Af MF Rasmus Prehn (A), MF Rasmus Jarlov (C), MF Roger Matthisen (Å), MF Villum Christensen (I), MF Kristian Pihl Lorentzen (V), MF Henning Hyllested (Ø), MF Andreas Steenberg (B), MF Karsten Hønge (F), rådmand Jane Jegind (V) (Odense Kommune), kom.best.medl. Gunvor Wibroe (A) (Frb.Kom.) direktør Michael Svane (DI), formand Henrik Jess Jensen (Danmarks Cykle Union), HB-medlem Mogens Kirkeby (DGI), fagchef Jesper Højte Stenbæk (Dansk Erhverv), formand Peter Ole Sørensen (Dansk Cykelturisme), direktør Klaus Bondam (Cyklistforbundet), direktør Thomas Johnsen (Danske Cykelhandlere) & professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen.
Maj måned har budt på det skønneste vejr i lang tid. Livskvalitet stråler ned på os fra himlen. Smilene kommer frem på vore ansigter nærmest automatisk, og vi får lyst til at være mere ude. Det gælder også, når vi transporterer os. Hvem har lyst til at sidde i en varm bil eller stå i en stegende hed tætpakket bus, når man kan gå, løbe eller cykle igennem byen med solbriller, vind i ansigtet og smil på læben. Når vejret er til det, og det ellers er praktisk muligt, vil vi danskere gerne transportere os sundt og klimavenligt.
Maj måned havde de bedste forudsætninger for en succesrig ’Vi cykler til arbejde’-kampagne, som Cyklistforbundet netop har gennemført. Og der er brug for det. Vi skal have flere til at cykle. Det skal vi fordi, vi ellers får alt, for meget trængsel og kødannelse på vore veje, fordi cyklisme er godt for både klima og miljø og i øvrigt ikke kræver brændstof eller andre ressourcer andet end rugbrød og havregryn. Det jo er os selv, der leverer energien. Og vi har brug for at røre os. Det er sundt og nødvendigt for os. Derfor er hverdagstransporten, som fx cykelturen til og fra arbejde eller til og fra nærmeste station eller busstopsted et genialt sted at starte. Vi lever længere og undgår flere livstilssygdomme, hvis vi undgår passivitet og i stedet bevæger os i hverdagen.
Faktisk viser forskning, at inaktivitet er på tredjepladsen over risikofaktorer for for tidlig død. Passivitet er faktisk farligere end alkohol, når vi kigger på risikofaktorer for kronisk sygdom og død. Vi kan altså relativt let gøre noget selv, for at blive sundere. Vi kan for eksempel prøve at cykle, gå og løbe mere i hverdagen.
Bevæger man sig på daglig basis, er der således markant mindre risiko for at få kræft, hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk, type 2 diabetes, overvægt, demens og depression. Konkret siger forskningen, at man har 45 procent mindre risiko for at udvikle kræft, hvis man fx cykler til og fra arbejde bare en halv time om dagen, og 46 procent mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Forskning viser, at en 30 årig kvinde, der ikke rører sig i hverdagen, kan leve 4-5 år længere, hvis hun begynder at bevæge sig blot 30 minutter om dagen. Er du fysisk aktiv hele livet, kan du se frem til 8 til 10 år mere, hvor du er rask, sammenlignet med de mest inaktive.
Socialdemokraterne Mai-Britt Beith og Rasmus Prehn på cykeltur i Hjørring.
Daglig fysisk aktivitet giver også færre sygedage. Kvinder der er fysisk inaktive har i gennemsnit 7 flere sygedage om året end dem der er aktive. For mænd er det tre ekstra sygedage. Hvis vi forestiller os, at alle mænd og kvinder blev fysisk aktive i hverdagen, kunne samfundet forøge arbejdsudbuddet svarende til 13.700 fuldtidspersoner.
Fysisk inaktivitet giver mindre muskelmasse, fedt imellem de indre organer, faldende kognitive kompetencer – altså ringer evne til at huske og lære. Derudover giver manglende motion dårligere humør og velvære. Det er altså bare om at komme i gang med at røre sig, fx at løbe, gå og ikke mindst cykle i hverdagen.
Cyklistforbundet og Danske Cykelhandlere har sammen med samtlige folketingspartiers transportordførere og flere andre relevante organisationer nedsat Cykelpolitisk Tænketank. Her arbejder vi med alt fra trafiksikkerhed, miljø og klima til folkesundhed. Vi arbejder gerne i samlet flok på at fremme cyklismen.
For eksempel er vi alle enige om, at vi skal fremme cyklismen i Danmark ved at anlægge flere cykelstier i Danmark. Det drejer sig både om flere sikre cykelveje for vore børn, når de skal til og fra skole og fritidsaktiviteter, men det handler også om prioriterede cykelveje eller supercykelstier, hvor også voksne kan komme sikkert, hurtigt og bekvemt til og fra arbejde eller nærmeste station eller lign. Undersøgelser viser faktisk, at 61 procent af danskerne vælger at cykle, fordi det er det mest komfortable og lette valg for dem. Der er altså flere, der vælger at cykle pga. komfort end fx sundhed, klima eller miljø. Derfor er der en selvstændigt pointe i, at vi fra politisk side gør fx cykling så komfortabelt som overhovedet muligt.
Det er også vigtigt, at vi lærer vore børn at cykle allerede fra barns ben af. Der er langt større sandsynlighed for, at man vælger cyklen også som voksen, hvis man har cyklet som barn. Og allerede som barn har cyklingen stor betydning for kondition og sundhed. Derfor bør skoler, institutioner, klubber mm. tilskynde til at der cykles til og fra, hvis overhovedet muligt. Og vi forældre bør påtage os et stort ansvar for at lære vore børn at cykle og tilskynde dem til at gøre det mere.
Der er meget at tage fat på. Der er meget, vi kan gøre bedre. I den Cykelpolitiske Tænketank er man optaget at få flere op på cyklen. Vi tror også på, at der er store gevinster at hente ved det og dermed også mange penge at spare. Lad os komme i gang. Cyklismen i Danmark skal styrkes – også for sundhedens skyld!
