Af Carl Sverre Bodin
Hirtshals
Arbejdet med byfornyelsesprogrammet for Hirtshals nærmer sig nu en opsummerings- og afslutningsfase. Som engageret borger og ildsjæl deles nogle få refleksioner og erfaringer fra arbejdet så langt.
Borgerne har været godt inviteret til at deltage i processen med at fremme prioriterede indsatser for nogle tiltrængte byfornyelser i Hirtshals. Når man virkelig de fleste af borgerne godt nok med behovsvalgene og beslutningerne?
Intro
Målet med artiklen
Jeg henviser til min forrige artikel i Flaskeposten den 15. januar 2017 om byfornyelsen. Denne gang vil jeg forsøge at følge op med lidt opdateret information og nogle ganske få refleksioner fra mine erfaringer så langt i dette projekt-/procesarbejdet. Det har vært interessant, spænende og lærerigt at få anledning til at følge lidt med i arbejdsprocessen og forsøge at bidrage lidt i dette spændende projekt fra start 2016 af. Både som heldig medlem af projektets store borger-samarbejdsgruppe, og nu i det sidste, også som såkaldt ildsjæl i en af de mindre fokuseringsgrupper, har dette givet verdiful indsigt og erfaring. Processen har specielt givet interessant læring i hvordan et sådant by-samarbejdsprojekt gennemføres i Hjørring kommune, med stor positiv vilje fra administrationen til at skabe og opnå lokale forankringer.
Erfaringerne giver også lidt eftertanke og undring. På trods af en god indsats fra kommunens projektledelse, opnås der virkelig et godt nok samarbejde og tilfredsstillende dialoger med byens borgere gennem kun brug af større samlingsmøder med en lille del aktive og interesserede, og gennem nogle få mindre reference-gruppemøder? Kan det måske være en mulighed for at nuværende styrings- og samarbejdssystem og ikke mindst selve involveringsprocessen, har kvaliteter og svagheder som i næste omgang bør vurderes fornyet og ændret for fremtidige byfornyelsesprojekter? Er det helt rigtig at så få specielt aktive og interesserede, gerne via subjektive interesser, placerer ændringer i en by bestående af nær 5700 andre borgere? Er byplanarbejd og lokal udviklingsstrategi noget man bør søge at skabe og sikre en bredest mulig fælles entusiasme for? Hvordan kan en bedst tilstræbe at skabe en reel delagtighed og et stort fællesskab om en byfornyelse? Er dette temaer kun forbeholdt nogle få formalroller og individer? Kan det tænkes at dagens byrådssystem optræder lidt for isoleret som kommunens og byens styringsinstans? Betyder videre årets kommunevalg noget i det hele taget for byudviklingen af Hirtshals?
Vigtigheden af løbende information til borgerne – rigtig involvering, forventningsstyring, dialog og lokal forankring
Håber denne artiklen kan ha lidt interesse for de mange borgere som ellers ikke har haft anledning og tid til at engagere sig aktivt i byfornyelsesprojektet.
Efter min mening, bør det alligevel være en mulighed og anledning, ikke bare for de specielt aktive og engagerede få, men for alle borgere i Hirtshals at kunde holde sig opdateret på et sådant projekts ambitioner, arbejdsmåder, fremdrift og resultatmål. Byfornyelsen vil rimeligvis skabe nogle ændringer og forbedringer i en relativt lille by. På trods af samarbejdsdialoger og ønsker, vil prioriteringerne af indsatserne i væsentlig grad måtte styres af kommuneadministrationen og gives rammer i forhold til de offentlige finansielle potentialer.
Skal her prøve at orientere lidt, set fra min smule indsigt, mit perspektiv og dermed mit ”borger-ståsted”. Det bør efter min mening, være generelt kendt hvilke resultater byudviklingsplanen vil prioritere for beslutning i denne
omgang, og dermed tidligst mulig være afstemt mod borgernes egne forventninger. Dette handler på mange måder om udviklingen af kvaliteterne ved byen som et ”levested” for næsten 5700*[1] borgere i de nærmeste år. Flest mulig bør vel derfor have anledning til at følge med lidt i dette arbejdet, helst inden beslutningerne bliver endelig truffet – alt tidlig i sommer. Det er nok mange borgere som tidligere har oplevet de vel relativt sjældne byfornyelser i Hirtshals med ganske så overraskende indsatsresultater, seneste eksempel nå vel være etableringen af et kostbart lide Technotorv for godt et år siden.
Kommunen betragter dette som et trin 1, et program med mål og indsatser beskrevet med en planbeskrivelse, løsningskitser og omkostningsvurderinger. Programmet giver grundlaget for en ansøgning om offentlig finansiering. Næste trin vil være en realiseringsperiode over ca. 5 år og oprettelse af projekter for gennemføring.
Hvordan skabes så den rigtige lokale medvirkning og forankring i et så vigtigt projekt som dette i en relativt lille by som Hirtshals? “Borgerne på banen!” er en håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling. Den præsenterer teoretiske såvel som praktiske vinkler på borgerdeltagelse i den offentlige styring. Publikationen blev udgivet af Velfærdsministeriet i 2008. Den har mange gode perspektiver på nytten af at inddrage borgerne i dialoger og medvirkningsprocesser for at få frem et underlag for satsninger og beslutninger, eksempelvis knyttet til byfornyelse. Samtidig erkendes at dette er en meget udfordrende og kompliceret øvelse og proces. I tillæg fastslår også bogen at der ikke findes én facit for at lykkes med dette.
Hjørring kommune har i sit arbejde med byfornyelsesprogrammet helt fra starten, gennem sine informations- og samarbejdsmøder vist meget god vilje, interesse og behov for at få en god dialog med borgerne i Hirtshals. Det må dog erkendes at det ikke er mulig at nå alle borgere og interessenter alene på denne måde – og dertil med en relativt stram tidsplan for at indhente de vigtigste og realiserbare behov. Alle har naturligvis hverken tid eller lyst til at deltage i sådanne drøftelsesfora. Det vil derfor altid være de mest aktive interessegrupperne som kan nå frem med nogle af sine bidrag – og som vanlig vil ambitioner måtte styres af tilgængelige finansieringsstørrelser. Bør der introduceres nye metoder for en bedre involveringskultur, for eksempel med aktiv brug av ”on-line spørgeskema” med løbende resultatinformation, f.eks. via net-media for befolkningen? Kan der skabes en tilstrækkelig kultur for dette i Hirtshals? Vil således administrationen kunne håndtere større brug af sådanne samarbejdsmetoder?
[1] Hirtshals hadde 5.915 indbyggere pr. 1.1.2015. Rapporten skriver: Kommunen oplever som helhed en befolkningstilbagegang på ca 200 personer eller 0,3% pr år.
Områdefornyelsesprogrammet – lidt Information
Kort om byfornyelse og udvikling
Områdefornyelse blev indført i byfornyelsesloven – lov om byfornyelse og udvikling af byer – med virkning fra 2004. Det overordnede mål med områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder for derigennem gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Ministeriets refusion af midler til områdefornyelse kan bruges til fysiske tiltag, fx indretning og forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt til sociale og kulturelle indsatser.
Hirtshals fik prioritet ud fra et stort udviklingsbehov
Kommunen vurderet i 2015 behovet for at igangsætte positive udviklingstiltag for byområdet Hirtshals, kommunens næst største by, som en prioriteret opgave at søge statslig støtte til. Det må man virkelig glæde sig over! Kommunen benyttet en konsulentrapport som underlag for ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse. Rapporten beskriver væsentlige problemer og udfordringer knyttet til byens udviklingsstatus. På trods af at mange seniorborgere som har levet længe i Hirtshals, rimeligvis
gerne vil fremhæve mange rigtige og positive kvaliteter ved byen, er det et tankekors at der et sted i kommunens rapport, benævnes Hirtshals som ”en provinsby man rejser fra”. Nogle af de store problemområderne i denne rapport, knytter sig til kædereaktioner som følge af udviklingsstagnation efter de gyldne fiskeri-år og der nævnes en række problemstillinger og udfordringer, blandt andet:
- Havnen er vokset betydelig mens byen er skrumpet
- Byen er nærmest afkoblet fra havnen og på ledning efter en ny identitet
- Store, åbne gader med usammenhængende indfaldsveje
- Manglende interessante forbindelser på tværs af byen
- Aldrende befolkning med årlig færre indbyggere
- Tomme boliger og et boligmarked i modvind
- Synlige, tiloversblevne slidte lokaler
- Trængt udvalgsvarehandel
- Kort 100-årig by-historik
- Lokale udfordringer ved byens fysiske rammer og klima
- Svag erhvervsudvikling
- Barskt klima begrænser muligheder for beplantede smukke gade- og byrum
- Kolde fysiske betonrammer og passive bygningsfacader
- Bymidte blottet for idyllisk købstadscharme
- Få opholds- og mødesteder
- Uinspirerede handelsarealer
- Spredte bymæssige funktioner
- Gågade i Nørregade i tilbagegang trods byfornyelse
- Manglende gode vejknytninger for byen – som Nordjylland største færgetrafikhavn for årlig 3-4 millioner passagerer til og fra Norge
I sum, rigeligt med argumenter for at søge støtte til byfornyelse. Samtidig må ambitionsniveauet og forventninger i denne omgang, også måtte stå i forhold til mulige økonomiske rammer og den styrke som politisk vilje og driv kan være i stand til at frembringe nu og fremover i tid.
BYFORNYELSENS SIGTEMÅL
Ambitioner og TRIN 1
Projektet skal i første omgang resultere i et anbefalet byfornyelsesprogram for Hirtshals. Programdokumentet skal danne et godt grundlag for beslutninger om statslig og kommunal finansiering af de initiativer til byfornyelse som præsenteres. Programdokumentet skal færdigstilles af Hjørring Kommune allerede i slutningen af maj-juni måned. Det bliver derfor meget vigtig for byen at dokumentet foruden initiativbeskrivelserne med overslag på gennemføringstider og beregnede udgiftsoversigter, også giver en god start på og inspiration til videre arbejde med udvikling på flere andre mulige områder som denne gang må afgrænses. Programdokumentet skal også give et godt grundlag for at arbejde mere detaljeret med de beskrevne initiativer i den kommende 5 års realiseringsfase for indsatsernes delprojekter.
Mål, ambition og resultatforventning – som et første udviklingstrin
Byfornyelsesprogrammet skal fremme 4 indsatsområder/delprojekter
Som åbning og start på byfornyelsesprogrammet blev der meget fornuftig debatteret følgende:
Hvilke indsatser giver og skaber
- mest mulig synlighed?
- mest mulig synergi/som understøtter en igangværende positiv udvikling?
- mest mulig liv og muligheder for mødesteder?
- Ligeledes hvilke indsatser tilgodeser både hverdagslivet i byen og de besøgende?
- Hvilke indsatser har «katalysatoreffekt?
Det blev tidlig aftalt at arbejde videre med følgende 4 indsatsområder:
- Samspil mellem by og havn
- Indfalsveje og wayfinding
- Handelstrekanten
- Kulturstrøget
Disse 4 indsatsområder bliver i disse dage kvalificeret og beskrevet af kommuneadministrationen. I det kommende arbejdet skal der også prioriteres mellem dem, bl.a. i forhold til forventede effekter og den økonomiske ramme kommunen har til rådighed.
Lidt om de 4 indsatsområder
I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte indsatsområder/delprojekter. Det meste af beskrivelserne er hentet fra projektdokumentation.
Samspil mellem by og havn: I Samarbejdsgruppen er der gennemført en idéudviklingsproces, som har resulteret i en lang række af lokale ønsker og ideer til konkrete projekter og tiltag, som kan styrke samspillet mellem Vesthavnen og bymidten. Nogle idéer og projekter har en tidshorisont, der ligger ud over områdefornyelsen, idet man lokalt er meget opmærksomme på, at Vesthavnen fortsat er en aktiv erhvervshavn. Hirtshals har et helt særlig potentiale ved sin unikke beliggenhed på kanten af havet i en rå natur. Denne beliggenhed og byens nærhed til havn og hav oplever den besøgende ikke i tilstrækkelig grad. Der skal arbejdes med at skabe fysiske, visuelle og mentale forbindelser mellem by, havn og hav, som styrker Hirtshals attraktivitet som turisme- og bosætnings by.
Indfaldsveje og wayfinding: I Samarbejdsgruppen har indsatsen ”Indfaldsveje og wayfinding” været drøftet og beskrevet. Der er opbakning til at arbejde med wayfinding som en måde at lede besøgende ind til- og rundt i- Hirtshals, for at udfolde det potentiale der ligger i de mange turister som årligt passerer igennem Hirtshals færgeterminal. Dog er der mange holdninger til hvordan der skal arbejdes med indfaldsvejene i delprojektet. Hirtshals by ”gemmer sig” bag en effektiv infrastruktur og er svær at finde for besøgende. Byens ”gode historier” er ofte gemt og kan være svære at skilte til. Der skal derfor arbejdes med at lede besøgende ind til- og rundt i- Hirtshals by. (Det bliver nok væsentlig at sikre at der er meget overskueligt og nemt at finde ind til bymidten, at der bliver meget enkelt at orientere sig og at skiltning og rundkørsler i tillæg også virker særdeles indbydende og giver de besøgende et indtryk af at de ønskes hjertelig velkommen til byen, på en æstetisk overbevisende måde).
Handelstrekanten: Der har i Samarbejdsgruppen og med Hirtshals Handel- og Erhverv været drøftelser om, hvordan Nørregade skal udvikle sig i fremtiden. Der er brug for en fælles afklarings- og inspirationsproces omkring Nørregades fremtid. Jørgen Fibigers gade fungerer godt som dagligvarehandelsgade og mange har et ærinde i gaden, specielt i sommermånederne. Det giver et godt afsæt for skabe byliv, men gaden opfattes af mange som gold og den inviterer ikke til ophold. Det har derfor været drøftet i Samarbejdsgruppen at Jørgen Fibigers gade trænger til et ekstra ”pift”. Mange besøgende og borgere har et ærinde i Jørgen Fibigers gade. Gaden skal aktiveres som bindeled mellem to af byens væsentlige anker punkter; Den grønne plads og Cirkuspladsen. Omvendt har den traditionelle handelsgade Nørregade det svært og er præget af tomme butikker og tilbagegang.
Kulturstrøget: Indsatsen ”Kulturstrøget” har været drøftet i Samarbejdsgruppen og ved en workshop i juni 2016. Indsatsen understøtter et ønske i byen om bedre udendørs opholdsmuligheder og mødesteder i byen- for alle aldre. Derudover er der ønske om at foreningslivet skal være synligt og ”flyde ud” i gaderummet og bidrage til bylivet. De hverdagsaktiviteter som knytter sig til Det Gamle Rådhus, Sømandskirken og dagligvarebutikkerne i Jørgen Fibigers gade har et stort potentiale for at skabe og understøtte et mere levende byliv. Mødesteder og opholdsmuligheder kan være med til at gøre den besøgendes møde med Hirtshals mere indbydende og vække interesse og nysgerrighed for at opleve byens øvrige tilbud.
Med Kulturstrøget forstås området tilknyttet Hirtshals museum, Biblioteket ved Det Gamle Rådhus, Circuspladsen, Sømandskirken og tilstødende ”baghave”. Begrebet Kulturstrøget kan måske erstattes af noget der fremstår som noget mere beskedent, da der nu kun omfatter deler af dette området med desværre en del begrænsninger i forhold til de faciliteter og funktioner man gerne skulle kunne ønske sig og kunne tilbyde byens borgere. Byen bør nok derfor vurdere om der på sigt kan finansieres et ”eget oplevelses-kulturhus” som omfatter sådanne muligheder i en større skala.
Projektets styrings- og koordineringsproces
Ledelse
Projektet ledes af Hjørring Kommune – By, Plan & Udvikling, (By & Land, Kultur, Erhverv & Turisme).
Arkitektfirmaet Arkitema AS har vært benyttet som konsulenter og rådgivere.
- Byrådet træffer endelig beslutning om projekter og prioriteringer i områdefornyelsen.
- Administrationen sikrer faglig kvalificering, koordination på tværs af administrationen, sikrer sammenhæng til øvrige indsatser og udarbejder byfornyelsesprogram.
- Administrationen leder og faciliterer og sikrer fremdrift i arbejdsgrupperne.
Borgersamarbejdsgruppen
Projektet startet tidlig med ar registrere engagerede borgere og interessenter for at opnå en fælles dialoggruppe der kunne give indspil på behovsprioriteringer og give idéer til de første satsninger. Fremmøderne på møderne viste en betydelig interesse fra mange grupperinger i Hirtshals, blandt andet, foreninger, skole, handel og erhvervsliv, politikere, havneledelse, turisme, kultur og mange ildsjæle fra byen. Næste vigtige Samarbejdsgruppemødet bliver den 17. maj kl. 17-20. På mødet bliver arbejdsgruppernes arbejde præsenteret og indsatserne bliver drøftet i fællesskab, således at kommunens administration bliver klar til at sende byfornyelsesprogrammet til politisk behandling ultimo maj 2017.
Arbejdsgrupperne for de 4 indsatsområder
De 4 Indsatsområderne er blevet diskuteret med deltagere i mindre arbejdsgrupper for respektive delprojekter. Dette for at sikre bedre fokusering og tættere dialog gennem mindre interessentgrupper, nu i projektets sidste fase. Der er sat op ca. 2 møder á 1 ½ – 2 timer. Selve arbejdet udføres egentlig ikke i grupperne, men af administrationen. Gruppernes formål og opgaver bliver dermed mere af karakter som rådgivende partnere på disse 4 indsatsområderne. Det er fra 7 til 9 deltagere i hver gruppe, i alt 30 personer som repræsenterer Hirtshals havn, Forretnings-/restaurantliv i bymidten, Handels- og erhvervsliv i bymidten, Events på havnen, Grundejer, Virksomhed på Vesthavnen, Visionsrådet, Friluftsliv, Foreningsliv, Kreative iværksættere, Transport og logistik, Turismeudvikling, Skole og ungdom, Børnefamilier, Kultur- og Sømandskirkens brugerråd, Biblioteket, Hirtshals Museet, Nordsøen Oceanarium og 4 ildsjæle. Arbejdsgruppernes resultater bliver rapporteret tilbage til Samarbejdsgruppen (17.5.17) for at sikre åbenhed om processen og sammenhæng mellem indsatsområderne, samt give mulighed for en fortsat bred inddragelse i områdefornyelsen.
Opsumering og det videre optimistiske fremtidsbillede
Projekt eller programarbejdet, har som påpeget, på en positiv måde søgt at involvere og skabe dialog med borgerne i byområdefornyelsesarbejdet gennem at holde åbne møder for borgerne, møder med tilmeldte og engagerede borgere i en større samarbejdsgruppe samt nu i sidste fase også ved at holde et par mindre møder for at sparre noget nærmere med mindre grupper på de udvalgte indsatsområder.
Selv om der har været en hyggelig atmosfære og godt tilrettelagde møder, vil disse naturligt begrænses af hvem der er mest aktive og engagerede, og i modsat fald også blive påvirket af dem der mest foretrækker at lytte og måske finder det ubehageligt at optræde i større forsamlinger. Udover skriftlige indspil der sendes kommunens projektadministration i en sådan proces, er der derfor op til projektstyrelsen at fange de vigtigste behov og mål så godt som mulig. Om resultatet inden tidsmæssige og økonomiske rammer træffer de vigtigste behovene for byfornyelsen, bliver af denne grund, måske et noget mere åbent spørgsmål. Vi får håbe at de indspil og kommentarer som har nået projektadministrationen, har kunnet lede til en positiv start på en tiltrængt byfornyelse for alle interessegruppers del. En sådan mulighed for at få prioriteret en byområdefornyelse i kommunen over en 5 års periode kommer nok ikke ret tit. Skulle det være slik at det ved denne anledning, mest er de aktive repræsentanter fra specielle interessegrupper, foreninger og erhvervsliv samt havneledelse som har opnået mest for sine interesser, vil det lige vel kunne give en meget god start på en positiv videreudvikling for hele byen, i det hele taget at noget endelig sker i rigtig retning.
Hvad gør man så med de naturlige afgrænsninger af nuværende byfornyelsesprogram?
Når byfornyelsesprogrammet denne gang er færdig produceret og behandlet, kommer der en realiseringsfase over 5 år. Da vil det også byde sig muligheder til at påvirke de endelige resultater og detaljer i dette. Det giver sikkert muligheder for mere borgerinvolvering. Bør man da kikke lidt på andre måder at forstærke borgernes involvering på? Jeg håber at artiklen i så måde har været til lidt nytte!
Er byen og byområdets borgere rigtig heldige, vil den pågående satsningen kunne anspore og inspirere til endnu størres satsninger for byen i efterkant og i årene som kommer. Man kan måske have visioner om at forstærke byens attraktiviteter med mange flere satsninger som måske kan støttes av finansielle sponsorer, både ud fra vind-vind perspektiver og kærlighed til byen. Hvad med fx at skabe et skikkelig stort kultur-oplevelsescenter i en glasskonstruktion der giver lys og energi, tåler og beskytter mod vestenvinden samt rommer plads for en mængde kombinerede udendørs/-indendørsaktiviteter med mødesteder og funktioner for alle grupper af aldre og interesser-med indendørs beplantningsudsmykning? Det kunne måske i kombination med brug af lokalerne i Det Gamle Rådhus/Bibliotek, Sømandskirken og Hirtshals Museet, ha blevet en ny stolt attraktion for byens levekvaliteter med helårlige events som et spænende nyt oplevelseshus – næsten på linje med Nordsø centeret? Tilgiv et hurtig klip nedenfor for at visualisere fx en sådan tanke. Det ville ha givet begrebet Kulturstrøget virkelig styrke og berettigelse, efter min mening.
Hjørring Kommune har oprettet en informationsside for byfornyelsen. Der foreligger det blandt andet mange visuelt gode beskrivelser af de mulige byfornyelsestiltag fra Arkitema AS og gode præsentationer fra borgermøderne i 2016. Der finnes også en overordnet tidsplan oversigt. Her er linket til Kommunens side: Planer
