Hirtshals Havn er resultatet af imponerende ingeniørkunst, og der er gået mere end 100 år, siden de første tanker om en havn blev gjort. Siden er havnen etableret og løbende blevet udbygget.
Havnens historie knytter sig tæt til byens historie. Havnen fremstår i dag som en moderne og dynamisk virksomhed med erhvervsudvikling og vækst i fokus, og hvis betydning strækker sig langt ud over byen og Vendsyssel.
Hirtshals Havn er en international virksomhed af en størrelse, der har betydning for det danske samfund som helhed.
Kystens naturlige beskaffenhed og placeringen i det yderste nordvestlige hjørne af Danmark – Jyllands skulder – gjorde ikke etableringen af en havn til en oplagt god idé. Første gang Hirtshals nævnes i officielle papirer er i året 1532. Dengang under navnet Harthals, vist nok af hollandsk oprindelse i betydningen ‘hjortehals’ efter kystlinjens form.
Havnearbejde 1921
Etableringen
Allerede i 1804 opstår idéen til en havn ud for det lille fattige samfund ved Hirtshals. I Jyske Efterretninger påpeges nødvendigheden af at etablere en havn netop på dette sted, for at lette transporten af fragt mellem Norge over Vendsyssel på vejen sydover ned igennem Jylland til resten af Europa. På den tid gik fragten den mere besværlige vej over Sverige. At en havn ved Hirtshals også kunne bane vejen for et betydningsfuldt fiskeri i Skagerrak og Nordsøen var oplagt.
Men tiden var endnu ikke moden, og et ingeniørprojekt af et så stort omfang turde staten ikke binde an med.
Det meste af århundredet skulle gå, og i slutningen af 1800-tallet anlægges de første læmoler for at beskytte datidens fiskerbåde, der hentede deres små fangster af især sild og makrel på havet, sjældent langt fra kysten.
I 1917 bemyndigedes Ministeriet for Offentlige Arbejder til at igangsætte bygningen af en havn i Hirtshals.
Den gamle mole
Med de første simple moler var grunden lagt til det, vi i dag kender som Hirtshals Havn. I 1920’erne projekterede Vandbygningsvæsenet – statens kyst- og havnevæsen – de første dækmoler, kajer og landanlæg. Havnen blev taget i brug i den sidste del af 1920’erne, efterhånden som det var muligt, og endeligt blev det på møde mellem ingeniører og fiskere m.fl. den 30. november 1929 besluttet, at havnen var så fuldført, at der fra den 1. december 1929 kunne opkræves landingsafgift. Hirtshals Havn var dermed taget officielt i brug. Hirtshals Havn blev altså aldrig officielt indviet – den blev taget i brug, og dermed er dagsordenen for havnen sat.
Hirtshals Havn er planlagt, projekteret og bygget af civilingeniør Jørgen Fibiger (1867 – 1936), der også har valgt havnens placering. Placeringen er valgt ud fra en pyntteori, der går ud på, at placeringen af havnen på pynten vil give mindst mulig tilsanding, og samtidig er kysten stærk på en pynt, og dermed vil der ikke ske erosion af kysten omkring havnen. Under byggeriet af havnen boede og administrerede ingeniør Jørgen Fibiger havnen fra den bygning, der i dag indeholder Hirtshals Station.
Fra starten kom lige ved en tredjedel af landingerne fra udenlandske fiskefartøjer, et bevis på at der var behov for en havn ved Hirtshals.
I de efterfølgende årtier udbygges havnen med nye moler, bassiner og kajer. Havnen og de virksomhe-der, der har etableret sig her, er vokset i harmoni med hinanden i et fælles mål om udvikling, og byen voksede hurtigt i takt med havnen.
Notfiskeri
Samfund og havn vokser med hinanden i 1930’erne
Med bygningen af Hirtshals Havn i 20’erne begyndte samfundet i Hirtshals også at vokse og tilpasse sig de nye muligheder. Initiativerne betød, at der opstod virksomheder omkring fiskeriet på havnen og na-turligvis blev der etableret en fiskeauktion. Den første fiskeauktion blev afhold den 2. januar 1930 i de nybyggede fiskepakhuse på Auktionskajen.
Besejlingen af havnen var på grund af bølge- og strømforholdene ved kysten og havnen vanskelig, og i 1935 indvies en ny dækmole, der skal gøre sikkerheden ved indsejling til havn bedre.
Allerede i 1937 åbnes den første færgerute mellem Hirtshals og Norge. Ruten går til Arendal, men flyttes siden til Kristiansand og besejles fortsat.
Fiskeriet i Hirtshals vokser op gennem 30’erne, og havnen viser sin berettigelse også som transportvej for gods til Norge.
Stemningsbillede aktionshallen 1938
Samfundet sat i stå i 1940’erne
Som det var tilfældet for den resterende del af Europa, var udviklingen af Hirtshals Havn i 1940’erne også sat i stå.
Fiskeriet på havnen var også begrænset i krigsperioden, da det var forbundet med ekstraordinære farer at være på havet.
Aktivitetsniveauet stiger og færgerute åbner i 1950’erne
I slutningen af 1940’erne og i begyndelsen af 1950’erne vendte initiativet og aktiviteterne tilbage, og især til Hirtshals. Efter de udviklingsmæssigt stille år i 1940’erne begynder i 1950’erne en lang bølge af udvikling og byggeri, som vil fortsætte de næste fire årtier.
Fiskeflåden vokser og aktivitetsniveauet på havnen bliver stadig højere. Mod slutningen af årtiet er fiskeriaktiviteterne nået niveau, så de rammer, som den 20 år gamle havn giver, begynder at snære.
I november 1955 besøger Trafikminister Lindberg Hirtshals og møder færgekomitéen, der har taget initiativ til at etablere en færgerute mellem Norge og Hirtshals. Initiativerne og besøget er blandt andet medvirkende til, at der i 1958 bliver indgået en aftale mellem Norge og Danmark om, at der skal etableres jernbanefærgeforbindelse mellem Hirtshals og til Norge (Kristiansand).
I 1957-58 bygges det første færgeleje i Hirtshals, og færgeruten til Kristiansand åbnes.
Auktionshallen 1956
Udvidelse med to havnebassiner i 1960’erne
1960’erne indledes i byggeriets tegn, idet bygningen af Vesthavnsbassinet allerede er påbegyndt i 1958, og i september 1961 kan der lukkes vand ind i bassinet, der er bygget tørt. Det ler, der er gravet op af det nye havnebassin, køres med tipvogne ud i slugten under fyret, på det der i dag kaldes “Leret”.
Med Vesthavnen får Hirtshals Havn beddingsløb og værfter, hvilket er med til at understøtte den udvik-ling, der i øvrigt er i gang i fiskeriet. Fiskeriet vokser således fortsat og fiskeflåden bliver stadig større, og allerede i 1963 er det muligt at gå over det nye Vesthavnsbassin på dækkene af fiskebådene, der er pakket i bassinet.
Udviklingen i fiskeriet er så kraftigt, at det er nødvendigt i midten af 60’erne at påbegynde bygningen af et nyt havnebassin. Således kan Østbassinet (i dag kaldet Østbassin 1) tages i brug i 1967.
Det høje aktivitetsniveau og de stadig større mængder af fisk, der landes i Hirtshals, kræver også større auktionsforhold, og i 1968 tages en ny auktionshal i brug.
Travlhed på fiskeauktionen 1967
Udviklingen forstærkes i 1970’erne
Den udvikling på fiskerisiden, som har kendetegnet Hirtshals Havn i 60’erne, forstærkes i 70’erne, og parallelt hermed tager udviklingen også fart på transportområdet. Fiskeriet er så stort i Hirtshals, at allerede midt i 1970’erne er havnen landets største konsumfiskehavn.
Fiskeindustrien samt godstransporten til Norge betyder, at der bliver behov for bedre infrastruktur på land, og for så vidt angår jernbanen medfører det, at nye sporarealer ved Læssevej tages i brug i 1971.
De forbedrede betingelser for jernbanetrafikken betyder, at jernbanecontainertrafik til færgerne ses i det små.
Den fortsatte vækst i fiskeriet bryder på alle måder de eksisterende rammer, og for at følge med de udviklingen påbegyndte fire virksomheder på havnen – bl.a. Skagerak Fiskeeksport og Claus Sørensen Gruppen – i 1972 byggeriet af et isværk med en produktionskapacitet på 300 tons is i døgnet ved Frysehuskajen. Anlægget står færdigt i 1974.
I 1973 nedlægges VandBygningsVæsnet i København og administrativt lægges Hirtshals Havn under Stats-havnsadministrationen i Frederikshavn.
Både på fiskerisiden og på transportsiden bliver fartøjerne stadig større, og dermed opstår et pres for, at der bliver taget fat på forbedring af besejlingsforholdene – idet der er behov for, at der bliver mere ro omkring selve indsejlingen. De forbedrede forhold skabes med en forlængelse af dækmolen på 160 meter opbygget i Dolosblokke. Moleforlængelsen står færdig medio 1973. Som markering af arbejdets færdiggørelse opstilles én Dolosblok ved indkørslen til Vestmolevej.
Dækmolens forlængelse 1971-1973
Anlægsaktiviteterne på havnen er omfattende i 70’erne, og havnen udvides mod øst med flytning af østmole i 1973 – 74 og bygning af Østbassin 2 i 1974 – 75.
Overgangen til plastkasser og fiskeriets voksende størrelse medfører, at der er behov for, at Hirtshals Fiskeriforening etablerer egen kassevask. Fiskeriforeningen opfører en kassevaskehal på Østhavnen i 1973.
Ud over væskten i fiskeriet og etableringen af nye havnebassiner hertil, er der også en tydelig vækst på transport området, og i starten af 70’erne vokser færgetrafikken til Norge. Behovet for øget kapacitet på ruten lægger derfor pres på havnen. Indsættelsen af nye færger fordrer bedre rammer, og i 1974 ombygges færgelejet, så der allerede i 1975 kan indsættes en færge med større kapacitet.
Med udviklingen i fiskeriet og forædlingsindustrien på havnen følger i 1974 opførelsen af et 1.200 m² stort frysehus – Nyfrost – på Østhavnen.
Fiskeriet vokser til stadighed igennem 70’erne og gang på gang sættes rekorder i omsætningen på auktio-nen og i landede mængder. Især landingerne af pelagisk fisk – sild og makrel – er betydelige, og i 1976 åbnes Auktionshal 3 – Sildehallen – på Sildekajen i det nye Østbassin 2.
Den teknologiske udvikling, der betyder, at den pelagiske fisk pumpes i land i isblandet saltvand, medfører, at Auktionshal 3 i mindre omfang bruges til sildeauktioner, og i løbet af 1990’erne bliver hallen i stadig større omfang udlejet som kølepakhus.
Fiskeflådens størrelse og de stadig større stål fiskefartøjer kræver, at der skal kunne tilbydes servicefaciliteter, som er større, end der hidtil er set i havnen. Følgen heraf er, at den første flydedok kommer til havnen i 1976.
Hirtshals Havns geografiske placering og heraf følgende nærhed til Nordatlanten betyder, at der den 1. april 1975 blev etableret en godsrute med sideportskibe til Færøerne.
MS Jylland
Fiskeriet topper og krisen i statens økonomi sætter spor på byggeriet i 1980’erne
Den betydelige vækst og byggeaktivitet i 1970’erne fortsætter i 1980’erne. Til trods for at statens økonomiske råderum er væsentligt begrænset, afsættes alligevel midler til den fortsatte udvikling af Hirtshals Havn.
Besejlingen er, som følge af den knopskudsagtige udbygning af havnen gennem 50 år, blevet problem-atisk, både som følge af at havnen besejles med stadig større skibe og at trafikken er stigende. Derfor foretages i 1981-82 en flytning af den gamle nord- og østmole, og der skabes en større forhavn.
Den høje produktion på de fem fiskemelsfabrikker i havnen kræver mere plads til landing af industrifisk, og derfor forlænges Industrikajen med 40 meter i 1985 – 86.
For yderligere at forbedre besejlingsforholdene, samt som en del af renoveringen af de nu mere end 50 år gamle konstruktioner fra havnens bygning, ændres Tværmolen i 1984 og ydersiden dækket ind i en stenkastning for at mindske bølgeuroen i indsejlingen.
Siden havnens bygning er både fragt- og fiskeskibe blevet stadig større – med større dybgang til følge -, og i løbet af 1980’erne uddybes forhavnen til en dybde på 7 – 7,5 meter.
De samlede fiskelandinger kulminerede omkring 1980, hvor der til Hirtshals Havn i alt bliver tilført ca. 300.000 tons industrifisk. Siden har generelle reguleringer af det europæiske fiskeri også betydet en ned-gang af industri- og konsumfisketilførslerne til Hirtshals Havn.
De stadig højere miljøkrav får i slutningen af 80’erne også indflydelse på vedligeholdelsen af skibe, og på Miljøministeriets foranledning vedtager Folketinget, at sandblæsning og maling af skibe ikke længere må foregå i det fri. Derfor bygges i Hirtshals landets første overdækket flydedok i 1989.
Vinterstemning
I venteposition og ny Nordmole i 1990’erne
I 1990’erne begynder nye perspektiver at vise sig i horisonten for statshavnene – og dermed også for Hirtshals Havn. På Christiansborg bliver det en stadig mere udbredt opfattelse, at staten ikke skal drive havne, og dermed forankres tanken om at lade staten opgive ejerskabet af de 12 statshavne, og i stedet overdrage ejerskabet og styringen til lokalsamfundene.
I starten af 90’erne topper industrifiskeriet og dermed har fiskemelsfabrikkerne udlevet deres tid, mens nye aktiviteter presser sig på. Fiskemelsfabrikkerne nedrives eller ombygges, hvilket giver plads til den fortsat voksende færgetrafik.
I 1993 forankres færgeaktiviteterne for alvor i Hirtshals, med bygningen af havnens andet færgeleje. Color Line bygger ny terminalbygning i 1994 og samtidig opføres overdækkede gangbroer for passagerer fra færgeterminalen til jernbanen og byen.
På grund af tankerne om salg af statshavnene og den stramme statslige økonomiske politik indtil 1993, bliver en del af 90’erne et årti i venteposition. Der foretages kun de allernødvendigste vedligeholdelsesar-bejder på Hirtshals Havn, og der gives kun anlægsbevillinger til få større anlægsarbejder.
I 1990 blev en ny køleauktionshal på 1.000 m² taget i brug. Hallen opfylder tidens behov for kunne holde fisken kold under auktion. I starten af det nye årtusinde vokser kravene til konsumfiskeauktion yderligere, og hallen er derfor ikke længere tidssvarende. Køleauktionshallen nedtages derfor allerede igen i 2004, for at blive genopført som matjessildeauktionshal ved Notkajen.
Med regeringsskiftet i 1994 skal der sættes gang i dansk økonomi, og som et af de få havneprojekter er Hirtshals Havn klar med planen for en udbygning. Havnens Nordmole, der har en længde på ca. 500 m blev i 1994-95 flyttet optil 200 m ud i havet for at give bedre manøvreforhold i forhavnen til de stadig større færger, der besejler havnen.
Den stigende godstrafik betød, at der allerede i 1997 blev behov for at bygge en ny kajstrækning med en ro/ro-rampe. Kajen – som fik navnet Trailerkajen – fik en længde på 110 meter, og med en mulig vanddybde på 8,5 meter bliver der sat en ny standard for udviklingen i Hirtshals. Trailerkajen blev dermed også den første del af det der i dag betegnes NordsøTerminalen.
Redskabsskure
Havnen skifter status den 1. januar 2001
En af de mere skelsættende begivenheder for Hirtshals Havn fandt sted den 1. januar 2001, hvor Hirtshals Kommune overtager Hirtshals Havn fra Den Danske Stat for en købssum på 115 mio. kr.
Med den lokale forankring er grundlaget skabt for at udvikle og iværksætte nye visioner for Hirtshals Havn som en moderne virksomhed med udgangspunkt i det potentiale, som havnens unikke geografi giver, og i et tæt samspil med virksomhederne på og omkring havnen.
Den lokale forankring af havnen og udpegningen af en handledygtig bestyrelse, samt endelig de ændrede økonomiske forhold for havnen betyder, at havnen har fået helt andre muligheder for at handle fremadrettet og iværksætte strategiske tiltag. Hirtshals Havn har således siden 1. januar 2001 haft muligheden for at fokusere på udviklingen af aktiviteterne på havnens område.
I forbindelse med overdragelsen af havnen blev havnens østmole flyttet for at gøre plads til etableringen af et spulefelt til deponering af havnesediment. Spulefeltet dækker 55.000 m², og i takt med at spulefeltet fyldes med sediment fra havnebassinerne og overdækkes med sand, tages arealerne i anvendelse til opmarcharealer og erhvervsformål. Udviklingen af erhvervsarealerne og væksten i godstrafikken på NordsøTerminalen sker løbende, idet presset fra brugerne afbalanceres med gennemførelse af investeringerne.
Ved handlen af havnen aftales, at besejlingssikkerheden på havnens skulle øges. Derfor foretages der undersøgelser af sikkerheden ved besejlingen af havnen. Resultatet af undersøgelserne viser, at dækmolen skal flyttes optil 70 meter mod vest, for at der er den nødvendige sikkerhed. Flytningen af dækmolen bliver påbegyndt i 2002 og afsluttes i begyndelsen af 2004, og de forbedrede sikkerhedsforhold har siden vist deres berettigelse.
Vinterstemning
Nye strategiske investeringer i 00’erne
Havnens ændrede status er siden den 1. januar 2001 blevet udnyttet til at fokusere på havnens udviklingsmuligheder, og til at foretage strategiske investeringer. Havnen køber som del af den strategiske satsning på containertrafik en mobilkran med en løftekapacitet på 100 tons. Kranen bliver leveret den 31. december 2001, og samtidigt bliver det besluttet at bygge en ny kajstrækning på 300 meter med en vanddybde på 9,5 meter. Bygningen af Containerkajen – som den nye kaj kom til at hedde – bliver færdiggjort i første del af 2003, og tages omgående i brug til både container- og ro/ro-trafik.
I 2003 og 2004 er havnens investeringer koncentreret om fiskerisektoren. I 2003 foretages en uddybning af indsejlingssektor og forhavn på 2 meter, hvormed der kan etableres større vanddybde ved Notkajen, som samtidig ombygges. Uddybningen og ombygningen af Notkajen giver havnen mulighed for at modtage større notbåde, og dermed skabes rammerne for at fastholde det pelagiske fiskeri i havnen. Fokuseringen på det pelagiske fiskeri betyder også, at havnen i 2004 og 2005 investerer i en auktionshal til matjessild.
Hirtshals Havns fokusering på høj kvalitet af fersk demersal fisk, der landes i Hirtshals og omsættes på auktion medfører, at havnen i 2004 og 2005 bygger en ny auktionshal – FiskeTerminal Hirtshals. FiskeTerminal Hirtshals er et totalkoncept, der opfylder alle krav til optimal og dokumenterbar håndtering af fisken fra landing til transport til forædlingsvirksomhederne. FiskeTerminal Hirtshals indeholder alle de aktiviteter, der er knyttet til landing, sortering, auktionering og transport af frisk fisk.
Med strukturreformen i 2007 skabes en Hjørring Kommune bestående af de tidligere Hirtshals, Hjørring, Sindal og Løkken-Vrå kommuner, og dermed står Hirtshals Havn med en endnu stærkere forankring i landsdelen. Dermed har Hirtshals Havn også fået yderligere udfordringer som regional dynamo og kraftcenter, der skal være med til at danne rammen om udviklingen af regionens erhvervsliv i et nyt perspektiv.
Containerkajen
Hovedperspektivet ændres fra havnedrift til erhvervsudvikling
Fra midten af 00’erne og ind i starten af 10’erne flytter havnens perspektiv som en del af en strategisk proces og med formuleringen af nye visioner for havnen fra havnedriften og mod erhvervsudvikling. Hermed sætter Hirtshals Havn nye dimensioner i havnedriften og sætter samtidig en dagsorden for udvikling af havnen som et erhvervsområde. Yderligere styrker havnen sit europæiske fokus, for med det udadrettede perspektiv af skabe aktivitet lokalt.
I perioden 2006 – 2008 styres Hirtshals Havns position som færgehavn yderligere med Color Lines samling af sine danske aktiviteter i Hirtshals samt med indsættelsen af to nye superspeedfærger.
2008 og 2010 bliver også årene, hvor henholdsvis Fjord Line og Smyril Line etablerer sig på Hirtshals Havn med ruter til Vest- og Sydnorge samt til Færøerne og Island. Dermed er der ud fra Hirtshals ruter med fem destinationer i Norge samt to i Nordatlanten.
Fire færger i havn 2010
For igen at styrke sildeindustrien uddyber havnen i 2009 Østbassin 1 til en dybde på 9,1 meter og allerede i 2012 følger forhavnen og Østbassin 2 efter med vanddybder på 10,5 meter, hvormed havnen med de største vanddybder i Nordjylland styrker sin position i forhold til at modtage fryselandinger fra atlantgående frysetrawlere.
For at styrke Hirtshals’ position, som logistisk omdrejningspunkt i Skandinavien, udvider Hirtshals Havn i 2009 sine aktiviteter ved sammen med private investorer at gå ind i etableringen af Hirtshals Transport Center. Hirtshals Transport Center ligger mellem havnen og motorvej E39 og får en selvstændigt position i den landrelaterede trafik i Hirtshals. Allerede i 2012 fremviser Hirtshals Transport Center så tydelige en vækst, at havnen kan trække sig ud af centeret for igen at fokusere ressourcerne på udviklingen af havneaktiviteterne.
2011 bliver året, hvor havnen sammen med en række virksomheder på havnen træder ind i et helt nyt marked – nemlig offshoremarkedet. Maersk Drillings borerig “Maersk Guardian” står i havnen i 94 dage for en levetidsforlængelse og hovedrenovering, som forløber så tilfredsstillende, at søsterriggen “Mærsk Giant” er i havnen året efter for en tilsvarende renovering og levetidsforlængelse.
Maersk Guardian 2011
Hirtshals Havn har i 00’erne til stadighed arbejdet på udviklingen af organisationen, så den matcher de krav og perspektiver, der tegnes for havnen. For at gøre havnen så dynamisk og effektiv som muligt, arbejdes med et minimum af mellemledere, mens ansvaret i stor udstrækning delegeres til medstyrende grupper. I 2012 styrker havnen sin daglige ledelse med etableringen af en direktion, der samlet styrker havnen interne innovation og forretningsudvikling.
Kilde: Hirtshals Havn.
