Nu får nordjyske kræftsyge børn besøg af deres klassekammerater

Kræftsyge børn, indlagt på Aalborg Universitetshospital, får nu mulighed for at få besøg af deres raske klassekammerater på hospitalet. Som en del af en national udrulning på landets børnekræftafdelinger, får de syge børn dermed mulighed for en bedre trivsel.

170
Kommende projektsygeplejerske Malene Dahl Jeppesen og 14-årige Magnus. Han har som den første fået lov til at være en del af projektet i Aalborg, før det officielt går i gang 1. februar.

Børn og unge, der bliver behandlet for kræft på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, får nu mulighed for at få besøg af deres raske klassekammerater.

Tager man imod tilbuddet får klassekammeraterne også undervisning af en projektsygeplejerske, for at give dem en bedre forståelse for den indlagtes kræftsygdom og behandlingsforløb.

Med ordningen får det syge barn jævnligt besøg på hospitalet – også når barnet er i isolation. Det forskningsbaserede rehabiliteringsprojekt, som altså nu kommer til Nordjylland, hedder RESPECT 2.0 og udrulles i den kommende tid til landets fire børneonkologiske centre. Det er Børnecancerfonden, der står bag projektet og de har støttet med cirka 10 millioner kroner hertil.

– Det her kommer til at gøre en kæmpe forskel for de kræftsyge børn. De savner deres venner og klassekammerater, de isoleres og har svært ved at følge med i og være en del af det normale sociale liv. Dermed føler de sig ofte udenfor og har svært ved at vende tilbage til hverdagen efter endt behandling, siger Malene Dahl Jeppesen. Hun er sygeplejerske på Børneonkologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital og bliver fra 1. februar tilknyttet RESPECT 2.0, som projektsygeplejerske.

Projektet er succesfuldt blevet implementeret på Rigshospitalet, og nu er turen så kommet til Aalborg Universitetshospital. Projektet er desuden det første i verden, der inkluderer skolekammerater til børn med kræft i behandlingen.

– Det giver rigtig god mening, at man bygger bro mellem det almindelige liv, som de fleste børn lever, og så det liv som et kræftsygt barn eller et ungt menneske lever, når de er indlagte på hospitalet. Både for det syge barn, som oplever mindre ensomhed, men også for klassekammeraterne, som får en bedre forståelse af, hvad det syge barn gennemgår, siger Malene Dahl Jeppesen.

Hun understreger, at man med projektet sikrer de syge børn og unges skolefaglige niveau og samtidig øger deres livskvalitet under behandlingsforløbet.

– Rehabiliteringsprojektet stiler mod bevarelse af venskaber og øger aktivitetsniveauet. Det er med til at mindske tabet af fysiske funktioner – og ikke mindst støtter det til at bevare og udvikle børnenes faglige niveau i takt med deres klassekammerater. Det bliver meget spændende og berigende at arbejde med, siger Malene Dahl Jeppesen.

Delresultater er gode og positive

De endelige forskningsresultater fra projektet på Rigshospitalet er ikke færdige. Men delresultater dokumenterer, at ambassadørordningen og undervisningen af barnets klassekammerater og lærer – som også er en del af projektet – har stor betydning for det kræftsyge barns trivsel.

Og det gør også en forskel at være barnets ambassadørven. Ambassadørerne oplever det nemlig som meningsfuldt og givende at være der for deres ven i en svær tid, samtidig med at det er trygt at kunne følge, hvordan en kammerat har det under indlæggelsen.

Fra 1. februar vil alle børn og unge tilknyttet et skoletilbud, der bliver indlagt på afdelingen, få tilbud om at være med i den nye ordning.


Effekt af ambassadørordningen:
• En evaluering af 1160 ambassadørbesøg viser, at 89 procent af børn med kræft og 94 procent af deres ambassadører vurderer besøgsdagen mellem 1 – 3, hvor 1 er den bedst mulige og 10 er den værste.
• 83 procent af de kræftsyge børn oplever besøget som ’noget, der gjorde dem glade’ og 82 procent har haft en sjov dag.
• 49 procent beskriver, at besøget har gjort deres dag nemmere.

Effekt af skoleundervisningen:
• Samlet har 2500 klassekammerater modtaget undervisning om børnekræft.
• Efter undervisningen vurderer lærerne, at egen viden (65 procent) og klassekammeraternes viden (98 procent) er øget, og 84 procent har lettere ved at tale om barnets kræftsygdom og behandling med klassen.
• Undervisningen har givet 73 procent en større forståelse og 75 procent er blevet mere kompetente i forhold til at samarbejde med barnet med kræft og dennes familie.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments