Mange af de danske fortidsminder, der ligger tæt på kysten er i fare for med tiden at styrte i havet på grund af kysterosion, hvor havet æder sig ind i landet.
I maj 2017 undersøgte Vendsyssel Historiske Museum en sådan erosionstruet vikingetidsgrav ved Rubjerg tæt ved Løkken, hvor den gravlagte var begravet i en såkaldt vognfading – vognkassen fra en hestevogn. Fundet var blevet gjort af Lasse Rosendahl, der er dykker og formidler ved Nordsøen Oceanarium.
Vognfadingsgraven repræsenterer et udsnit af en større vikingetidsgravplads. Museet har gennem de sidste mange årtier haft gravpladsen i fokus og gentagne gange foretaget rekognosceringer og udgravninger for at sikre materialet for eftertiden.
Det første fund fra gravpladsen dukkede op i 1951, og siden er der gentagne gange blevet foretaget udgravninger helt ude på kanten, hvor Vesterhavet langsomt, men sikkert slider på kysten. En del af gravene må betegnes som ret veludstyrede og med et ret unikt materiale, herunder blandt andet vaskefad, træ, læder, dragtsmykker og kalkstenskar.
Kvinden fra den erosionstruede grav var blevet lagt i en vognfading, og de personlige ting, hun havde fået med sig, bestod af en nøgle, et nålehylster i ophæng og en kniv, hvor der var smalle sølvbånd om træskæftet. Disse ting lå samlet ved maveregionen. Ved kvindens højre side i fodenden har der stået en spand med jernhank.
Af vognfadingen var størstedelen af klinknaglerne bevaret foruden flere hjørnebeslag og to jernringe, der har siddet på hver sin side af vognkassen. Gravtypen er usædvanlig under nordjyske forhold, og kvindens personlige ejendele viser forbindelser til Gotland og Birka i Sverige.
Gravpladsen ved Rubjerg indeholder i sin helhed et helt unikt materiale, der langsomt men sikkert destrueres af kysterosion. Grundet fortsatte bevillinger fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til dyrknings- og erosionstruede lokaliteter har det dog været muligt at sikre materialet for eftertiden.
Kilde: Kulturministeriet.
