Mandag fandt lokale Lasse Rosendahl, som er formidler hos Nordsøen Oceanarium, et fragment af en fladehugget dolk.
– Både en del af grebet og æggen kan ses på stykket. Sandsynligheden for nogensinde at finde en hel fladehugget dolk er ikke stor – så indtil da er jeg ganske glad for fundet her, fortæller Lasse Rosendahl.
Den sidste del af stenalderen inden overgangen til bronzealderen kaldes også for “dolktid”. Vi er tilbage til ca. 2.400 – 1.800 f. Kr. Perioden er opkaldt efter flintdolkene, der markerer den tekniske kulmination indenfor flinthugning. Den tidlige bronzealder er på dette tidspunkt startet andre steder i Europa og i flintredskaberne herhjemme spores en klar påvirkning fra de kostbare metaldolke, man begyndte at importere. Flintsmedene udviklede fladehugningsteknikker, som gjorde dem i stand til at omforme flintknolde til elegante dolkblade – nærmest som en slags efterligninger af de nye statussymboler i metal. Hindsgavldolken, der ses på vores 100-kroneseddel, er netop sådan en fladehugget dolk.I dag fandt jeg et fragment af en fladehugget dolk. Både en del af grebet og æggen kan ses på stykket. Sandsynligheden for nogensinde at finde en hel fladehugget dolk er ikke stor – så indtil da er jeg ganske glad for fundet her 😊
Gepostet von Lasse Rosendahl am Montag, 15. Juni 2020
Med dolken er vi tilbage til ca. 2.400 – 1.800 f. Kr. Perioden er opkaldt efter flintdolkene, der markerer den tekniske kulmination indenfor flinthugning.
Den tidlige bronzealder er på dette tidspunkt startet andre steder i Europa og i flintredskaberne herhjemme spores en klar påvirkning fra de kostbare metaldolke, man begyndte at importere.
Flintsmedene udviklede fladehugningsteknikker, som gjorde dem i stand til at omforme flintknolde til elegante dolkblade – nærmest som en slags efterligninger af de nye statussymboler i metal.
Hindsgavldolken, der ses på vores 100-kroneseddel, er netop sådan en fladehugget dolk.
