Derfor tager museet nu initiativ til en ny slags udstilling, som alle kan tage på opdagelse i hjemme i deres egne stuer – og det er DIG, der skal komme med museumsgenstandene.
Udstillingen hedder “MIT MUSEUM – min historie”, og tager udgangspunkt i de gamle ting, der findes rundt omkring i de lokale hjem i Vendsyssel og de personlige historier der, knytter sig til tingene. Vi har alle ting stående i hjemmet, som er en del af vores personlige og private museum – ting der er med til at identificere os selv, vores historie og vores tilhørsforhold. Måske er det et arvestykke, der har været i familien i flere generationer, måske arvet fra en forældre eller måske er det en ting, du har købt på auktion eller anskaffet på anden vis? Fælles er, at genstanden har en historisk og værdifuld betydning for dig.
“Det er ikke danefæ og kulturarv, vi forventer at få ind til denne digitale onlineudstilling,” siger museumsdirektør Anne Dorthe Holm, “men små og store personlige ting, som er en del af vendelboernes egen historie, og som er blevet en del af vores liv og indretning i vores hjem. Det kan være alt lige fra møbler til smykker til vaser til papirer og alt muligt derimellem, hvor kun fantasien sætter grænser. Men det vigtigste, og det, vi virkelig gerne vil sætte fokus på i udstillingen, er “den gode historie bag”. Altså, hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor gemmer vi lige netop denne ting?
Håbet er, at denne udstillingen ikke blot vil motivere vendelboerne til at vise deres spændende historiske genstande frem og fortælle den personlige historie bag, men også at få folk til at tænke over, hvorfor det er, at vi gemmer ting, og hvilke værdier vi lægger i fortiden. Og det er lige præcis det, historiske museer gør hver eneste dag.
“Vi håber vendelboerne vil tage projektet til sig i disse tider, hvor de fleste af os alligevel går hjemme. Det vil være en oplagt mulighed for os alle sammen til at kigge på vores hjem med nye øjne – og en sjov aktivitet for børnefamilierne. For kender vores børn egentlig historien bag den gamle krukke eller det skæve skrin, der står i reolen?” spørger museumsdirektøren.
For at deltage i udstillingen skal du gå på opdagelse i dit hjem og finde én ting, der har en historisk værdi samt en god fortælling for dig. Herefter skal du tage et eller flere billeder af genstanden, nedskrive den gode historie og så sende det hele på en mail til museet på mitmuseum@vhm.dk. Herefter vil museet gennemgå de indsendte bidrag og løbende lægge dem online over de næste uger på museets hjemmeside på vhm.dk samt museets Facebook-side. Det er vigtigt at understrege, at museet IKKE skal have din genstand – vi skal bare bruge et billede af den.
På Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside vhm.dk kan du læse mere om udstillingen, se hvordan du deltager og se de bidrag der indkommer til museet.
Nedenfor er tekst til det første bidrag til MIT MUSEUM
Genstand nr 01 – Kims bibel
Kim, 44, Hjørring, grafiker
I min reol står en gammel bibel fra 1876. Formentlig i slutningen af 1980’erne købte min mor den i Laid’s Shop i Østergade i Hjørring, da butikken stadig solgte brugte bøger, blade mv.
Bogen er laseret og sat sammen med tape for at holde bogblok og ryg sammen. Jeg kan forestille mig at den er blevet læst flittigt i af dens første ejermand, Kristen Jensen Feldbjerg. På første side er der en håndskrevet hilsen til ham, og jeg gætter på, at det måske er en konfirmationsgave fra hans forældre. På næste side er der en navneliste med datoer, der springer få år, så måske er biblen gået i arv ved konfirmationer ned gennem familien.
Det er en smuk bog som emmer af historie fra dem som har haft dem mellem sine hænder. Den har fulgt én familie igennem generationer, og har været brugt i livets glæder og sorger; lige fra barnedåb og konfirmationer, til bryllupper og begravelser.
- 9. marts 1996, som ung mand på tyve år, fanger bogen min interesse, og jeg begynder at bladre i den – hvorfor husker jeg ikke. Jeg kan ikke rigtig læse de gotiske bogstaver, og biblens ord interesserer mig ikke, men jeg opdager, at der er små spor fra tidligere ejere i den. Imellem siderne finder jeg glansbilleder, papirslapper, et salmehæfte fra en begravelse i 1907, et hår, nogle passager er markeret med blyant osv…
Så opdager jeg noget pudsigt. En lille dato er noteret i øverste hjørne på en af siderne. Der står ikke meget, blot “Søndag d. 1. marts 1896”. Det er der jo ikke noget, der som sådan er usædvanligt, bortset fra at jeg som sagt sad og kiggede i bogen d. 9. marts 1996. Altså, otte dage for sent for at være PRÆCIS 100 år siden, det blev skrevet.
Måske er det derfor, jeg her knap 25 år senere, stadig har bogen i min reol og tænker “det var alligevel godt nok pudsigt”, når jeg ser den.
