
Det blev ifølge Ekstra Bladets referent en glimrende drengekamp i verdens største skolefodboldturnering. Drengene fra Hirtshals Skole scorede seks mål, men ære af kampen havde også Vrå.
Kampen blev fra første dommerfløjt spillet i et særdeles højt tempo, hvilket efter blot seks minutter og et usikkert forsvar hos Vrå betød 1-0 til Hirtshals. Senere i samme halvleg løb Jeppe Pedersen gennem Vrås forsvar og øgede til 2-0 for Hirtshals.
I løbet af 2. halvleg scorede først Beinur Tindskard og lidt efter Oliver Ledet. Jeppe Pedersen mente endnu ikke, at sejren var stor nok og fortsatte festen med to scoringer til 6-0. I kampens sidste minutter reducerede Daniel Christensen dog til 6-1 for Vrå.
Næste kamp spilles på hjemmebane i Hirtshals mod Nordstjerneskolens drenge fra Frederikshavn. Kampen mellem vendelboerne afvikles sandsynligvis mandag den 28. september på Schlie Arena.