Paw Rytter: SF og Radikale Venstre spænder ben for den grønne omstilling

Af Paw Rytter

Christiansdalsvej 83
Vrå

I disse dage forsøger Enhedslisten, SF og Radikale Venstre at presse regeringen til at lægge afgift på biomasse, da de tre partier mener, at energiproduktion baseret på biomasse er dårligt for naturen og klimaet. Kort sagt mener de tre partier, at biomasse er for billig sammenlignet med andre kilder til energi.

Sjovt nok presser to af partier, nemlig SF og Radikale Venstre også på en anden front. Og det er på denne front, at de spænder ben for den grønne omstilling.

De to partier ønsker nemlig, at den begrænsning på antallet af vindmøller på land der blev vedtaget med energiforliget i 2018, skal ophæves. Ifølge forliget må der maksimalt være 1850 vindmøller på land i 2030, hvilket er markant færre end de 4.300, der er i dag.

Problemet med vindmøller på land er sammenligneligt, med det der er med biomasse. For vindmøller på land presser prisen på el så langt ned, at staten skal betale astronomisk høje tilskud til de eksisterende og kommende havvindmølleparker.

Ifølge et notat fra Energistyrelsens fra november 2019, så skal de danske skatteborgere lægge minimum 22 milliarder i tilskud til havvindmøller frem til 2030. Men beløbet kan blive væsentligt højere, da fremskrivningen i notatet forudsætter, at der ikke bliver udbudt flere havvindmølleparker end de tre, der blev aftalt ved energiforliget i 2018.

Hvis man har købt andele i de fire nye vindmøller på havnen, har man muligvis bemærket at spotprisen på el generelt er overraskende, ja nærmest foruroligende lav. I hvert fald når vinden blæser. I skrivende stund har spotprisen netop sneget sig op på 12 øre/kWh. De seneste 24 timer har prisen ellers balanceret lige over 0 øre/kWh, mens man har kunnet få op til 16 øre/kWh, som man ikke producerede. Altså for at standse sin vindmølle.

Årsagen til de lave priser skyldes to ting:

For det første er vindmøllekapaciteten for stor set i forhold til markedets evne til at forbruge/lagre energien, når vinden blæser.

For det andet skyldes de lave priser, at havvind og landvind bliver støttet på to forskellige måder.

Landvind får støtte gennem et fast pristillæg pr. produceret kWh, mens havvind bliver støttet ved at staten garanterer en mindstepris, som fastlægges i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark. Det betyder at staten skal betale mere i støtte til el fra havvindmøllerne, når spotprisen er lav. De seneste 24 timer er det således staten, der har betalt den el, der er blevet produceret af havvindmølleparkerne.

Nu er det sådan, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af det samlede el-forbrug som erhvervslivet og de private husholdninger står for. Ifølge Energistyrelsen er tegner erhvervslivet sig for 68%, mens de private husholdninger nøjes med 32%, af forbruget.

I 2018 betalte erhvervslivet 62 milliarder i selskabsskat, mens alle vi helt almindelige skatteborgere betalte 550 milliarder i personskat. Staten har naturligvis også andre indtægter fra diverse afgifter og skatter, men det ændrer ikke på det overordnede billede. Det er hos borgerne, staten henter pengene.

Derfor er det problematisk, når SF og Radikale Venstre ønsker flere vindmøller på land. For hvorfor skal skatteborgerne betale for at erhvervslivet kan få billig el?

Hvis SF og Radikale Venstre reelt set ønsker at fremme den grønne omstilling, burde de presse regeringen til at standse rejsningen af vindmøller på land. Og måske endda lægge en afgift på el produceret på land. For erhvervslivet har ikke noget incitament til at spare på energien, så længe det er borgerne, der betaler.

Det er besynderligt at SF og Radikale Venstre, mener at det er de almindelige skatteborgere, der skal betale for den billige grønne strøm til Facebook, Amazon og Google og alle de andre storforbrugere af el.