Af F. K. Clarkfelt
I 1880 var der kun en mindre havn i Hirtshals, en såkaldt læmole, hvor der ikke var plads til de større fiskerbåde.
I mange år havde vendelboerne – med undtagelse af frederikshavnerne – arbejdet for et havneanlæg i Hirtshals, som man mente ville styrke den danske omsætning på Norge og England med hidtil ukendte dimensioner.
Indenrigsminister Erik Skeel – godsejer på hovedgården Dronninglund – havde i flere år talt fiskernes sag i Rigsdagen, og havde i den anledning besluttet sig for at besøge Hirtshals.
Ministeren ankom med tog til Hjørring onsdag aften 4. august 1880 og blev på banegården modtaget af kammerherre, amtmand, baron Wedel-Wedelsborg og udvalget for Hirtshalssagen, hvis næstformand brænderiejer A. R. Segelche bød ministeren velkommen og indbød til en festmiddag næste dags aften.
Hjørring var festlig smykket og Dannebrog vajede fra de fleste huse.
Klokken 9 torsdag morgen 5. august 1880 kørte der et stort vogntog mod Hirtshals. I spidsen kørte herredsfogden, ministeren sad hos amtmanden. Endvidere fulgte udvalget for havneanlægget og dets formand, kammerherre Skeel til Birkelse, borgmesteren i Hjørring, amtsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer, samt flere gårdmænd. Ved Lilleheden stødte folketingsmedlem, pastor Zahle og nogle fiskere til.
Ved indkørslen til Lilleheden var rejst en æresport.
Ledsaget af havneingeniør Ollendorff og nogle af udvalgets medlemmer, beså ministeren det fuldførte anlæg (læmolen) og undersøgte forholdene omkring det påtænkte større anlæg. Derefter gik man til frokosten, hvor sagfører Henrik Schmidt, som medlem af udvalget, bød ministeren velkommen til Hirtshals.
Ministeren kaldte sagen for et projekt og advarede mod at vente underværker i den nærmeste fremtid, men det var ham, der havde fået tanken ind i virkelighedens rige, og såfremt han vedblev at være minister, skulle han sætte en ære i at knytte navn til havneanlægget i Hirtshals.
Efter et besøg i fyrtårnet kørte man tilbage til Hjørring, hvor dagen endte med en bedre middag i hvilken også en stor del af Hjørring bys og omegns ansete mænd deltog. Der blev udbragt en skål for kongehuset, rigsdagen, for Vendsyssel samt for ministeren.
Udvalget havde fået et svagt håb om et havneanlæg i Hirtshals, og der blev talt om, at jernbanen fra Aalborg til Hjørring var allerede langt således, at skinnerne vest for Hjørring ligesom ventede på at blive ført videre til Hirtshals.
Nogen ”Skeel havn” blev det imidlertid ikke til, indenrigsminister Erik Skeel døde fire år senere i 1884 – og tanken om et havneanlæg døde lidt hen.
Først i 1917 blev det vedtaget, at der skulle bygges en havn i Hirtshals, og den stod færdig i 1919.
Kilder: Lokale skrifter, Ribe Stiftst. og Susanne Riismøller.
