Forstærkning af bestyrelsen hos Aurion A/S

Thomas Bagge Olesen vil med mangeårig erfaring inden for detail, fødevarer, consumer branding og markedsføring styrke bestyrelsen hos Aurion.

221

Siden etableringen i 1974 er Aurion A/S blevet en af landets førende danske økologiske og biodynamiske møllerier med speciale inden for gamle kornarter, økologiske og biodynamiske meltyper malet på stenkværne – herunder glutenfri produktvarianter.

Aurion er vokset markant og har i dag et bredt og meget efterspurgt økologisk og glutenfri produktsortiment, som afsættes til den danske food service, helsekost og detailhandel fx korn, mel og brødblandinger, grød (herunder instant grød), frugtruller og frugtstænger, brød, mysli og chokolade.

Aurion har i det seneste år investeret massivt i glutenfri produktion og kvalitetssystemer. I de kommende år forventer man derfor at kunne tage en større del af væksten i de økologiske glutenfri produkter på baggrund af den efterspørgsel, som opleves i Danmark og resten af Europa.

Derfor er vi glade for at kunne meddele, at bestyrelsen i Aurion A/S styrkes med et nyt bestyrelsesmedlem nemlig Thomas Bagge Olesen.

Kort om Thomas Bagge Olesen

Thomas Bagge Olesen har mangeårig erfaring inden for detail, fødevarer, consumer branding og markedsføring fra en karriere som adm. direktør, bestyrelsesformand og -medlem i bl.a. FDB, COOP, fitnessdk, Konstellation & Republica, COOP Invest A/S mv.
Thomas har en baggrund som rådgiver i KPMG og PA Consulting, hvor han bl.a. arbejdede med strategi, ledelsesrådgivning, M&A mv.

I dag arbejder Thomas som executive rådgiver og bestyrelsesformand i Hanegal A/S, social media-bureauet PL & Partners, OptimumIT, Vinderstrategi og Den Sociale Kapitalfond Management.

Bestyrelsen for Aurion A/S

Bestyrelsesformand Finn Madsen udtaler:

”Vi er meget glade for, at Thomas har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen. Thomas kommer med en stor erfaring inden for detail og fødevarer og har desuden bred erfaring med kommerciel udvikling og branding. Thomas har tillige en stor viden om de forbrugertendenser, der driver udviklingen af økologien i Danmark og Europa, så vi glæder os til samarbejdet”.

Thomas Bagge Olesen indtræder i Aurions bestyrelse, som udover Finn Madsen (formand) består af Poul Erik Pedersen (adm. direktør, Thise Mejeri), Anke Stubsgaard (projektleder), Jesper Langsted (advokat, HjulmandKaptajn) samt Niels Mazanti (direktør, Sports Goods Holding).

Thomas Bagge Olesen siger:

”Jeg glæder mig til at kunne bruge min erfaring til at bidrage til Aurions udvikling og vækst. Jeg har en stor interesse for fødevarevirksomheder, der som Aurion, besidder en unik kompetence inden for økologiske, biodynamiske og ’freefrom’ kvalitetsfødevarer.”

Om Aurion A/S

Aurion A/S er ejet af Aurionfonden (53 %), Sportgoods Holding A/S (21 %) og virksomhedens stiftere Inger og Jørn Ussing Larsen (9 %). Resten af aktierne er fordelt på 80 personer og virksomheder. Ledelsen består af adm. direktør Brian Tholstrup Nybo og produktionsdirektør Jørn Ussing Larsen.

Aurion har igennem årene modtaget en række priser, der vidner om omgivelsernes respekt for Aurions innovationskraft. Der er 40 ansatte.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments