Mette Præstegaard: Ikke grøn energi for enhver pris

Håber at vi den 26.august på byrådsmødet kan få fejet mølleplanen af bordet for evigt, fastslår i dette debatindlæg Mette Præstegaard. 

479
Visualisering af vindmølleprojektet (her 8 stk. Vestas V126 på 150 meter) set fra Fristrupvej i den sydlige udkant af Børglum by. Afstand til møllerne er ca. 2,4 km. Kilde: Hjørring Kommune.
Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2

Hirtshals

Jeg går ind for grøn enegi, men ikke for enhver pris. Det er kommet for vidt, når fædrelandets skønhed trues af et utal af mega høje vindmøller.Regeringens løfte fra 2018 om en halvering af antallet af vindmøller frem mod 2040 var derfor sød musik i mine ører, og en logisk beslutning da møllerne i de seneste år var blevet meget større, og man var begyndt at satse på havvindmøller frem for  kæmpe landmøller, der tager skønheden fra vort smukke åbne landskab og vansirer vore skønne kulturminder, f.eks. det smukke  gl. Børglum Kloster samt mange af vore smukke middelalderkirker.

Kommunenerne burde derfor gå ned i gear og helt stoppe med hensyn til at opsætte store møller til lands og tilpasse sig fremtidsplanerne.
Det er da også ganske urimeligt, at mange mennesker på grund af opsætning af kæmpemøller skal miste deres investering i fast ejendom / aldersopsparing og gøres stavnsbundne, idet de store møller gør ejndommene usælgelige, blot for at en lille flok investorer skal sikres letkøbt fortjeneste.
Endellig generer og skader møllerne ikke blot beboere i nærområdet, men også landets økonomi, idet  områder med  for mange store møller jo ikke tiltrækker turister.
I Hjørring Kommune prøver man alligevel i den 11. time at tvinge en såkaldt udskiftning af gl. møller igennem. De 8 gl. mindre vindmøller ved Hjortnæs skal skiftes ud med 6 – 7 mega høje møller, hvad der ikke burde kunne ske i følge de nævnte fremtidige mølleplaner. Der har også været meget stor modstand mod planen, og processen har været ufin og med utrolig mange “mærkværdigheder” for at få gennemtrumfet projektet, der vil være til langt større skade end gavn.
Projektet går ikke blot ud over beboere i Hjørring Kommune, men også hårdt ud over folk i Brønderslev Kommune, i Stenum området. Jeg finder det ufint at belemre naboen med de gener, man ikke selv ønsker + at spille hasard med et af nationens ypperste fortidsminder, blot fordi man for år siden har stillet visse investorer stor gevinst i udsigt.
Man kunne næsten tro, at TMU formand Søren Smalbro havde været ude at give løfte før tid, som borgmester Arne Boelt gjorde det i Hirtshals ang. Stoltzes Plads. TMU formanden vil jo i modsætning til mange andre folkevalgte for enhver pris have  det upopulære projekt gennemført .
Håber at vi den 26.august på byrådsmødet kan få fejet mølleplanen af bordet for evigt.
Egentlig er der vel heller ikke tale om udskiftning af gl. møller – snarere er der vel tale om en nyetablering af kæmpevindmøller, og for den slags er tiden udløbet.
6 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jensen
4 år siden

Store møller som kører langsomt rundt er da mere behagelige at se på end små møller som drøner rundt.

GLAZE
4 år siden
Reply to  Jensen

De kører ikke langsomt rundt, det er synsbedrag.

Rikke Kirstine Lomholt
4 år siden
Reply to  GLAZE

Ofte står de helt stille. Så snart det blæser, kan det i reglen bedre betale sig at slukke for møllerne og lade sig kompensere økonomisk af tyske energiselskaber.

Torben Clausen
4 år siden

Ja, hun har ret. Men er det ikke lidt typisk Hjørring Kommune. Alt skal bare bankes igennem !!

Keld Jørgensen
4 år siden

Sjovt hvordan folk som ikke bor i Hirtshals bare skal blande sige udenom hvad der skal besluttes omkring byen. Så burde folk fra Hirtshals også blande sig uden om hvad der sker udenfor Hirtshals.

Rikke Kirstine Lomholt
4 år siden

Vi er en samlet kommune, så er det da kun rimeligt og positivt, at Mette Præstegaard er engageret i problemstillinger, der ikke kun angår Hirtshals. Og lige præcist i forhold til Børglum Kloster, så er der tale om national kulturarv, så det angår vel hele Danmark.