Af Frank Chemnitz Larsen
Der har gennem mange år fundet en transport af mennesker og varer sted mellem det nordlige Vendsyssel og Sydnorge. Skudehandelen fra Tornby er kendt gennem et par hundrede år.
I 1871 kom jernbanen til Frederikshavn, som dermed blev forbundet med kontinentet. Dette var forudsætningen for den færgerute mellem Frederikshavn og Kristiansand, der herefter blev oprettet med en sejltid på 10 timer.
Med færgen kunne man transportere langt større mængder gods og passagerer end tidligere, og skudehandelen uddøde i anden halvdel af 1800-tallet.
Da havnebyggeriet i Hirtshals påbegyndtes, blussede debatten om en færgeforbindelse mellem Hirtshals og Kristiansand op igen. Ideen var på det tidspunkt næsten 100 år gammel.
I 1925 kom jernbanen til Hirtshals og hovedvejen til Hjørring blev anlagt.
Jernbanen blev ikke bygget med henblik på en færgeforbindelse til Norge, men som et middel til at transportere de fisk sydpå, som i stadig stigende mængder blev landet i den havn, der var blevet taget i brug, selv om den ikke var færdig.
Hirtshals havde to fortrin fremfor Frederikshavn: Der er isfrit hele året og overfarten kunne gøres på 5 timer – en halvering af den tid, Frederikshavn kunne præstere.
Debatten blev mere og mere konkret, omend frederikshavnerne af naturlige årsager syntes, at det var en dårlig ide.
I 1936 blev læmolen bygget, og efter at havnen var blevet gjort dybere, kunne færgerne besejle Hirtshals. Man foretog et par prøveture, og de viste, at man kunne anløbe Hirtshals uden problemer.
Hermed var vejen banet for en regelmæssig færgedrift, og ruten blev etableret i 1937 – i første omgang med et års prøvetid. Vi ved alle, hvordan det gik, og kort efter lukkede ruten fra Frederikshavn. I de avisudklip der bringes her, kan man læse, hvordan dagen forløb i Hirtshals, lige fra færgen ankom tidligt om morgenen til dagen sluttede med asfaltbal ved kroen og fyrværkeri.
Vi kan endnu engang nyde den pragtfulde journalistik, man beherskede dengang.
Foto: Aalborg Amtstidende 22. maj 1937.
