Nogen lokale kender givetvis Lis Duurhus og Ejvind Rasmussen som friske vinterbadere på Husmoderstranden.
Lis er i dag på efterløn, men er uddannet engelsk korrespondent med undervisningserfaring. Ejvind er uddannet ingeniør og har drevet selvstændig rådgivningsvirksomhed fra 1989 til 2015. Han er nu pensioneret, men har også fra 1974 været ansat hos Limtræ Lilleheden.
Både Lis og Ejvind har desuden været biavlere de sidste 20 år, hvilket er grunden til, at de kom ud på det eventyr, som vi nedenfor vil lade Ejvind selv fortælle ved hjælp af let redigerede punktnedslag fra Ghana. I det afrikanske land skulle de nemlig uddanne lokale biavlere.
Jeg prøver igen. Forbindelsen er dårlig! Vel ankommet til Guldkysten og videre til Mim torsdag aften. Vi har kulturchokket og diarréen bag os. Vi er fuld beskæftiget med biavl og laver undervisningsmateriale og forskellige bistader tilpasset den afrikanske bi, som er meget livlig.
Lis samler kinesiske rammer, men vi tror ikke på det projekt, da vokstavlerne bliver bløde og deforme. Jeg har stillet mig op ad et termitbo og det kribler af aktivitet inden i. Vi bor i en villa sammen med Lasse, Loui, Leikos, Boogie, Obami og Blondie – tre hunde og to katte. Boogie er en hvalp, som bliver forsømt ovre hos naboen. Naboen er væk to dage om ugen og the Housegirl kaster sten efter Boogie, så han har søgt tilflugt hos os, hvor vi giver ham trygge rammer.
Good morning from Ghana.
Lis hjælper med at bære ved til bålet. Jeg har endnu ikke lært at tage ordentlige billeder af afrikanerne. Jeg skal nok bruge blitz og lade solen skinne direkte ind i deres ansigter. Jeg skal love for, at de er vanskelige at se i mørket og de går i begge sider af vejen – uden lys og reflekser.
I have a colony in Africa (bee-colony).
I aftes besøgte vi to bistader – et top bar hive og et modificeret kinesisk opstablingsstade. Dagen i dag er gået med et lave et specielt udviklet “Mim top bar hive with a super box”, der er et specielt stade, som jeg har udviklet til afrikanske forhold. Stadet (prototypen) skal nu testes.
Så er Biskolen på MTA i gang (Mim Technical Academy). Eleverne får 4 teoretiske lektioner, og 4 lektioner i praktisk biavl ude i cashewplantagerne i næste uge. Instruktørerne bliver lærere på MTA og skal fremover stå for undervisning i biavl for de elever, som kommer fra hele landet. Eleverne vil derefter sprede deres viden om biavl og biernes enorme betydning for bestøvning. Det vil gavne hele samfundet og dermed øge værdierne i samfundet og beskæftigelsen.
Se, nu skal I ikke tro, at det hele drejer sig om bier. Vi har lige lørdag aften til at lave en handlingsplan gældende til 1. oktober 2016, inden vi står op kl. 06.00 for at se til bierne og hente noget mere honning. Vi har spist det meste af vores honning på Lasses vafler; på hans mormors vaffeljern og efter hendes opskrift.
En god kop kaffe tager 14 dage at lave fra bunden. Økologisk Rugusta Kaffe.
Først ribbes bønnerne fra træet, derefter vaskes de og de dårlige flyder ovenpå og sorteres fra, derefter soltørres de i nogle dage, ristes 1. gang, så skallerne løsner sig, så stødes bønnerne, så skallen går af, skallerne blæses fra bønnerne, håndsorteres fra de sidste skaller, ristes igen – lys, mellem eller mørkt, den inderste skal rulles af i et viskestykke fra Irma, kaffebønnerne males, kaffen/mokkaen brygges – og nu kan Lis nyde en dejlig kop mokka med mælk i. Mælk direkte fra en lokal ko.
Vi er nu så langt i vores bikursus, at den første elev blev sendt ud til de afrikanske bier. Amegah måtte desværre stå med hænderne i lommerne, da jeg havde glemt det andet par handsker. Ved det næste stade, som vi besøgte, byttede vi om på rollerne og Amegah bestod den store biprøve med glans. Han var ovenud lykkelig over sin bedrift. En ny biavler i Ghana!!!
Vi kørte hjemmefra kl. 06.00 i morges, hvor vores chauffør hentede os – med første stop i Nkorenza for at besøge min kollega Richard Okoe, hvor vi snakkede bier i to timer. Trætte og udkørte checkede vi ind på vores hotel i Kumasi kl 18.00. Flot hotel, hvor vi fik en 4 retters velfortjent menu. Dejligt med luksus efter fire uger på kanten af regnskoven i Mim.
I dag var vi turister i Kumasi og omegn. Besøgte en træskærer, stoftryk, vævning og besøgte kongeslottet. Kumasi er en flot by, hvor kongen er Afrikas 5. rigeste mand. Han ejer også verdens 2. største guldmine.
Ghana er ikke kun fattigdom og nød. Der er en rig kultur blandt Ashanti folket. Som før skrevet er det et rigt kongedømme, hvis rigdom går mange hundrede år tilbage, hvor man også har haft tætte forbindelser til arabiske købmænd og Komasi lå i et knudepunkt for guldhandleruterne. Komasi by er renere end andre byer, som flyder med affald, især sorte plasticposer fra Kina. Alt bliver pakket ind i plastposer, som efter brug bliver smidt. Komasi har for to år siden indført en rengøringsdag-første lørdag i måneden – det var i dag. I aften har vi spist på en sky restaurant 200 m fra vores hotel og vi tog elevatoren til toppen. Elevatoren var ikke Kinesisk, så vi turde bruge den – den var japansk! Lasses tangopartnerske Lene er kommet i eftermiddag, så hun ledsager os nu.
I morgen tidlig kl. 9.00 kører vi til Mim – det tager ca. fire timer. Lisbet Hansen kommer hertil og får et lift og begge piger tager vi med til Mim, hvor de bliver sat i arbejdslejr. Vi skal både have bagt kringler, fødselsdagslagkage, malet gulv i the warehouse, malet vinduesgitteret, repareret porten, bygget sværmekasser, bygget solvokssmelter, 600 bistader, ombygget 50 kinesiske stader og ellers forefaldent løst arbejde.
Jeg har nu afsluttet mit bikursus i Mim på MTA. De seks dygtige elever og principalen har været meget engageret i projektet og selv om de afrikanske bier er mere aggressive end vores bier og forfølger os flere hundrede meter, så har de været meget nysgerrige og ikke bange for at gå til bierne. I den kommende tid skal de selv arbejde med bierne, da staderne skal “slagtes”, honning fratagelse og om arrangering af staderne. Jeg er sikker på, at de kan klare det. De modtog stolt deres eksamensbevis i fredags, og vi har nu seks i instruktører, som kan undervise mange nye biavlere til gavn for bestøvningen af kulturplanterne i Ghana.
Dejligt at være hjemme igen til den frostklare blå himmel, men livet kan bestemt også nydes med Lis og en Star på en skyggefuld bar i Mim. Udenfor er der nok 35 grader, så her smager en kold øl virkelig godt. Skål!
