
Har du erfaring med omvikling af generatorer og elmotorer og ønsker at være virksomhedens specialist indenfor området?
JKS søger for Hirtshals El-Motorservice ApS en dygtig elektromekaniker/automatiktekniker (omvikler) med erfaring fra elektrobranchen, som har fokus på kvalitet, og kan arbejde selvstændigt i hverdagen.
Udover din opgave som vores specialist-omvikler vil der til tider også være andre opgaver indenfor elektrobranchen.
Du vil da få ansvaret for dine arbejdsopgaver fra modtagelse til aflevering af ordren til kunden. Arbejdet kan forekomme hos kunden f.eks. på skibe, værfter og andre industriområder, dog vil arbejdet primært foregå på virksomheden i Hirtshals.
Du vil blive en del af et team på 6 medarbejdere, som holder til i Hirtshals. Arbejdet foregår i et uformelt arbejdsmiljø med frihed under ansvar i dagligdagen. Du vil, som medarbejder, blive hørt med dine input og ideer, så hverdagen kan køre så nemt som muligt.
Du vil få ansvar for:
Omvikling af generatorer/elmotorer – oftest vindmøllegeneratorer.
Reparations-/renoveringsopgaver af fx elmotorer, generatorer og pumper.
Kvalifikationer:
Faglige
Du har muligvis en baggrund som elektromekaniker/automatiktekniker i elektrobranchen eller anden relevant uddannelse med sans for detaljerne i dit arbejde.
Derudover forventer vi, at du:
Har erfaring fra branchen og kendskab til omvikling af elmotorer og generatorer (gerne vindmøllegeneratorer).
Som person har en faglig stolthed, så kvaliteten og deadlines sikres i hverdagen.
Personlige
Som person er du positiv og har et godt humør.
Du kan arbejde selvstændigt og trives med opgaver, der strækker sig over længere tid.
Du lægger vægt på godt samarbejde og åben dialog i hverdagen.
Hirtshals El-Motorservice ApS er specialfirmaet, der beskæftiger sig med alt indenfor el- og elektromekanik. De har et stort elektromekanisk værksted, hvor de bl.a. servicerer, fejlfinder og reparerer/sælger alle typer generatorer, bl.a. vindmølle- og skibsgeneratorer. Derudover sælger og reparerer de fx pumper, elmotorer og ventilatorer. Hirtshals El-Motorservice ApS’ kunder er indenfor vindmølleindustrien, værfter, rederier samt indenfor industrien i Danmark samt i udland. Kunderne er i fokus, og de sætter en stor ære i at overholde indgåede aftaler.
Læs mere på: www.elmotorservice.dk
Virksomheden tilbyder løn i henhold til jobbet og dine faglige kvalifikationer.
Pensionsordning samt sundhedsforsikring.Som udgangspunkt ligger arbejdstiderne fra mandag-onsdag. kl. 7-15.30, torsdag. kl. 7-14.30, fredag. kl. 7-13.30, men der vil være mulighed for at planlægge din hverdag i samarbejde med ledelsen.
Ansøgning og kontakt:
Hvis denne stilling er noget for dig, så send din ansøgning og CV snarest til: [email protected]
KS varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til ovenstående stilling, er du velkommen til at kontakte salgs- og rekrutteringskonsulent Bente Collart på mobilnr.: 30 851 313.
Ansøgningsfristen er den 22-07-2016.
Vi indkalder relevante kandidater løbende til samtale, og stillingen kan derfor være besat, inden ansøgningsfristen udløber.
Kørekort: B (Almindelig bil)
Der er 1 ledig stilling
Vigtige datoer
- Oprettet: 28. juni 2016
- Ansøgningsfrist: 22. juli 2016
- Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Virksomheden tilbyder
- Fastansættelse
- Fuldtid
- Almindelige vilkår
Kontaktperson
- Bente Collart
- Fax: +4596350751
- Email: [email protected]
Arbejdsgiver
- JKS a/s, Hirtshals
- Dalsagervej 3
- 9850 Hirtshals
- Danmark
- Fax: 96221751
- Email: [email protected]
- Hjemmeside: http://www.jks.dk
Ansøgning
- Via hjemmeside: SØG JOBBET
- Via e-mail: [email protected]
Annonce ID
4230421
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med filialer over hele landet og 20 års erfaring. Vi har et indgående kendskab til lokalområdet, hvilket er en forudsætning for at finde spændende opgaver til vores medarbejdere. Desuden lægger vi vægt på, at der er styr på instruktion, udstyr m.v. – og at lønnen udbetales korrekt og til tiden. Hos JKS tilbyder vi vikariater af kortere og længere varighed, Try & Hire-forløb, projektansættelser samt rekruttering til fastansættelse.
Kilde: Jobnet.dk