Folketingets transportudvalg mødes tirsdag med et trafikalt ekspertpanel, der skal komme med deres inputs til, hvordan et infrastruktur-udspil skal se ud. Helt konkret skal folketingspolitikerne blive klogere på de forskellige samfundsøkonomiske transportudregninger, der kan lægge til grund for et fremtidigt infrastrukturudspil.
I Nordjylland er der i årevis blevet skreget efter særligt en 3. Limfjordsforbindelse, der af mange bliver set som dén største trafikale udfordring i regionen. Derfor ser vi i denne udgave af FOKUS nærmere på, hvorfor nødvendigheden af en 3. Limfjordforbindelse er så stor, og hvilke andre infrastrukturelle tiltag, der kan komme regionen til gode.
Med til at debattere de trafikale udfordringer i Nordjylland er mangeårig trafikforsker ved Aalborg Universitet Anker Lohmann-Hansen, forhenværende borgmester i Vesthimmerlands Kommune og nu administrerende direktør i entreprenørfirmaet HME fra Hornum og socialdemokratisk medlem folketingets transportudvalg Orla Hav.
– Den største udfordring er den 3. Limfjordsforbindelse. Trafikken stuver sig op, så fremkommeligheden er næsten umulig, siger Knud Kristensen, der oplever at flere af hans ansatte, der kører ud fra Aalborg, enten må møde meget tidligt eller arbejde til meget sent for at undgå spildtid i trafikken, siger Knud Kristensen, der i dag er administrerende direktør i Hornum Murer- og Entreprenørforretning.
– 3. Limfjordsforbindelse er topprioriteten for at få løst de problemer, vi sidder i. Det er det af erhvervsmæssige, og det er det også på grund af den belastning, der er af Aalborg og Nørresundby, siger Orla Hav (Socialdemokratiet).
Indtil videre er en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg, via Egholm den mest anbefalede model, som Vejdirektoratet også har arbejdet ud fra. En strækning på 20 kilometer, inden motorvejen igen bliver koblet på E 39 syd for Vestbjerg.
Selvom presset omkring Limfjorden ifølge trafikforsker Anker Lohmann-Hansen dårligt, kan komme ind i en top-10 over landets grelleste trængselsstrækninger, mener Knud Kristensen, at Nordjylland er noget særligt.
Tjek indslagene i forbidnelse med artiklen her: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.
Både af hensyn til det nordjyske erhvervsliv, men også turiststrømmen, så burde det undersøges, om behovet er størst øst eller vest om Aalborg.
(der kan vel laves en trafiktælling henholdsvis til færgerne i Hirtshals og Frederikshavn?)
Ved at flytte trafikken endnu længere ud end Egholm, HVIS den skal vestomkring Aalborg, så vil det også aflaste belastningen både i Aalborg og Nørresundby.
Mange mener, at kapaciteten over Limfjorden er for lille. Ingen taler om at trafikken er for stor.
Hvis det danske folks “transportmaskine” er den samlede mængde af privatbiler, så er der tale om en kæmpemæssig og kompliceret, en dyr og meget energikrævende maskine. Enhver koncern, der investerer i et højt specialiseret produktionsanlæg ved at produktiviteten øges, hvis anlæget arbejder i døgndrift. Vores biler kører ca 1 time om dagen!
Min mor elsker rosiner og jeg vil sende hende en pakke med 200 gram mørke rosiner. I mit træværksted tager jeg et par brædder og nogle søm og banker hurtigt en forsendelseskasse sammen. Det bliver utroligt dyrt at sende den: ” Jamen, der er kun lidt rosiner i”, siger jeg hos posten. “Den vejer 2300 gram!” fortæller de mig. Nyttelasten i en bil er ikke sjældent kun en tiendedel af vægten og således går 9/10 af energien til at befordre køretøjet selv, 9/10 af forureningen.
Bilerne bruger utroligt meget plads pga af de lange standseafstande ved høje hastigheder, som foreskriver afstanden mellem de enkelte fartøjer. Dermed forbruger de utrolige mængder asfaltbane – den indirekte grund til stadig bredere veje, der skærer landet i bidder til hindring for trafikanter af “lavere grad” og ikke mindst mange dyrepopulationer. Ved niveauforskudt kyds med andre færdselsårer bliver broer, tunneller og viadukter ekstra dyre som følge af de brede veje.
Af disse og mange flere grunde er bilen, som køretøj, ikke mere egnet til en fremtid, hvor mennesket må holde sig tilbage for at give naturens diversitet en chance til at restituere sig og drosle den udvikling klimaet har taget.
Derfor er tunnelen ikke for lille – det er biltrafikken, der er for stor. Så problemet er egentligt et andet end at vi trænges i vores transportvaner.
Der er 10 vejbaner til biler ved Aalborg. Når man må lette på speederen – efter at have kørt med 130 km/t på de næsten tomme nordjyske motorveje – er det primært når pendlerbiler – med i gennemsnit 1,05 person pr. bil – sinker hinanden. Når der er egentlig kø er det normalt på grund af såkaldte “hændelser”. Det er situationer, der opstår når der tabes noget fra biler eller lastbiler og når man lige glemmer at have nok benzin og diesel på vognen. Eller når man er mere optaget af andre gøremål end at køre bil – og derfor kører ind i hinanden. Sådanne hændelser skal undgås ved omtanke som trafikant – ikke ved at spilde milliarder på nye ødelæggende vejanlæg. Der er 3-4 tomme siddepladser i de pendlerbiler der sinker hinanden. “Vi må kunne gøre det bedre”. Dem der vil have flere vejbaner må have glemt alt om natur, klima, energi og om at man bør undgå misbrug af offentlige midler til overflødige anlæg.