Som dreng sneg jeg mig sammen med nogle kammerater flere gange ind og høre Slåbrock Band øve i Tornby Forsamlingshus. Tidligere denne mandag skrev vi desuden en hymne i anledning af Knud Møllers 60 års fødselsdag, hvilket fik en læser til at efterlyse hans rolle i Slåbrock Band.
På artiklens foto ses Knud Møller til venstre sammen med blandt andre Morten Steffen Jensen, Ole Hald, Hans Holtegaard, Alex Gullach og Kjeld Torbjørn. Her følger desuden historien om det lokale og legendariske band i form af en pressemeddelelse, som blev udsendt efter bandets andet af i alt tre albums, ”Lev stærkt – Dø Tung” i 1978. Den originale tekst opbevares angiveligt på et ukendt, men særdeles sikkert sted og er skrevet på originalt Stuk Ranch logo-papir.
Slåbrock Band fik sin spæde start kort før jul 1973, da tre af gruppens nuværende medlemmer, Hans Pedersen (Rockelektrikeren), Alex Gullach og Kjeld Torbjørn, under formålsløs ransagning af et pulterrum snublede i et vaskebræt.
En guitar med fem gode strenge og rigelig plads til den sjette samt en vandorgel-lignende mundharpe blev skaffet til veje. Og en skiffle-gruppe, der havde hele sin fremtid bag sig, var startet.
Pulterrummet blev ophøjet til gruppens første øvelokale, og vaskebrættet har fulgt slåbrockerne siden. Det er i mellemtiden, grundet den almindelige interesse for antikviteter, steget 350 procent i værdi og er derfor Slåbrock Bands klart dyreste stykke gear.
I starten af 1974 kom guitaristen Klaus Sørensen med, men formåede ikke at tilføre de musikalske kvaliteter, der hele tiden havde manglet. Det samme gjaldt guitaristen og sangeren Lars Uggerhøj, der indtrådte senere på året. Sidstnævnte nåede dog at lægge grunden til udødelig, men tvivlsom berømmelse, ved at skrive sangen ”Banko” over den rædsomme melodi ”Una Paloma Blanca”.
Denne sang forblev dog i mølposen et stykke tid. Slåbrock Band havde sin første offentlige fremtræden i slutningen af 1974 – og publikum stod målløse og glemte i forvirringen at forlange pengene tilbage. Aldrig har nogen gruppe udrettet så meget med så få åndsevner.
Stilen var en ganske anden dengang. Målsætningen var at lave parodier på berømte kolleger i branchen som Dr. Hook, Alvin Stardust, Rolling Stones, Rubettes, Sebastian, Ivan Rebroff og mange andre. Og det var faktisk en succes – men ikke nogen egentlig tilfredsstillelse for slåbrockerne. Derfor blev grunden til den nuværende stil lagt. Det skete i løbet af 1975, hvor Lars Uggerhøj forlod Slåbrock Band for at rejse fra Hjørring til Århus. Han blev erstattet af bassisten og mandolinspilleren Morten Steffen Jensen, der som den første tilførte gruppen noget, der virkelig kunne kaldes musik.
Med et nyt repertoire bygget op omkring ”Banko” samt Kjeld Torbjørns ”Nørhalne” vandt slåbrockerne mange tilhængere i det nordjyske gennem koncerter med bl.a. Shu-Bi-Dua, Bamses Venner, Sebastian og Niels Hausgaard. Det parodiske, ironiske og til tider ganske afsindige blev beholdt i sceneshowet, men blev også plantet ud i en lang række tekster på både vendelbomål og rigsdansk, hvori Kjeld Torbjørn gjorde sig til samfundsrevser på en ganske speciel måde.
Slåbrock Band fremstår i dag med et sceneshow, der måske gør dem til det mest lattervækkende og visuelle band i landet.
Efter fremtræden på Skagen Visefestival i 1976 meldte bandet sig til Ekstra Bladets Pladechance 1977 – af den ene grund, at det næsten ellers er umuligt for et provins-band at slå igennem, mens man blot skal sende en fjært i omløb i København for at blive opdaget af alverden.
Slåbrock Band gik fra overlegne sejre i indledende runde og semifinale til finalen i Tivolis koncertsal, hvor 2500 tilskuere var enige i valget: Slåbrock Band var vinder.
Klaus Sørensen havde kort inden konkurrencen forladt Slåbrock Band og blev erstattet at guitaristen Ole Hald. Samtidig kom violinisten og guitaristen Knud Møller med – og det skabte helt nye musikalske aspekter.
Det blev til en single-plade ”Nørhalne” for EMI i sommeren 1977, men så brød slåbrockerne med dette selskab. En tilbudt kontrakt med impresario Eugen Tajmer havde heller ingen interesse. Slåbrockerne ville selv bestemme, hvordan de skulle lanceres, og det skulle ikke være gennem sødladen dansktop eller som danseorkester.
I november 1977 var debut-LPen ”Provins Punk”, lavet for STUK, klar. Og succesen var overvældende. Med hits som ”Banko”, ”Nørhalne”, ”Jagten går ind” og ”Folde-ud-manden” var Slåbrock Band allerede et etableret navn. Kun et midlertidigt forbud mod sidstnævnte sang forsinkede den sølvplade, som Slåbrock Band sikrede sig i løbet at de første måneder. ”Provins Punk” nåede at sælge over 30.000 eksemplarer, inden den næste LP ”Lev stærkt – dø tung” udkom i november 1978. Denne succes er dog for intet at regne mod, hvad Slåbrock Band oplever rundt om på scenerne. Med deres frække, sprudlende og særprægede show har de ikke haft een eneste fiasko i hele gruppens levetid.
Og intet tyder på, at det bliver ringere. Med de nye numre fra ”Lev stærkt – dø tung” er showet blevet endnu mere festligt og dertil mere musikalsk afvekslende med spillemandsmusik, hillbilly, country & western, rhythm & blues og rock.
I dag føres pionerånden videre i Slåbrock Trio af Kjeld Torbjørn, Ole Albrechtsen og Andreas Svaneborg.
Kilde og foto: Slåbrock Band.
