Som nævnt i artikel om grøftekantens blomsterflor for nylig her på FlaskePosten, er der er folk, der mener, at det ser pænest ud med klippet græs langs vore veje. Nogle slår derfor græsset ud for deres matrikel, og nogle gange også længere væk!
Vi har spurgt Hjørring Kommune: Hvad er politikken på det område i Hjørring Kommune, som jo er naturkommune? Laus Gro-Nielsen fra Team Natur i Hjørring Kommune har venligt svaret FlaskePosten:
– Kommunen er I fuld gang med at ændre på den måde, vi slår græsset på langs kommunevejene.
– Om foråret bliver der kun klippet af sikkerhedshensyn. Dvs. for at sikre udsyn i sving og ved udkørsler o.l. samt at sikre, at reflekser kan ses. Man må huske, at denne ene slåning skal holde helt til september, hvor kommunen laver efterårsklipningen.
– Vi har indført et nyt system med variabel slåning, hvor vores folk selv vurderer, hvornår der kun er lave blomster, der ikke vokser op over reflekser i løbet af sommeren. Her løfter de klipperen. Det vil typisk være steder, hvor der kun er engelskgræs, kællingetand, rundbælg, gul kløver og andre lave planter. Desværre er grøftekanterne så næringsrige, at det kun er en lille andel, hvor dette kan lade sig gøre.
– Vi gør med andre ord alt det vi kan for biodiversiteten uden at sætte trafiksikkerhed over styr, fastslår Laus Gro-Nielsen
Med hensyn til FlaskePosten’s spørgsmål om den private klipning af grøftekanter, siger Laus Gro-Nielsen:
– Det kunne også være godt at få fat i alle de private borgere, der klipper kommunens grøftekanter alt for ofte og uden aftale. Så snart private klipper eller laver en eller anden aktivitet på et kommunalt areal, skal de som udgangspunkt have tilladelse af kommunen. Vi har dog ikke ressourcer til at komme efter alle dem, der slår kommunale rabatter uden at have fået lov. På den ene side hjælper de kommunen i forhold til trafiksikkerhed, og på den anden side slår de græsset så ofte, at det går ud over biodiversiteten.
– Den bedste løsning tænker vi er formidling, for eksempel via FlaskePosten og andre medier.
– Det ideelle vil være, hvis folk hjælper med klipningen i forhold til trafiksikkerhed, men gør det på en måde, så det ikke går ud over biodiversitet:
- Slå kun hvor det er nødvendigt (lav varieret klipning alt efter bevoksning).
- Slå så få gange som muligt (fx en gang sidst i maj og en gang august).
- Fjern det afklippede, så der bliver fjernet næring og der ikke bliver skabt et førnelag af visne plantedele.
Link til vejledning for kommunens klippe-folk og til private klippere: Blomster i rabatten
Link til tidligere artikel: https://arkiv.flaskeposten.nu/naturen-nu-groeftekanterne-staar-i-fuldt-flor/
Foto: Kurt Prentow
Jeg synes også at grøftekanter er smukke, når de blomstrer.
Men der er kommet et stort MEN i min holdning.
Brandbæger er giftige for dyr. Når det bruges som hø eller vrap. Så kan dyrene ikke skelne og sortere fra, som de normalt gør når de græsser.
Ved afgræsning er enkelte planter ikke et problem, hvis marken er bredsået med brandbæger, er den ubrugelig til andet end brak høst til afbrænding.
Vejgrøfterne bidrager i høj grad til spredning af frø af den smukke men giftige plante.
Vi fjerner alle planter langs vore græsmarker, men får dem med vinden, længere fra. Stort suk, det ville være godt, hvis de blev slået, så problemet ikke ender i et uoverskueligt problem.
Fagfolk må anerkende problemet. Så vidt jeg ved kan det findet i honning, mon der er nogen i Danmark der har lavet analyser.
Jeg ved godt at der er en meget klog professor fra Århus, der mener at det kun er hestefolk der er hysteriske. Manden burde undersøge sagen inden han udtaler sig. Måske er den ikke giftig på Mols men her hos os er den giftig. Vi har måtte fjerne ponyer fra en mark da der var mange planter, de blev syge af at gå der.