Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma
har travlt og søger tømrer

Firmaets arbejdsområde dækker hele Vendsyssel og Aalborg.

375

Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma søger på grund af positive ordreindgang en tømrer. Firmaets arbejdsområde dækker hele Vendsyssel og Aalborg. Kontakt i forbindelse med den ledige stilling Christian 24249870 eller Hans Jørgen 20438491.

Tømrermester Hans Jørgen Jensen startede Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma den 1. september 1988 i et nedlagt landbrug på Bækvej 16 i Poulstrup. Han var alene i cirka et halvt år, inden første lærling blev ansat.

Pladsen blev hurtig for trang, og da en tilladelse til en tilbygning ville være langsommelig og måske umulig, købte virksomheden det gamle mejeri i Poulstrup i marts 1993.

Den 1. oktober 1998 overtog Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma Barholt Tømrer- og Snedkerforretning efter Jan Risborg. I efteråret 1999 købte man nabohuset til det gamle mejeri, hvor virksomheden på en tilhørende grund byggede en lagerhal i foråret 2000.

Den 1. januar 2005 blev firmaet omdannet til Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma ApS, og den 1. januar 2006 blev Christian Olsen medindehaver.

I sommeren 2007 flyttede Christian, sammen med sin familie fra Bjergby, ind i det gamle mejeri. I vinteren 2011 flyttede Hans Jørgen og Dorte ind i et nybygget hus på den anden side af mejeriet, i Hovedgaden 17A.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments