
Den Gamle Station, som bygningen i dag kaldes, blev bygget i 1925 som jernbanestation efter tegning af arkitekt Sylvius Knutzen. Som sådan fungerede de dog til 1928.
Herefter en lang årrække som sommerpension, hermetikproduktion, tysk kommandostation for kystbatterierne, og beboelse. I 1983 blev bygningen foreslået nedrevet, herefter bevaret og istandsat ved lokal frivillig arbejdskraft, tilskud og sponsorater.
Historien findes også kort fortalt på en mindeplade (Foto: Torben Elling).
Fra 1990 til 2012 fungerede bygningen dernæst som kultur-, medborger- og forsamlingshus samt logi for Hirtshals Nærradio, som i dag hedder Skaga FM.
I 2012 blev bygningen imidlertid overtaget af Lisbeth Birgersson og Svend Petersen, der fortsat laver kunstudstillinger og koncerter i Den Gamle Station.
Første udstilling var i påsken 2013 med næsten 2.000 besøgende. I de kulturelle aktiviteter tilstræber ejerne at kombinere folkelighed og kunstnerisk kvalitet.
Man kan se flere billeder her: Den Gamle Station
Foto: Historisk Arkiv Hjørring.