Mange anmeldere var for så vidt positive i deres vurderinger af Søren Balles film Klumpfisken, idet han angiveligt havde instrueret en stor film om et lille lokalsamfund i et kriseramt Danmark.
Desværre er det ikke den fornemmelse, man som lokalpatriot nødvendigvis sidder med efter at have genset filmen lørdag aften på DR2. Filmens to dramatiske spor er som bekendt krisen og kærligheden, som er repræsenteret ved henholdsvis Fiskerikontrollen og forskeren Gerd.
Mens de portrætterede mennesker i det lokale miljø samt de mere eller mindre stilfærdigt udfoldede følelser på kajkanten og værtshuset er tilforladeligt vedkommende og lette at identificere sig med, forekommer billedet af lokalsamfundet mere problematisk.
Livet i provinsen, som altså her er Hirtshals, der har så uendeligt meget at byde på i form af et dynamisk erhvervsliv og iværksætteri samt blandt andet Musik Under Trappen, Fiskefestival og Naturmødet, reduceres til et trist sindbillede på et kriseramt Danmark.
Anskuet fra den vinkel kan filmen desværre fint tjene til at bekræfte københavnere i deres ret til fortsat at bashe alt og alle i provinsen samt ikke mindst i vandkanten.
Afslutningsvis i filmen skæres den pointe ud i økologisk bølgepap, idet Kesse for at blive fri for gæld og for at genfinde kærligheden nødvendigvis må drage til lige præcis København.
Heldigvis får turister og gæster et anderledes realistisk indtryk af virkeligheden i det nordvestlige Vendsyssel, når de i disse år besøger eksempelvis Naturmødet.
Klumpfisken er med andre ord nok en rigtig god film om krise og kærlighed, men i min lokalpatriotiske optik kun et ufuldstændigt portræt af Hirtshals.
når man ser filmen klumpfisken er det efter min og mange andres mening som at se en tro kopi af Hirtshals og omegn som den er hvis man skal være ærlige
Skulle den nødvendigvis det?
Det skal den ikke, men man får et problem, når filmen sammenholdes med de landsdækkende mediers generelt negative historier om den såkaldte rådne banan.
Vi slukkede for den. Det var da et forfærdelig grimt sprog. Ene eder og forbandelser. Det har jeg bare ikke lyst til at se og høre.
Jeg er østjyde, (ikke Københavner :-). Jeg synes portrætskildringen var meget rammende. Filmen kommer ikke rundt om hele samfundet, men det er heller ikke pointen.
Det er rigtigt at man kunne lave den samme film om området nord for Kbh. med banditter i habitter (der er nok flere at tage af). Det kunne egentlig være meget sjovt, som en opfølgning på Klumpfisken. Vi kunne kalde den Guldfisken.