Tillykke til Peter Duetoft

Dagens runde fødselar, som fylder 70 år, er Peter Duetoft.

374
Foto: Hjørring Kommune.

Peter Duetoft er ikke til at komme udenom, hvis man interesserer sig for politik i almindelighed og i særdeleshed ikke, når man interesserer sig for lokalpolitik i Hjørring Kommune.

Mandens CV er langt og ærværdigt, hvilket vi vender tilbage til, for skønt bosat i Sindal er han ikke indfødt vendelbo, men født den 31. maj 1950 i Nykøbing Falster. Ifølge Wikipedia er Peter Duetoft desuden student fra Stenhus Gymnasium og HF. Han studerede historie som bifag ved Københavns Universitet men hvor han var aktiv i studenterforeningen Moderate Studenter.

Fra 1978 til 1987 og igen fra 2004 til 2005 var han landsformand for Centrum-Demokraterne og primært aktiv inden for skole- og mediepolitik. Siden blev flygtningepolitik et af hans fokusområder. Også Europapolitikken har haft Peter Duetofts store interesse, idet han angiveligt agiterede for Europas Forenede Stater. I 1984 var Duetoft opstillet ved valget til EF-Parlamentet.

Duetoft kom i parlamentet i knap 14 måneder fra den 10. september 1987 til 1. den november 1988, da han blev indkaldt som stedfortræder for Erhard Jakobsen, mens denne var minister for økonomisk samordning. Duetoft har gennem mange år haft stor interesse for mellemøsten og har i talrige år været ivrig debattør og støtte af Israel. Han har således også været medlem af Fælleskomitéen for Israel.

Duetoft blev folketingsmedlem i 1988 og blev ved CD’s deltagelse i regeringen i 1993 formand for partiets folketingsgruppe og politisk ordfører. 1994-2001 var Duetoft formand for Finansudvalget. Efter at have mistet sin plads i tinget 2001 og efter CD’s andet valgnederlag i 2005, meldte han sig ud af partiet og ind i Socialdemokratiet 2006. I kraft af at have været medlem af Folketinget er Peter Duetoft blevet Ridder af Dannebrog.

Valgt til byrådet i Hjørring for perioden 2010 til 2021. Han har bestyrelsesposter hos Nordsøen Oceanarium, Nordsøen Forskerpark og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest.

Peter Duetoft meldte sig ind i foreningen Den Danske Frimurerorden den 1. marts 1982.

Stort tillykke med de 70 år til Peter Duetoft!

Kilde: Wikipedia.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments