Allerede torsdag morgen efter statsministerens pressemøde onsdag den 11. marts om aftenen, hvor den midlertidige lukning af alle uddannelsesinstitutioner blev meddelt, gik skolens lærere i gang med at forberede undervisningen til den nye situation. Og siden fredag den 13. marts har de cirka 850 elever alt efter klassetrin haft op til fire hele timers hjemmeundervisning hver skoledag.
En af de elever, hvis hverdag med ét forandrede sig markant, er Alfred Nygaard Grove fra 9. klasse, som selvfølgelig synes, at det er træls, at skolen lukker lige inden hans eksamener, men som vælger at se på de lyse sider af sagen:
– Hjemmeundervisning er faktisk ikke så slemt, og jeg har ikke rigtig noget imod det. Man kan sidde og hygge sig lidt ekstra, mens man laver skolearbejdet, og man behøver ikke stå op kl. 6 for at nå i skole og kan derfor gå senere i seng. Men man kommer selvfølgelig især til at savne sine venner, fortæller Alfred.
En af de lærere, der knokler for, at coronasituationen får så få konsekvenser for eleverne som muligt, er Alfreds klasselærer, Heidi Kokholm, der pludselig skal forholde sig til en helt ny virkelighed i forhold til sin undervisning:
– Vi er vant til at bruge IT i alle fag, så den del kører egentlig fint. Men det ikke at være i samme rum med den klasse, som jeg underviser, er en kæmpe udfordring. Når vi arbejder i klassen, er en stor del af læringen jo at høre, hvad vi siger hver især, og blive udfordret på de tanker, man gør sig, og de resultater, man har fået, forklarer hun.
Det scenarie kan Alfred godt genkende fra sin side af skærmen, hvor han godt kan mærke, at han ikke lærer lige så meget, som hvis han var fysisk i skole:
– Jeg synes da helt sikkert man lærer fint nok herhjemme, men bare overhovedet ikke lige så meget som man gør i skolen. Blandt andet fordi der i skolen er en til at sige til dig, at du skal koncentrere dig; det er der jo ikke derhjemme. Men hvis man er meget koncentreret og vil være færdig med sine ting, lærer man en del, men som sagt ikke lige så meget, som man gør i skolen, siger han.
En anden ting, som også kan være udfordrende, når man sidder alene derhjemme, er teknikken, der som bekendt har det med at drille en gang imellem. Det har da også været tilfældet i forbindelse med hjemmeundervisningen, hvor samtlige undervisningsportaler har været lidt udfordret på deres kapacitet. Men her har Heidi som lærer virkelig oplevet, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget:
– Nogle af vores elever tager et stort ansvar i hjemmeundervisningen og hjælper deres klassekammerater – og læreren. Fx når klassekammerater ikke kan få teknikken til at fungere, så hjælper de med gode råd eller telefonsupport. Det er så fedt at se den hjælpsomhed. Hvis eleverne ikke var positive, så var projekt hjemmeundervisning uladsiggørligt. Så der skal lyde en stor ros til eleverne, fortæller hun.
Netop det store engagement får eleverne brug for, når de kan møde ind til normal undervisning igen, for der kommer i sagens natur en pukkel med skolearbejde, der skal indhentes med god gammeldags klasseundervisning:
– Hele den mundtlige del af fagene må vi tage, når vi kommer i skole igen. Der bliver også en del, som vi skal over igen, så jeg er sikker på, at eleverne er med på indholdet af det arbejde, de har lavet, fortæller Heidi Kokholm, som dog ikke er bekymret for afgangsprøverne af den grund:
– Vi er jo alle sammen i samme båd, og vi skal tage hensyn til eleverne, når vi når prøven. Og så skal vi huske, at de bedømmes på 10 års skolegang og ikke på nogle uger i marts i 9. klasse, slutter hun.
