Der, hvor Lyngbyvej møder Lønstrupvej, ikke langt fra Rubjerg Knude, ligger der en gammel skole. Skolen blev i 2000 købt af forhenværende skoleleder og lærer Knud, som har en stor passion for træ.
Da jeg kører ind i den gamle skolegård er Knud i gang med til at sige farvel til nogle venner fra den tid, han boede på Fyn. Vi sætter os i den lyse glaspavillon i skolehaven, og mens jeg finder blyant og blok frem, er Knud allerede godt i gang med sin fortælling.
Lidt overraskende starter den ikke med noget omkring træ eller trædrejning. Knud fortæller, at han gennem de seneste år har brygget øl. Han brygger øl sammen med en ven, og det handler for de to ølbryggere ikke om at drikke, men om at smage øllen.
Det med at brygge øl er ikke noget, man bare lige gør, og der har da også været nogle bryg imellem, som ikke helt havde den ønskede smag, indrømmer Knud. Lige for tiden er det noget med kulsyren, de to ølbryggere døjer med.
Til et arrangement med Danske Ølentusiaster i København mødte Knud en englænder, som tilbød en smagsprøve. Det var ikke øl, men derimod cider, den fremmede tilbød. Lidt skeptisk, og med billedet af en flaske Herrljunga cider for øjnene, smagte Knud den engelske cider. Han havde troet, at cider er ligesom saftevand, men han blev klogere.
Knud blev grebet af cideren, og tiden derefter blev brugt til at eksperimentere med æbler. Æblerne til ciderproduktion i den gamle skole kom fra Lykkesholm æbler på Øster Thirupvej ved Hjørring. Hvordan det gik med at producere cider, vender jeg tilbage til.
Knud fortæller om sin tid som biavler og de erfaringer, han har gjort sig der. Kunsten er, hvordan man ikke får bierne til at sværme. Der findes mange metoder til, hvordan dette kan gøres, og netop det gjorde det interessant. Det krævede en del fordybelse for at finde den rette metode. Som Knud påpeger, er det gennem dumme spørgsmål, man selv stiller sig, at man bliver grebet og fordyber sig i materien. Når man fordyber sig, er det en rejse ind til noget, man ikke ved, hvor fører hen.
I sin tid som biavler er Knud også blevet meget bevidst om, at det er vigtigt at melde ud, når man har fejlet. Det er kun, når man går i dialog og er åben omkring fejltrin, at læring og udvikling kan ske. Knud husker tydeligt, at hans gamle bi-lærermester ikke var glad for den holdning. Han ville kun vise de perfekte, fejlfrie bistader frem. Det er vigtigt for Knud, at han tør fejle, for erfaringer er den største drivkraft i ens udvikling.
Mens Knud havde bier, blev der også eksperimenteret. Der skulle laves mjød og det store fermenteringsunivers skulle opdages. Bier og mjød er dog for længst historie, siden Knud fik konstateret diabetes.
En af Knuds gode venner har haft et stykke af skolehaven. Dengang Michael “Miv” Pedersen stod bag gryderne på Villa Vest, dyrkede den unge stjernekok urter og grøntsager i haven, og han var hyppig gæst i den gamle skolestue.
Knud har i mange år drejet i træ. Efter besøg af ”Miv” lavede Knud nogle flotte anretningssæt og skærebrætter til Villa Vest, som gæsterne ofte kommenterede og fotograferede.
Vi ruller tiden tilbage til dengang, man i skolen gik fra De til du. Det var dengang, Knud blev skoleleder på Svindinge Friskole. Den nedlagte folkeskole i det lille lokalsamfund på Fyn blev en tid med mange udfordringer. Det var her, Knud begyndte at dreje i træ. Det var med til at skabe balance til hans krævende job som skolelærer.
Knud fortæller, at når hovedet var fyldt med pædagogiske udfordringer, var drejebænken den bedste terapi for ham. Når han stod ved drejebænken med et stykke træ, kunne Knud miste tids- og stedsfornemmelse. ”At dreje” var med til at skabe balance i ham.
Mange turister besøger ”Knudedrejerbutikken” på Lønstrupvej i dag
Om sig selv siger den garvede knudedrejer, at der findes masser af ting, han ikke ved noget om. Tiden som skoleleder og lærer gav ham dog tid til at finde ud af lidt flere ting. Han fortsætter med, at skolelæreren ved lidt om mange ting, mens videnskabsmænd ved meget om få ting, og det kan jeg kun være enig med ham i.
I hans tid som skoleleder havde Knud og familien et sommerhus i området ved Nr. Lyngby og Lønstrup. Hans mor kommer oprindeligt fra Lønstrup og hans mormor lå på Mårup Kirkegård. Knud har da også gennem hele sit liv haft forbindelse til området, og derfor lå det vist lidt i kortene, at han flyttede herop i 2000, nogle år før han blev pensioneret.
Finanskrisen ramte også ægteparret i den gamle skole, og derfor besluttede Knud sig for at sælge sit træarbejde. Gæster, kunder og ikke mindst virksomheder stod nærmest i kø for at købe. Knud kunne knap nok følge med, og han begyndte til at føle sig som en kinesisk samlebåndsarbejder. Det tog gejsten fra knudedrejeren, og han måtte stoppe op en gang.
På samme tid møde Knud en ung mand, som kunne hjælpe ham med at producere hurtigt. Manden kunne levere en maskine, som automatisk kunne dreje skåle. Med tanken om at maskinen kunne dreje og producere hele natten, mens han selv sov, var Knud lige ved at investere i denne fantastiske maskine. Heldigvis greb hans bedre halvdel ind og råbte ham op: ”Nu er det nok!”
Dette opråb fik Knud til at indse, at han lige var ved at miste sig selv. Den efterfølgende dag ringede han til den unge mand og takkede nej til tilbuddet.
Episoden var med til, at Knud genopfandt kreativiteten og fik fornyet lyst til at dreje. ”Jeg ville ikke levere noget pullerværk!” som han afslutningsvis sagde.
I sit lille værksted demonstrerer Knud sin kunnen og fortæller, at han en gang om ugen giver sin viden omkring trædrejning videre, når han underviser på Uggerby Husflid.
Efterfølgende bliver jeg budt indenfor i den gamle skolestue. Knud viser begejstret et af sine seneste projekter frem, en lampe drejet som et tyndt trærør. Helt tilfreds er han dog ikke endnu. Han vil gerne, at lyset bliver spredt i hele røret, og ikke kun i midten omkring lyskilden, så man kan se træets struktur hele vejen igennem.
Hans hustru satte sig på det tidspunkt sammen med os. Mens et af vinterens eksperimenter blev vist frem, blev der snakket og grinet over flere anekdoter.
Cideren, jeg smagte i skolestuen, var udmærket, men kunne efter min smag have lidt flere bobler. Tiden fløj af sted, og den fra min side afsatte halvanden time, blev til lidt mere end tre timer.
Jeg ville dog nødig have været foruden et enkelt minut med den både begavede og behagelige knudedrejer.
Du kan besøge Knudedrejeren Knud i hans værksted på Lønstrupvej 156 i 9480 Løkken.
For flere informationer og åbningstider se: Knudedrejeren
Kilde: Jens Kranen Photography.
Link til seriens tidligere artikler
