Else og John Jansen har en skarp holdning til baptisterne og Jehovas Vidner

Af Else og John Jansen
Bindslev

Vi har med interesse fulgt med i programmerne ‘ Moskeerne bag sløret’ og de følgende debatter. Vi har nok en hel særlig interesse i at følge med i forskellige programmer og debatter omkring diverse religioner, da vi begge har været indenfor i henholdsvis Jehovas Vidner og baptisterne.

Det er helt fint, at der bliver sat fokus på muslimerne og deres tro, men I burde måske også kigge på de andre religioner, der eksisterer i Danmark og har gjort i mange år – nemlig Jehovas Vidner og Baptisterne. Der ville kunne laves lignende programmer om dem. Her følger vores livsforløb i de to religioner.

Da jeg, John, var 6 år, blev begge mine forældre Jehovas Vidner. Dette betød store forandringer i mit liv. Jeg blev selv døbt ind i Jehovas Vidner som 14-årig, eller som det hedder inden for Jehovas Vidner: Man vier sit liv til Jehova.

John Jansen.

I virkeligheden giver man sit liv til de ‘ ældste’ i menigheden, men som 14-årig har man ingen idé om, hvilke omkostninger og konsekvenser det senere vil få for en i livet. Da jeg var færdig med 7. klasse i folkeskolen, var Erik Jørgensens (leder hos Bethel) opfordring til forældrene inden for Jehovas Vidner, at man skulle gå ud af skolen, så tiden kunne bruges på at forkynde Guds ord.

Uddannelse måtte jeg ikke få, da jeg skulle bruge tiden på at være pioner inden for Jehovas Vidner. Og jeg skulle ikke tænke på pension – Jehovas Vidner opfordrer til ikke at spare op til pension, da dommedag er nær. Jeg blev derefter gift som 17 -årig, da det inden for Jehovas Vidner var bedst at være gift, så vi ikke havde sex uden for ægteskabet og dermed kunne blive udstødt.

Ægteskabet blev indgået trods kun få måneders bekendtskab med pigen. Når man så er gift, møder de ‘ ældste’ op uden varsel i ens hjem for at blande sig i, om sex foregår inden for de bibelske rammer eller ud fra de regler, som de ‘ ældste’ har.

Som 37-årig var min aktivitet inden for Jehovas Vidner på nulpunktet. Jeg blev skilt, da jeg var 40 år, og min nuværende kone, Else, kom ind i billedet. Herefter blev jeg udstødt fra Jehovas Vidner.

Billedet af Jehovas Vidner er helt genkendeligt, når man har været en del af baptisterne. Jeg, Else, har været gift med John i 20 år og oplevet meget af det samme som John. Jeg er født og opvokset inden for baptisterne, som dog ikke har så strenge regler som Jehovas Vidner.

Else Jansen.

Jeg har haft en god barndom, men været den stille og generte pige, som bare fulgte med, modsat min lillebror, som altid var på barrikaderne. Jeg blev døbt som 16-årig ind i baptisterne – til mine forældres og hele familiens store glæde.

I dag tænker jeg, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, men blot fulgte strømmen som pigen, om hvem man forventede, at jeg ville gå den vej. Jeg blev student, flyttede til Aalborg og læste på universitetet og fik min uddannelse.

Jeg deltog i begrænset omfang i baptistmenigheden i Aalborg, men faldt aldrig rigtig til. Nok til mine forældres store fortrydelse, for de blev ved med at sige ‘ jamen, du er da glad for at komme i kirken’ – og nej, det var jeg ikke, men det lukkede de øjnene for.

For nogle år siden valgte jeg at melde mig ud af baptisterne, hvorefter menighedens præst kom uanmeldt på besøg og blot sagde: »Hvad siger din far til det?«.

Mit korte svar var bare: »Jamen, det forstår han godt« – men nej, det forstod hverken han eller min mor, men det var den nemme løsning at svare dette. For et år siden valgte jeg så at tage opgøret med mine forældre omkring flere ting, bl. a. også omkring troen og baptisterne.

Det betød, at min mors sidste ord var: »Else, vi har ikke mere at tale om«. Så nu er der gået et år, hvor vi ikke har set dem. Det har haft store omkostninger for mig, for jeg røg ned med stress og en depression på grund af forløbet og alt det, som havde hobet sig op i mig igennem flere år.

Jeg kom efterfølgende til psykolog, og jeg er også ved at komme ud på den anden side – efter min mands udsagn som en stærkere og mere selvstændig pige. Det er selvfølgelig positivt, men det har haft store følelsesmæssige konsekvenser, også over for vores to drenge, som har set deres mor gå alt dette igennem. I dag er jeg udstødt fra hele familien, som er baptister.

Det, der gælder for både Jehovas Vidner og baptisterne, er kort sagt, at er du indenfor, så er du en del af fællesskabet, ellers ikke. Igennem årene har vi som familie stået model til en hetz fra mine forældre, nok især fra min mor, som kunne komme uanmeldt og stå med åbne arme og sige: »Jeg kommer som Guds tjener«.

Vi gjorde hende opmærksom på, at hun var velkommen som almindeligt familiemedlem og ikke ‘ Guds tjener’. Både hos Jehovas Vidner og baptisterne har vi begge oplevet, at man ikke er bange for at tage fat i en fysisk for at true en omkring ens livsopfattelse.

I dag spørger vi os selv, hvor vores trosfrihed egentlig er henne. Vi mener, at det skal være muligt at udmelde sig af et hvilket som helst trossamfund, uden at det fører til udstødelse eller eksklusion. Det vil mindske den magt, de ‘ ældste’ eller andre religiøse ledere i andre trossamfund har over for deres medlemmer.

Det må derfor være en opgave for de danske politikere at tage hånd om denne problematik.