Efter en velkomst af Michael Vajhøj, som på vegne af Hirtshals Musikforening takkede sponsoren Hirtshals Sparekasses Gavefond, blev scenen stilfærdigt, men overbevisende indtaget af Lars Lilholt.
Troubadurens vendsysselske rødder fornægtede sig mildt sagt heller ikke, da han i selskab med pianisten Christian henover mere end to en halv time med lun, men også bramfri humor tryllebandt tilhørerne i et næsten udsolgt auditorium på Nordsøen.
Lilholt er nemlig ikke bare utrolig musikalsk og håndterer fermt adskillige instrumenter, men han har også den traditionelle troubadurs naturlige fornemmelse for den gode fortælling, der serveres med en ekstremt god timing.
Dertil har troubaduren i dette tilfælde både en lyrisk nerve og en evne til at trække på et stort reservoir af personlige erfaringer, som ikke blot udfoldes smukt i sangene, men med vid og bid samt humoristisk tæft forvandles til kraftfulde anekdoter.
Musikalsk og anekdotisk kom vi således omkring barndomskærester og to knockouts til troubaduren af henholdsvis en jaloux fisker og en bondetamp med meget lidt til overs for en hvalp, der ikke hørte hjemme i landsbyens forsamlingshus.
Selvfølgelig fik de musikalske kammesjukker Johnny Madsen og Allan Olsen fra deres fælles band Dalton også Lars Lilholts ironiske kærlighed at føle under koncerten på Nordsøen. Deres øgenavne var her Gøg og Gokke.
Efter en halv times pause indledte troubaduren med at fortælle, at han netop havde været inde at se klumpfisken. Derfor startede han andet sæt med sækkepibetoner, da instrumentet havde en vis lighed med omtalte fisk, som han sagde.
Langt omkring kom vi både tematisk og geografisk, idet vi fik historien om lånte strofer fra Kofi Annan, et gensyn med Israel, svigerforældrenes rysten på hovedet over datterens valg af den langt ældre musiker og ulvens genopdukken i det centraliserede Danmark.
Det er ikke let at referere en så omfattende musikalsk og episk tour de force. Hvor tryllebundet publikum havde været også og måske især af de elskede ørehængere og landeplager, kom under alle omstændigheder klart til udtryk ved klapsalverne undervejs samt før og efter de tre ekstranumre.
Underfundig og meningsfuld musikalsk underholdning!
