NATUREN NU: Flot hvid hejre besøger Hirtshals Øststrand

De senere år er sølvhejren blevet mere og almindelig i Danmark, og mandag var den på besøg i Hirtshals

378

Sølvhejren er en fugl, der er til at få øje på og let at kende, for den er stor og hvid. Den er på¨størrelse med dens fætter fiskehejren. Naturfotografen Henrik Pedersen fandt mandag morgen den smukke fugl på Hirtshals Øststrand og fik nogle flotte fotos, som FlaskePosten har fået lov at bringe.

Fuglen blev desværre jaget op af en hundelufter og dennes løsgående hund, men den kan sagtens være et sted i omegnen.

Man skal ikke mange år tilbage, før sølvhejren kunne betegnes som sjælden her i landet, men de sidste 20 års tid er arten tiltaget i antal, måske på grund af klima-forandringerne. Den er tilmed begyndt at yngle flere steder i landet, herunder i en koloni i Vejlerne i Hanherred. Det nok mest sikre sted at se den er nok fra én af rastepladserne på hovedvejen over Bygholm-dæmningen mellem Fjerritslev og Vesløs.

Foto: Henrik Pedersen

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Preben Andersen
4 år siden

Fine billeder …er tit derude…og det med løse hunde , syntes jeg er et problem, selvom jeg godt ka lide hunde.