
Det er Gitte Busch fra SPORTMASTER, der i denne tid er rundt for at spørge, om medlemmerne af Hirtshals Handel & Erhverv har noget, som de vil donere til den store auktion på Hotel Hirtshals til fordel for STØT JULEHJÆLP 2015. Pengene, der kommer ind, går til julepakker til fattige danske børns jul.
Sidste år var der 5,000, som fik pakker, men der var 8,000, som søgte. Hirtshals Handel & Erhverv hjælper derfor til, så alle kan få julepakker. Det er Søren Homann fra HoCo Fotografi i Hirtshals, som er auktionarius på Hotel Hirtshals den 27. november, hvor Hirtshals Handel & Erhverv desuden har Open By Chrismas til kl. 21.00.
Der danses om juletræet på Den Grønne Plads kl. 17.00, hvor julemanden deler slikposer ud. Ligesom der også kl. 16.00 er besøg af julemanden i Jyske Bank på Jepsens Plads.