Flotte resultater af Hirtshals Dartklub ved Royal Open

Efter lørdagens doubler var det søndag blevet tid til singler for de to repræsentanter fra Hirtshals Dartklub.

5

Ved Royal Open søndag i Vejle stillede Merethe Kallehauge Frandsen op i Dame B og Rene Thomsen i Herre B.

Merethe var i en fire mands pulje og lagde ud med at tabe første kamp med 2-1, efter at have ført 1-0. Den anden kamp gik noget bedre. Her vandt Merethe nemlig med 2-1, og så øjnede hun pludselig muligheden for at gå videre fra puljen, hvilket dog krævede en sejr i den sidste kamp.

Her var Merethe skarp og vandt sikkert med 2-0, og da de øvrige resultater flaskede sig, gik hun videre som nr. 2 i puljen. Desværre for Merethe skulle hun møde en puljevinder fra en af de andre puljer. Derfor kunne hun ikke få helt styr på nerverne og tabte 3-0 i den sidste kamp, men hun var tilfreds med sit første stævne og har fået smag for mere.

Rene Tomsen, som spillede noget svingende lørdag, var helt klar fra start. Han var i en fem mands pulje og vandt 2-0, 2-0, 2-1 og 2-1 og gik dermed videre som nr. 1 i puljen.

Dermed skulle han møde en toer fra en af de andre puljer. Desværre for Rene blev dette også endestationen, da han tabte 3-1 og sluttede på en placering mellem nr. 17 og 32.

– Jeg er tilfreds med mit spil i dag, hvor jeg har godt styr på doublerne i mine puljekampe og laver flere gode scorer, men jeg tabte til en bedre mand, og det er jo ingen skam, selvom det irritere mig alligevel, fortæller Rene Thomsen til FlaskePosten.

Dermed altså alligevel en godkendt weekend af de to spillere fra Hirtshals Dartklub.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments