte sig ind i tingene inden man udtaler sig.
Martin Mølbak har lovet at ville høre nærmere, hvor han færdes og det er jo en god ting. Der er akter i sagen, der viser, at kommunen lige nu handler mod forvaltningens egne anbefalinger op til retssagen og også underretninger, der ikke er blevet taget alvorligt.
Svend-Erik Nielsen
Må altså desværre skuffe dig men har altså ikke ytret mig om sagen men derimod spurgt ind til sagen fordi jeg er sådan indrette som menneske men osse politiker som jeg jo gerne erkender at jeg er
At jeg gerne vil se tingene fra alle sider hvis såfremt det er muligt
Især når det handler om mennesker så synes jeg man skylder og se og høre det fra alle de vinkler der nu er
Så beklager men ytre mig kun hvis jeg mener og kan bidrage konstruktivt
Om det så gør mig til et godt eller dårligt menneske eller for den sags skyld politiker ja det må andre vurdere
Beklager det blev lidt langt det er nok politikker delen som lige tog over en kort stund go aften ☺️
Selvfølgelig skal du høre sagen fra alle vinkler, Martin. Jeg tager hatten af for dig, for du er den første socialdemokrat, der overhovedet spørger til sagen.
Ja, sagen er kompleks. Nordjyske har fuld aktindsigt og har gjort et sjældent grundigt stykke arbejde med at beskrive sagen. Denne artikel er god til at få en kort baggrund fra sagen og er fuldt dokumenteret.
Hvis nu den far bare havde et hjerte så havde han gjort det rigtige for længe siden nemlig at lade ham komme hjem til moderen og ikke mindst hans venner/skolekammerater ?. Hvor gør det ondt at høre om børn som mistrives hvor der ikke skal ske særlig meget før det kunne være anderledes, så ‘Far’ man dig op ?