NATUREN NU: Man skal ikke gabe over mere…

...end man kan tygge, lyder det gamle mundheld, som den toppede skallesluger her demonstrerer.

240

Frank Abildgaard Sørensen forevigede lørdag en forslugen toppet skallesluger, der havde fanget en fladfisk i Hirtshals Havn.

Fladfisken var tydeligvis lige i overkanten af, hvad den forslugne eller bare sultne fugl kunne gabe over, men ned kom godbidden til sidst.

I sommerdragt er hannen hos den toppede skallesluger en ret særpræget fugl med sit metalgrønne hoved, de strittende nakkefjer og røde øjne. Resten af fjerdragten er ganske spraglet, og især det længdestribede, rustbrune bryst er karakteristisk i forhold til den nært beslægtede store skalleslugers hvide bryst.

Hunnen er betydeligt vanskeligere at kende fra hunnen af stor skallesluger, men en mere udflydende grænse mellem det brune hoved og den grå hals, en mindre hvid hage og en kortere, mere strittende nakketop er karakterer, der adskiller de to.

Læs mere om fuglen ved kilden her: Toppet skallesluger.

Foto: Frank Abildgaard Sørensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments