Sundhedsstyrelsen præciserer nu, hvem der har øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med coronavirus.
Det sker, fordi mange har troet, at de var i risikogruppen – selv om de egentlig ikke er det.
Blandt andet skriver Sundhedsstyrelsen, at risikoen for ældre over 65 år ikke alene må baseres på alder.
Personer i øget risiko ved covid-19 udgør nu følgende grupper:
- Personer med høj alder
- Beboere i plejebolig
- Personer med overvægt
- Personer med visse sygdomme eller tilstande
- Visse børn med kronisk sygdom
- Personer uden fast bopæl
- Gravide
Hidtil har styrelsen placeret alle personer over 65 år i risikogruppen, men det skal fremover baseres på en vurdering af den enkelte persons helbred.
Ældre over 70 år betragtes stadig som at være i risikogruppen.
Fire nye risikogrupper
Camilla Noelle Rathcke, centerchef hos Sundhedsstyrelsen, siger til TV 2, at præciseringen af de opdaterede risikogrupper sker ud fra viden fra internationale studier.
Hun påpeger, at det endnu er sparsomt med viden, fordi coronavirussen og sygdommen covid-19 stadig er så ny.
Herunder bliver de fire nye risikogrupper gennemgået.
1. Personer med høj alder
Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor god ens fysiske formåen er, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Personer over 70 år – og særligt personer over 80 år – har dog en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
– Europæiske studier viser, at det først er fra 70 år, at alder alene, udgør en risikofaktor, siger Camilla Noelle Rathcke til TV 2 og tilføjer:
– Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem.
Centerchefen tilføjer, at resultaterne fra de europæiske studier viser, at otte ud af ti døde – smittet med coronavirus – i aldersgruppen fra 65 til 69 år har haft en anden underliggende sygdom.
2. Beboere i plejebolig
Beboere i plejebolig vurderes til at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
– Personer, der bor på plejehjem, er i særlig risiko på grund af et generelt nedsat funktionsniveau. Disse personer havde ikke tidligere deres egen kategori, og vi ønsker en øget opmærksomhed på denne type af borgere, siger Camilla Noelle Rathcke.
3. Personer med overvægt
Personer med svær overvægt med et Body Mass Index (BMI) over 35 er også i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Men har man en kronisk sygdom, skal BMI ‘kun’ overstige 30 for at være i samme alvorlige risikogruppe.
– I forhold til overvægt foreligger der evidens fra udenlandske studier om, at graden af overvægt betyder noget for covid-19, siger Camilla Noelle Rathcke.
4. Personer uden fast bopæl
Personer uden fast bopæl har ligeledes øget risiko for at blive alvorligt syg med covid-19, skriver Sundhedsstyrelsen.
– Der ses en øget forekomst af infektioner som eksempelvis tuberkulose i denne gruppe, og de har desuden typisk kroniske sygdomme, siger Camilla Noelle Rathcke.
Samtidig er hjemløse i en situation, hvor de har kan have svært ved at efterleve de hygiejniske principper, lyder det fra centerchefen.
Nye retningslinjer kan fjerne bekymringer
Sundhedsstyrelsen har hidtil opereret med en bred definition af risikogrupperne for covid-19.
Mange personer har opfattet sig selv som værende i øget risiko og har fulgt anbefalinger, selv om de egentlig ikke er i gruppen, udtaler Camilla Noelle Rathckepå på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
– Da vores viden nu er større, kan vi nu præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange, lyder det.
Livskvalitet trumfer smitterisiko
Coronaepidemien forventes at være langvarig, og derfor kan der især for ældre mennesker være særlige hensyn, der trumfer hensynet til at reducere smitterisikoen.
Lang tids isolation kan være skadelig, skriver Sundhedsstyrelsen.
– Personer i øget risiko, som er i sidste del af deres liv, har ofte et stort behov for at få det bedste ud af den sidste tid med deres pårørende. Her kan hensynet til livskvalitet veje tungere end hensynet til at reducere smitterisiko, lyder det.
