Antiokia Eriksen er kunstneren bag ny Hirtshals Plakat

I påsken udsendte Hirtshals Turistforening en efterlysning på et motiv med tema fra byen, som skulle pryde en ny Hirtshals Plakat.

80

– Hirtshals Turistforening har modtaget rigtig mange gode forslag til det endelige motiv. Det har været en stor fornøjelse, men også en rigtig vanskelig opgave at udvælge det endelige motiv til Hirtshals Plakaten, fortæller bureauleder Henriette Søttrup.

Kapløbet har været utrolig tæt, men panelet kunne simpelthen ikke få øjnene væk fra Antiokia Eriksens smukke motiv af Hirtshals kutteren med de glade farver og det drømmende udtryk. Et stort tillykke til Antiokia Eriksen og tusind tak for de mange smukke bidrag, som Hirtshals Turistforening har modtaget, fortsætter Henriette Søttrup.

Antiokia, som er kunstneren bag den nye plakat, har tegnet og malet hele sit liv. Hun bor i Hjørring, og har i flere år arbejdet i Hirtshals. Hun lader sig inspirere af sine omgivelser og maler det, hun ser i hverdagen. Derfor havnede dette skønne motiv fra Hirtshals på lærredet. Antiokias øvrige værker og udstillinger kan ses på denne side: www.antiokia.dk.

Den nye plakat er 50 x 70 cm, og kan købes på Hirtshals Turistbureau samt i vores webshop på www.visithirtshals.dk. Prisen for plakaten er blot 100 kr. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at smykke deres hjem med dette skønne billede.

Hirtshals_Plakaten_FlaskePosten_3

Klik på foto for større version.

– På Hirtshals Turistbureau oplever vi rigtig mange forespørgsler på kunstplakater fra området, og vi er glade for, at vi nu kan imødekomme disse forespørgsler, fortæller man fra Hirtshals Turistbureau. Desuden ser vi det som en mulighed for at markedsføre byen; kunstplakater kan nå ud i mange hjem og også uden for landets grænser. Hvis lokale og turister vælger at tildele vægplads til en Hirtshals plakat, er det en fantastisk reklame for vores by, uddyber Henriette Søttrup.

Efterlysningen af en ny Hirtshals plakat blev første gang bragt på Kunsthåndværkermarkedet i Den Svenske Sømandskirken i påsken, hvor ca. 1300 interesserede kiggede forbi. På Kunsthåndværkermarkedet er det lokale kunstnere, der udstiller, og det var selvfølgelig oplagt at bringe efterlysningen her.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments