Desværre kan vi ikke mødes og synge, feste og hygge sammen. Udviklingsminister Rasmus Prehn holder derfor i stedet denne tale, som han optog i sin frokostpause i går i Udviklingsministeriet.
🇩🇰 Danmarks riges grundlov fylder 171 år, og det skal fejres. Tillykke Danmark🇩🇰🌹Desværre kan vi ikke mødes og synge, feste og hygge sammen. Jeg holder derfor denne tale istedet, som jeg optog i min frokostpause i går i ministeriet. Jeg har også lavet et manuskript, som kan læses. Men talen holdes uden manuskript og kun med inspiration der fra. Teksten lægges op, så den også kan læses! 🇩🇰Danmark som foregangsland🌹Jeg lægger vægt på demokrati og menneskerettigheder. Men også på, at Danmark og vores samfundsmodel kan og skal inspirere resten af verden🌍Danmark som foregangsland, som Poul Nyrup sagde. Den der har evnen har pligten, som Mærsk sagde!
Gepostet von Rasmus Prehn am Freitag, 5. Juni 2020
Rasmus Prehn. Grundlovstale, 5. juni 2020.
“Uretfærdighed hist og her – er den største trussel mod retfærdighed overalt.”
Sådan sagde borgerrettighedskæmperen Martin Luther King Jr. for mere end et halvt århundrede siden. Det var ord, der blev sagt, da de sorte måtte kæmpe i mod den særlige form for amerikansk apartheid, der forbød sorte adgang til hvides butikker, restauranter, offentlige toiletter, skoler, universiteter, offentlige transportmidler med meget mere. Tænk at det ikke er længere siden.
Mange har vist hørt historien om Rosa Parks fra Alabamas hovedstad, Montgomery.
Den 1. december 1955 nægtede den unge syerske, Rosa Parks at vige sit sæde for at give plads til en hvid passager.
Rosa Parks havde ellers på behørig vis taget plads i den sorte sektion af bussen. Men da den hvide del af bussen var fyldt op, mente chaufføren, at Parks måtte flytte sig og give plads til en hvid passager. Det nægtede Rosa Parks, og hun blev anholdt af det tilkaldte politi.
Arrestationen udløste en 381 dage lang boykot-aktion af Montgomerys bussystem, som kun blev reddet fra en konkurs, da myndighederne blødte op i reglerne for raceadskillelse.
Siden blev Rosa Parks, syersken fra Alabama, kendt som “The First lady of civil rights”
Kampene for menneskerettigheder og større lighed fortsatte med de første sorte studerende på skoler og universiteter, der ellers hidtil havde været forbeholdt de hvide.
I 1965 gik Martin Luther King Junior i spidsen for ikke–voldlige marcher mellem Selma og Montgomery for at sikre de sortes – ellers forfatningssikrede ret – til at stemme. En ret der systematisk var blevet modarbejdet af det hvide politiske styre i Alabama.
Selvom Martin Luther King Jr. endte med at blive skudt i 1968, vandt han, Rosa Parks og alle de mange andre sorte menneskerettighedsaktivister kampen for lige rettigheder og større retfærdighed.
Og Luther Kings ord om: “Uretfærdighed hist og her – er den største trussel mod retfærdighed overalt.” rammer præcist ind, hvordan der skal kæmpes og tænkes, hvis undertrykkelse, ulighed og manglende retfærdighed og demokrati opleves. Det skal ikke tolereres nogen steder. Ellers går det galt. Så sniger uretfærdigheden og forskelsbehandlingen sig ind mange flere steder.
Det er værd at tænke over i netop disse dage, hvor USA igen oplever stor uro og protest over politiets uhyggelige forskelsbehandling af og vold mod sorte borgere.
Den 46 årige mand, George Floyd, døde i Minneapolis, efter en al for voldsom anholdelse. Flere gange nåede George Floyd at stønne, at han ikke kunne trække vejret. Men betjenten, der smilende sad med et knæ og hele sin vægt på Floyds hals, blev bare siddende. End ikke da Floyd stønnede og desperat kaldte på sin mor og til sidstblev bevidstløs, løsnede betjenten sit greb. Til sidst døde den kun 46–årige George Floyd. Han blev slet og ret kvalt til døde på åben gade. Som arbejdsløs og fattig havde han søgt at betale med en falsk pengeseddel. Helt naturligt har denne ugerning, denne helt urimelige og disproportionale politivold ført til oprør og protest i befolkningen mange steder i USA. Ja også i andre lande.
Også fordi det langt fra er første gang, det er sket.
Episoderne er så mange og så uhyggelige, at USA i adskillige år har haft bevægelsen Black Lives Matter.
Altså sorte menneskers liv betyder noget! Desværre tyder meget på, at volden eskalerer, bliver værre og udvikler sig. Vold avler vold, siger man.
Det politiske styre i USA kan måske lære noget af myndighederne i 1950ernes Montgomery. Vejen frem er ændrede og mere retfærdige regler. Ikke hårdt mod hårdt.
Jeg tror, vi er mange, der er ganske bekymrede over situationen i USA lige nu, hvor også Corona-epidemien hærger for fuld udblæsning med rekordhøje smittetal og et skræmmende antal døde. USA’s økonomi er i knæ. Arbejdsløsheden er på sit højeste i årtier. Desperationen ulmer. USA oplever lige nu den største sundhedsmæssige krise, den største økonomiske krise og den største raceuro set i mange, mange år. Og det på en og samme tid!
Menneskerettigheder, demokrati og gensidigt hensyn og næstekærlighed, risikerer alt for let at blive blandt de første ofre, når den slags kriser udspiller sig. Her skal vi tænke over, hvor relativt godt, vi har håndteret krisen her i Danmark. Men også HVORFOR vi har klaret krisen så godt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores danske velfærdsmodel, vores sociale sikkerhedsnet, vores tryghed og stabilitet har været helt afgørende for, at vi har kunne styre os selv så nogenlunde trygt og sikkert igennem krisen.
Læren af denne krise er, at de mest lige og de mest sociale samfund har klaret sig bedst. De mest ulige, egoistiske og asociale samfund har klaret sig dårligst.
En ting er rettigheder og demokratiske principper. De er vigtige. Og netop disse fejrer vi i dag med Grundloven.
Men de sociale vilkår og rammer skal også være på plads, ellers går det galt.
De steder, hvor der hverken er principper, rettigheder eller sociale vilkår og rammer, går det helt galt.
Det ved jeg, som Danmarks udviklings- og solidaritetsminister. Jeg arbejder til hverdag med de mest fattige, de mest ulige og desværre også de mindst demokratiske samfund i verden.
I ly af corona-krisen har vi desværre set, at visse politiske ledere, har brugt anledningen til enten at aflyse valg eller afholde dem på tvivlsom vis, hvor grupper holdes ude.
–Har brugt anledningen til at hetze-, undertrykke eller ligefrem arrestere seksuelle minoriteter, AIDS-patienter og prostituerede.
–Har brugt anledningen til at lukke den frie presse ned
–Har brugt anledningen til at forbyde civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og politiske oppositionspartier.
Det går simpelthen ikke. Det hverken vil eller skal vi finde os i.
Danmark siger fra og inspirerer resten af verden.
Efter et videomøde med Ugandas PremierministerRuhakana Rugunda, lykkedes det at få løsladt 19 LGBT-personer efter en obskur anholdelse for homoseksualitet.
Politik betyder altså noget. Vi kan ændre verden, hvis vi vil. Men det kræver handling og mod til forandring.
Jeg er overbevist om, at lige så deprimerende, skadeligog ondskabsfuld Covid-19 krisen har været. Ligeså meget kan det blive en god anledning til forandre verden til det bedre.
Jeg insisterer altid på, at se mulighederne i problemerne, frem for problemerne i mulighederne!
Efter tsunami-katastrofen i 2004, besluttede man sig for bygge samfundene op på en bedre måde. ”Building back better”, kaldte man det dengang.
Det skal vi gøre igen. Og vi skal huske klimaet og det grønne. Nu skal det hedde: Building back better and greener!
Ved at investere i og udvikle verdens fattigste lande, kan vi også fremme demokrati og menneskerettigheder i disse lande.
Når vi hjælper med at sikre elektricitet til de mere end 600 mio. mennesker i Afrika, der ikke har adgang til strøm, kan vi gøre det på en grøn og klima-venlig måde. Og vi kan bruge det til at skabe nye grønne job og lærepladser som fx elektrikere.
Når vi fx samen med Grundfos og andre sikrer bedre adgang til rent vand til de mere end 800 mio. mennesker i verden, der ikke har adgang til rent drikkevand, kan vi uddanne blikkenslagere, skabe nye job og forbedre ikke bare levevilkårene for de lokale, men også skabe bedre betingelser for landbrug og erhverv.
Disse skaber ikke bare mere bæredygtig energi– og vandforsyning, det skaber også en mere bæredygtig og selvkørende økonomi med et højere uddannelsesniveau og mindre fattigdom og sult. Og det skaber derfor også langt bedre betingelser for demokrati og menneskerettigheder.
Vi bruger med andre ord verdens problemer til at løse hinanden med.
Det er den danske model. Det er den socialdemokratiske model.
Tiden er igen inde til Poul Nyrups mantra om Danmark som foregangsland!
Der hviler et kæmpe ansvar på os danskere. Vi er dem,der kan.
Vi er blandt de få, der har vist vejen, både hvad angår demokrati, menneskerettigheder og bæredygtige samfund.
Vi har vist, hvordan lige- og sociale velfærdssamfund, er andre modeller overlegne.
Vi har vist, at klima- og miljø skal tages alvorligt. Og at der skal handling til!
Og vi har ikke mindst vist, hvordan en corona-krise håndteres, så færrest mulige lider nød og falder igennem.
Nu kan vi være med til at inspirere andre til at bygge op – bedre og grønnere.
”Den der har evnen, har pligten”, som Danmarks store skibsreder Mærsk Mc-Kinney sagde.
Selv siger jeg:
”Vi vil, vi kan og vi skal!”
Og som USA’s kendte førstedame – og første FN ambassadør sagde:
”Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme!”
