Sommerens lokale redningsaktioner hos TrygFonden Kystlivredning

Efter otte uger på de danske strande sluttede kystlivredderne sæsonen i weekenden, hvorefter alle også lokale redningsaktioner kan opgøres.

10
HKH Kronprinsesse Mary åbner livreddertårnet på Tversted Strand i Nordjylland.Fotograf Astrid Dalum Tlf. 0045 31100940

I lørdags pakkede TrygFonden Kystlivrednings livreddere deres udstyr sammen og lukkede de rød-hvide tårne for sidste gang i år.

Livredderne kan se tilbage på en sæson med få oplagte badedage, hvilket betød færre badegæster på strandene og færre aktioner for livredderne. Til gengæld har livredderne brugt ekstra meget tid på det oplysende arbejde, som også på sigt kan være med til at forebygge badeulykker.

– De foreløbige tal for 2015 viser, at livredderne gennemførte i alt 56.480 indsatser, hvoraf de 18 betegnes som aktioner, hvor personer har været i livsfare. Alene på sæsonens sidste dag i lørdags gennemførte livredderne fire livreddende aktioner, siger René Højer, programchef med ansvar for bade- og vandsikkerhed, TrygFonden, og fortsætter:

– Vi bliver ofte spurgt, om vi kan holde tårnene åbne lidt længere, hvis det viser sig, at sensommeren byder på strandvejr. Men de fleste af vores livreddere er studerende eller har fast arbejde, og de skal nu tilbage på skolebænken eller til kontoret efter at have brugt deres sommerferie på at passe på badegæsterne på de danske strande, siger René Højer.

Sammenlignet med badesæsonen 2014, der var en historisk travl sommer, har livredderne gennemført 650 færre indsatser. Tallene vidner om en stigning i antallet af oplysende indsatser, hvor livredderne tager en snak med badegæsterne om fx de lokale forhold på strandene, baderådene og hvad man skal være særligt opmærksom på i vandet.

– Mange har haft en oplevelse af, at sommervejret i år ikke har været strålende, og der er blevet skrevet meget i medierne om det dårlige vejr. Vi har også på strandene oplevet færre dage med oplagt badevejr. Men relativt set har der været mere end nok at lave for livredderne. For når der har været færre mennesker på strandene, har vores livreddere haft mulighed for at bruge ekstra tid på at træne deres færdigheder og på at oplyse badegæsterne om sikker adfærd i og ved vand. Vi tror på, at disse oplysende indsatser har en langvarig effekt på badesikkerheden, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat, TrygFonden Kystlivredning.

Gode strandvaner blev leget ind på 50 strande

Ud over 37 bemandede livreddertårne har TrygFonden Kystlivredning gennem hele sommeren haft to livredderpatruljer, der har besøgt omkring 50 strande rundt om i landet. Her havde TrygFonden Kystlivredning til sommersæsonen i år udviklet et nyt koncept, hvor børn og deres forældre kunne komme i ”praktik” som livreddere. Gennem ”praktikforløbet” kunne børnene på en sjov måde sammen med forældrene lege gode vaner ind og blive mere fortrolige med, hvordan man færdes sikkert i og ved vandet.

– TrygFonden Kystlivrednings LivredderPatrulje har i mere end 15 år besøgt strande, men det har været rigtig sjovt i år at arbejde med praktikforløbet. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre, som vidner om, at mødet med LivredderPatruljen har fået dem til at reflektere og ændre adfærd, så de fx fremover ikke vil lade børnene gå alene i vandet. Vi er utrolig glade for de tilbagemeldinger, vi har fået, og vi vil bruge dem, når vi arbejder videre med konceptet for LivredderPatruljen frem mod badesæsonen 2016, siger René Højer, programchef med ansvar for bade- og vandsikkerhed, TrygFonden.

Fakta om livreddernes indsatser på landets 37 livredderposter

  • 18 livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
  • 692 førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
  • 518 forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
  • 252 oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet. 

Nordjylland: 3 livreddende aktioner, 117 førstehjælpsaktioner, 307 forebyggende aktioner, 7.210 oplysende indsatser og heraf helt lokale:

  • Tornby: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 31 forebyggende aktioner og 1.111 oplysende indsatser.
  • Tversted: 1 livreddende aktion, 26 førstehjælpsaktioner, 36 forebyggende aktioner og 1.587 oplysende indsatser.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments