Af Mai-Britt Beith
Byrådsmedlem og formand for Børne- Fritids- og Undervisningsudvalget.
og Rasmus Prehn
Medlem af Folketinget, begge valgt for Socialdemokratiet
Vi har formentlig aldrig haft så meget materiel velstand, som vi har i disse år. Men materiel velstand er ikke alt. For desværre oplever flere og flere psykiske udfordringer i form af stress, depression eller anden form for psykisk sårbarhed.
Der tales faktisk om en epidemi af stress og depression blandt voksne, og antallet af børn og unge, der får angst og depression er tredoblet på bare ti år. Psykisk sårbarhed, stress, angst og depression er en af landets største sundhedsmæssige udfordringer. Derfor valgte
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at gøre psykisk sårbarhed til hovedtemaet for sin tale på Folkemødet på Bornholm i sommer. Socialdemokratiet har sammen med øvrige partier sat penge af til gratis psykologhjælp til de unge 18-20 årige via satspuljen, og flere initiativer er på vej, vi har afholdt en stor konference med fokus på de psykisk sårbare, ligesom vi i det hele taget prøver at få langt mere viden og afklaring af problemerne. I de kommende uger (uge 10 og 11) kører Socialdemokratiet en landsdækkende kampagne for bedre psykisk sundhed til os alle sammen.
Vi tror på, at vi ved at skabe mere fokus på og åbenhed om de psykiske problemer kan gøre det langt lettere for de berørte, deres familier, venner og øvrige netværk at tale om problemerne. Naturligvis handler det også om politiske tiltag, økonomiske bevillinger og meget andet. Men alene det at turde være åben om problemerne, at kunne tale om dem og give plads kan gøre en stor forskel. Psykiske problemer skal ikke længere være tabu, men noget vi taler om og tager hånd om i fællesskab. Og så er det i øvrigt først, når vi kender til problemerne og kan sætte ord på dem, at vi kan begynde at finde politiske løsninger.
Lad os bare nævne nogle af de udfordringer vi allerede kender til. Som nævnt er der rekordmange voksne, der ”går ned med flaget”, som vi kaldte det i gamle dage. De får stress, rammes af depression og i de værste tilfælde udvikler det sig til angst og det, der er værre. Problemerne behøver ikke altid have en konkret årsag, men kan fx fremprovokeres af dårligt arbejdsmiljø, psykisk terror, mobning, ulykkelig kærlighed, skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie, børn der mistrives, bristede ambitioner, manglende tid eller lign.
Og for børn og unge er det faktisk endnu værre. Her er der som nævnt sket en tredobling af børn og unge med angst og depression på bare ti år. Antallet af børn og unge, der får spiseforstyrrelser, er fordoblet i samme periode og er nu oppe på mere end 2.500 unge. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har omkring 15 procent af alle danske børn været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. Mentale helbredsproblemer udgør den største sygdomsbyrde blandt børn og unge under 25 år.
En undersøgelse fra Børnerådet viser, at hele 22 procent af de unge i 9. klasser over hele landet har erfaring med selvskadende adfærd. Den mest udbredte form for selvskade er cutting, hvor de unge skærer i sig selv. Og som med andre psykiske problemer viser det sig, at unge fra brudte familier eller familier, der er økonomisk trængte, oftere skader sig selv end andre. Ofte hænger den selvskadende adfærd sammen med, at de unge er blevet mobbet – fx på nettet. Mange unge føler sig også stressede og nervøse. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil føler hver tiende unge mand sig nervøs eller stresset, mens vi er helt oppe på hver fjerde unge kvinde, som føler sig nervøs eller stresset. I folkeskolen viser undersøgelser, at det faktisk er hver tiende, der føler sig alene eller ensom.
Kort fortalt er der nok at tage fat på. Vi socialdemokrater vil sætte fokus på problemet, tale om det og få kortlagt problemerne så godt som overhovedet muligt. Og så skal vi have lavet en national handleplan for, hvad vi kan gøre for at øge den psykiske sundhed i Danmark.
Selv tror vi rigtigt meget på, at alene det at tale om det kan løsne op og hjælpe. Ligesom det kan være vejen til, at vi tager større hensyn til hinanden, holder os fra at mobbe og stresse andre og forhåbentligt bliver bedre til at lytte til og vise omsorg for hinanden. Vi skal have langt mere fokus på et bedre arbejdsmiljø – både for voksne, børn og unge. Vi bør nok også overveje, om det altid er af det gode, at der er så meget præstationsræs i samfundet. Måske kan vi skrue lidt ned for den evige konkurrence, måling og vejning. Og er det nødvendigvis en god ide, at børn helt ned i de mindste klasser skal udsættes for stressende Nationale Test mm. Måske skal vi også udvikle en langt bedre kultur omkring det at begå fejl, at præstere mindre godt mm. Det er altså helt ok at fejle – og det er fejlene vi lærer af!
Vi skal alle være bedre til at hvile mere i os selv og lytte lidt mere til os selv og hinanden. Endelig er vi ganske overbeviste om, at det at have en sundere fysik også smitter af på vores psyke. Husker vi at få sovet ordentligt, at spise sundt og varieret, ikke at drikke alt for meget, at holde os fra røg, piller og stoffer og så i øvrigt bevæge os bare lidt mere – fx bare ved at cykle eller gå lidt mere eller dyrke en sjov sport, ja så smitter det også af på vores psyke. Man bliver simpelthen glad i låget af at bevæge sig. Endelig er der ikke noget som et godt grin sammen med andre. Det skal vi også huske at give os plads til.
Der er ingen lette snuptagsløsninger. Men vi ved godt lidt alle sammen, hvad der skal til. Det skal vi huske på i vores lidt for travle hverdag. Og så skal vi politikere være bedre til at skrue et samfund sammen, der giver langt mere plads til psykisk sundhed, end det gør i dag. Der er nok at tage fat på. Vi ser frem til at tale med dig og mange andre, når vi forhåbentligt møder dig på vores kampagne!
