”Vi kommer ikke udenom, at behovet for pædagoger er støt stigende. Allerede i dag er der kommuner, der har mere end svært ved at rekruttere pædagoger. Derfor er årets optag en lunken omgang set i forhold til det historisk høje optag generelt. Det kalder på en politisk plan, der både kan løfte det akutte behov for at rekruttere og uddanne endnu flere pædagoger på den korte og lange bane,” siger Elisa Rimpler.
Ifølge BUPL bør man først og fremmest investere i pædagoguddannelsen, så den bliver mere attraktiv, både når det gælder indhold og studiemiljø. Uddannelsen står i år foran en meget afgørende evaluering, og det skal udnyttes til en ny start.
”De studerende på pædagoguddannelsen skal mødes med høje forventninger, højt timetal og kvalificeret feedback. Det skal omfatte tætte relationer mellem de studerende og underviserne og gøre op med praktikophold, hvor de studerende bliver brugt som rå arbejdskraft for at få vagtskemaet til at hænge sammen ude i institutionerne,” siger Elisa Rimpler.
Pædagoguddannelsen har gennem mange år været underfinansieret med det laveste tilskud per studerende af alle videregående uddannelser. I forbindelse med finansloven for 2020 fik pædagoguddannelsen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning på 145 millioner kroner. Det er helt nødvendigt, at det taxameter-løft bliver permanent, understreger BUPL-formanden.
Hun peger samtidig på andre faktorer, der er afgørende for at kunne tiltrække flere unge til pædagog-professionen.
”Hvis vi skal have flere unge til at vælge at blive pædagog, kommer vi ikke uden om at gøre noget ved pædagogernes dårlige løn og arbejdsvilkår. Udsigten til en hverdag, hvor arbejdsmiljøet er presset helt i bund, og hvor pædagogerne bruger al deres tid og faglighed på at slukke brande og løse konflikter – ovenikøbet til en lav løn, skræmmer” siger Elisa Rimpler.
