Af Claus Mørkbak Højrup
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
I efteråret 2019 har jeg vejledt en pige på AAU, lad os kalde hende S, omkring faget ”Finansiering og Regnskabsanalyse”. Hun læser HA (erhvervsøkonomi) på 5. semester og netop fået sin karakter for faget. I går sendte hun mig en e-mail og fortalte, at hun har fået karakteren 7. Hun var meget glad og tilfreds.
Det fik mig til at tænke på en artikel fra Rokokoposten forleden. Satiresiden har “fundet” en pige, som ”egentligt synes, at hun har det meget godt, trods karakterræs.” Gad vide om det var S, som de baserede deres artikel på?
Men hvad er der med de karakterer? Personligt stræber jeg efter 12 hver eneste gang, jeg skal til en eksamen. Den eneste undtagelse var den dengang, hvor jeg skulle til eksamen i Skatteret. Der stræbte jeg efter at bestå, men endte med et flot (synes jeg – i den sammenhæng) 7-tal.
Jeg har formået at holde mig på to-cifrede karakterer gennem flere uddannelser såsom HD-O, HD-R og Cand. Merc. (med undtagelse af faget Skatteret), men jeg går jo ikke ”ned”, fordi der ryger et ti-tal over disken once in a while.
I den sammenhæng tror jeg, at det er vigtigt at skelne mellem præstation og perfektion. Jeg husker, at Merete Riisager, tidligere undervisningsminister, lavede samme opdeling i en artikel for et par år tilbage. Tankerne tåler en gentagelse i dag.
Præstation måler det, som man gør godt. Altså når man belønner en elev for at udfordre sig selv og gøre sit ypperste. Det princip vil jeg gerne hylde.
Perfektion handler om at have de rigtige venner, den perfekte instagram-profil, træne regelmæssigt (og vise det online), spise rigtigt (og vise det online) og alt muligt andet, som på den lange bane er urealistisk. Det princip vil jeg ikke hylde. Ingen er perfekte.
Men perfektion har ikke nødvendigvis noget med den faglige præsentation at gøre. Man kan sagtens få et 12-tal uden at være perfekt. 12-tallet gør ikke et menneske perfekt. Det siger blot, at mennesket, i den specifikke situation, kunne præsentere fagligt.
Spørgsmålet er måske snarere om perfektionen fylder for meget i præstationen. Når man skal præstere, ved man præcist, hvad der skal til for at opnå udmærkelse. En fed Instagram-profil betyder intet i den sammenhæng. Så hvorfor blander vi konstant disse ting sammen?
Måske skal vi bare konkludere, at præstation ikke handler om ens personlighed. Der skal være plads til at være menneske med et 7-tal, og der skal være plads til at være stolt over et 12-tal uden at skamme sig.
Tænk lidt over det!!! Løsningen på vores samtids pres på ungdommen, og os som er lidt ældre, findes måske netop ved at skelne præstation fra perfektion. Løsningen er ikke at sige til mennesker, at de ikke skal præstere, fordi de evt. kan få det dårligt med sig selv, hvis tingene ikke helt lykkedes.
Så konklusionen er, i min optik, at det er godt at præstere og stræbe efter noget (også selv om man ikke altid opnår det, som man stræber efter). Omvendt er det skidt at søge efter det perfekte i alt, hvad man gør.
Tillykke med 7-tallet, S.
