NATURMØDET: Folketing på den grønne gren

Ask Rostrup styrede torsdag med hård, men retfærdig hånd naturdebatten med partiformændene i Thunderdome.

221

Det Konservatives Folkeparti havde meldt afbud til torsdagens naturdebat i Thunderdome. Derfor var kun otte partiformænd mødt op for at diskutere blandet andet emnerne, hvad er natur, hvor meget natur skal vi have og ikke mindst, skal vi have ulve i Danmark? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?

Adspurgt om vi skal have mere natur i Danmark, svarede de otte politikere enstemmig med et ja. De kunne også blive enige om, at vi skal have bedre, vildere og mere natur. For Danmarks nye Miljø – og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, er en kornmark alene ikke natur, mens det for Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet er natur indbegrebet af ro og fred, noget større end en selv.

Morten Østergaard fra det Radikale Venstre var enig i, at mennesket er i gang med at smadre naturen. Liberal Alliance havde sendt Mette Bock, som udtrykte stor bekymring over, hvordan det står til med naturen Hun så gerne, at der rejses 100 kvadratkilometer skov hurtigst muligt.

Hastigheden i hvor hurtigt, der skal gøres noget for vores natur, blev en af knasterne i debatten. Pernille Skipper fra Enhedslisten mener, at vi ikke har tid, og at det kun kan gå for langsomt med at give naturen en hjælpende hånd.

Det eneste parti, som ikke havde så travlt med at give naturen en hjælpende hånd, var Dansk Folkeparti. Her mener man, at det ikke står så grelt til med den danske natur, som det bliver fremlagt. Det kan godt være, at der er forsvundet nogle arter i Danmark, men det pointeres, at der kommen flere til.

Alternativets Uffe Ellebæk konstaterede, at det var meget positivt, at de otte partier kunne blive enige om, at Danmark skal have mere natur, og at man med det samme burde gå i gang med finde ud af, hvordan det skal gøres. Han er en varm fortaler for, at vi giver naturen dens egne rettigheder.

Debatten gik hen og handlede meget om, hvor meget skov, der skal rejses og hvor hurtigt. Her kunne partierne ikke blive enige. Mette Frederiksen bragte plastikproblematikken op med udgangspunkt i parties udkast til plastikhandleplan. Hun ser gerne, at Danmark bliver en grøn stormagt og går forrest, når de problemer med alt for meget plastik, som ender i havet, skal løses. Jakob Ellemann-Jensen var helt enig i dette og lovede, at regeringen vil præsentere deres plastikhandleplan efter sommerferien.

En af det største knaster for at komme videre med at give naturen mere plads i Danmark er efter Morten Østergaards mening landbrugspolitikken. I Det Radikale Venstre så man gerne, at en tredjedel af det mest sårbare landbrugsjord bliver omlagt til naturområder.

Pia Olsen Dyhr fra SF Stillede spørgsmålet, om politikkerne tør gøre noget ved landbrugspolitikken? Emnet er noget kompliceret, fordi der er flere interesser, som skal tilgodeses.

Afslutningsvis i denne debat kunne FlaskePostens udsendte medarbejder konstatere, at spørgsmålet, om hvor hurtig naturen kan få en hjælpende hånd fra de danske politikere er noget partierne er meget uenige om.

Anden del at debatten med partiformændene handlede som allerede nævnt indlednings om spørgsmålet: Skal vi have ulve i Danmark? Hvis ja, under hvilke omstændigheder? Det blev ikke uventet en hed debat i den i forvejen varme Thunderdome.

For at starte en saglig diskussion havde Ask Rostrup inviteret formanden for Det Dyreetiske Råd og videnskabelig direktør i København Zoo, Bengt Holst. Han kunne fortælle, at der lige nu er 10 til 12 ulve i Danmark, og at antallet nok kommer til at stige. Er ulven farlig for mennesker? Dette spørgsmål besvarede Bengt Holst med et tydeligt nej.

Ulven kan blive farlig, når den bliver presset, men det gør hunde også. Halvdelen af partiformændene, Pernille Skipper, Uffe Ellebæk, Morten Østergaard og Pia Olsen Dyhr, er glade for, at ulven er kommet tilbage til Danmark.

Dansk Folkeparti mener, at der ikke er plads til ulve i Danmark, og der argumenteredes med, at ulven skaber frygt i befolkningen. Ligeledes pointeres det fra Dansk Folkeparti, at der findes landmænd, som frygter for deres levebrød, når ulven tager deres dyr.

Jakob Elleman-Jensen er heller ikke tilhænger af, at ulven er her, men som han sagde: “Vi har en forpligtigelse til at beskytte den.” Mette Frederiksen var enig i miljøministerens udsagn og mener, at i forhold til ulve i Danmark bør mennesket regulere naturen.

Mette Boch fra LA ønsker, at der kommer klare retningslinjer for, hvornår man må skyde ulven. Den frygt menneskene har, bør respekteres og tages alvorligt, mener flere af debattørerne. Enhedslisten Pernille Skipper kunne ønske sig mere oplysningsarbejde for at komme denne frygt til livs.

Debatten blev til sidst lidt hektisk. Måske på grund af en misforståelse eller et lidt forkert ordvalg, men før det hele gik op i hat og briller, stoppede Ask Rostrup og takkede partiformændene for deres deltagelse.

Du kan her finde hele programmet for Naturmødet 2018.

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments