Cykeltur på Kløverruten i Hjørring

Endelig blev det tid til at gennemføre den populære cykeltur på Kløverruten, som Danmarks Naturfredningsforening desværre måtte aflyse i foråret på grund af Covid-19.

140

Hop på cyklen og tag med på en sensommertur tirsdag den 25. august, hvor naturvejleder Jakob Kofoed vil tage deltagerne med på en dejlig aftentur og fortælle om den bynære natur og dens kulturhistorie, som man møder undervejs.

Vi følger Kløverstierne på den smukke Naturrute i Hjørring, hvor vi bl.a. kører gennem Hjørring Bjerge, Vandsted Plantage og Folkeparken. Medbring cykel og gerne din aftenskaffe.Turen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

Turen foregår tirsdag den 25. august 2020 kl. 19-21.

Mødested: Springvandspladsen i Hjørring, hvor turen også slutter.

Arrangørerne følger naturligvis myndighedernes udmeldinger vedrørende forsamling – tjek derfor eventuel aflysning af turen på www.dn.dk/arrangementer eller facebook DN Hjørring.

Alle er velkommen!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments