Medaljehøst til Danmark under VM i Livredning

Anne Beyer og Kristine Friderichsen, der har været kystlivreddere på strandene i Tornby og Tversted, har været med til at sikre medaljer til Danmark.

43

TrygFondens kystlivreddere passer på badegæsterne på de danske strande og havnebade i løbet af sommeren. Nu er de netop hjemvendt fra Holland med flere medaljer i kufferterne som synlige beviser på, at de danske kystlivreddere er blandt verdens dygtigste til sejlads med redningsbåde.

En livredder skal være opmærksom, have god fysik, være i stand til at handle hurtigt og ikke mindst kende sit udstyr. At TrygFondens kystlivreddere lever op til disse krav, beviste de tydeligt til VM i Livredning, der netop har været afholdt i Holland. Her kæmpede de danske kystlivreddere med kolleger fra hele verden om at vinde verdensmesterskabet i sejlads med redningsbåde (IRB).

Konkurrencen indebærer fire discipliner og en samlet holdkonkurrence. Livredderne skal bl.a. dyste i kombineret svømning og løb, padling på boards samt sejle ud i en oppustelig motorbåd og redde et menneske op fra vandet, ligesom de skal gennemføre en teknisk bane så hurtigt som muligt. De danske livreddere hjemtog flere både sølv- og bronzemedaljer og slog dermed klubber fra stærke nationer som Australien, New Zealand, Storbritannien, Tyskland og værtslandet Holland.

– Livredderne har trænet hårdt og vidste, at de skulle levere en virkelig toppræstation, hvis de skulle hive en medalje hjem, da niveauet til VM er meget højt. Så de gav alt, hvad de havde i sig, og endte med at komme på podiet flere gange. Resultaterne vidner samtidig om, at vi i Danmark er meget langt fremme på området for livredning, og at det er nogle meget kvalificerede livreddere, der holder øje med badegæsterne på de danske strande om sommeren, siger Michael Iwersen, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning og holdleder for de danske livreddere.

De danske deltagere kommer alle fra TrygFonden Kystlivredning og har i løbet af sommeren siddet vagt i TrygFondens 36 livreddertårne, hvor de har passet på badegæsterne på de danske strande og havnebade. Livredderne forventer alle sammen at være med igen i næste års sæson.

Kystlivreddere_FlaskePosten_1

– Vi er utroligt stolte af de dygtige og engagerede livreddere, vi har i TrygFonden Kystlivredning. De gennemgår hvert år flere prøver og holder gennem hele badesæsonen deres kompetencer ved lige med træning på stranden. Oveni det er de nogle søde og sympatiske mennesker med stor social forståelse. Vi glæder os over, at disse dygtige rollemodeller er med til at styrke den spirende livredderkultur i Danmark, som TrygFonden også arbejder for at fremme, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Verdensmesterskabet i Livredning – sejlads med redningsbåde IRB blev afviklet i Noordwijk i Holland, og der blev konkurreret i fire discipliner og en samlet holdkonkurrence. De danske deltagere løb med tre medaljer på damesiden, mens det i den samlede holdkonkurrence blev til en flot sølvmedalje.

TrygFonden Kystlivrednings danske medaljetagere ved VM i Livredning – sejlads med redningsbåde (IRB):

Sølv i disciplinen ”Tube rescue” (kvinder):

  • Vibeke Dragsbæk, Odense
  • Iben Johansen, Tønder
  • Oliver Sørensen, Fredericia (medie*)

Bronze i disciplinen ”Tube rescue” (kvinder):

  • Charlotte Wivel, Odense
  • Maria Møller, Odense
  • Anne Beyer, Tommerup (medie*)

Bronze i disciplinen ”Single rescue” (kvinder):

  • Vibeke Dragsbæk, Odense
  • Iben Johansen, Tønder
  • Kristine Friderichsen, Aarhus (medie*)

*Medie er betegnelsen for den person, der agerer drukneoffer i øvelsen. Nærmere information om de forskellige discipliner kan findes nedenfor.

Sølv i den samlede holdkonkurrence:

  • Christoffer Vincent Roy Morgils, Vanløse
  • Lasse Serup Jensby, København S
  • Bjørn Kure, København V
  • Jeppe Hvid, Frederiksberg
  • Kresten Arup, Charlottenlund
  • Simon Christensen, København S
  • Vibeke Dragsbæk, Odense
  • Niklas Breindahl, København Ø
  • Troels Amtoft Nissen, København N
  • Oliver Sørensen, Fredericia
  • Kirstine Friderichsen, Aarhus
  • Iben Johansen, Tønder
  • Niels Krogh Jensen, Aarhus
  • Lasse Nielsen, København S
  • Mai Lykkegaard Schmidt, Aarhus
  • Anne Beyer, Tommerup
  • Laura Tvermoes, Valby
  • Line Gregersen, København S
  • Maria Møller, Odense
  • Mikkel Johansen Vraa, Odense
  • Jacob Nielsen, Kastrup
  • Anders Lindby Nørgaard Hansen, Aalborg
  • Line Møller Pedersen, Vanløse
  • Christian Dietz, Frederiksberg
  • Charlotte Olsen, København N
  • Christian Sørensen, København N
  • Niclas Dupont Enemark, Odense
  • Julie Sofie Hviid, Rudkøbing
  • Cecilie Nybye Ågesen, København NV
  • Simon Sønderup Jensen, København NV
  • Charlotte Barfoed Wivel, Odense
  • Martin Oskar Broe, Silkeborg

For yderligere information, kontakt:

Michael Iwersen, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning, tlf.: 30 35 81 88

Fakta om de fire forskellige Inflatable Rescue Boat (IRB) discipliner:

Single Rescue

Et hold består af tre personer, hvoraf én ligger i vandet, én styrer båden og én agerer livredder. Her gælder det om hurtigst muligt at sejle båden ud, komme rundt om en bøje, sejle hen til personen i vandet, hive personen op, sejle ind igen og løbe over målstregen.

Tube Rescue

Denne disciplin fungerer på samme måde som Single Rescue, men her skal livredderen hoppe i vandet ved bøjen og svømme hen til personen, der er i fare, med en redningstorpedo. Derefter skal personen bjærges med redningstorpedoen hen til båden og hales op, inden man sejler mod land og løber over målstregen.

Mass rescue

I denne disciplin er der to personer i vandet, der skal hentes én efter én med båden. Ellers fungerer det ligesom Single Rescue. Først skal båden rundt om en bøje, hvorefter der sejles mod den ene person, som hives op i båden og bringes ind på land. Efter at bådføreren har rundet målstregen på stranden og er kommet tilbage i båden, skal den anden person i vandet hentes ind på samme måde.

Team Rescue

To besætninger skal udføre en Single Rescue hver efter tur, dvs. at det fungerer som en stafet. Hver besætning består af tre personer ligesom i de andre discipliner – én i vandet, én i båden og én, der agerer livredder.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments