I to nye rapporter analyserer VIVE udviklingen i folkeskoleelevernes læring og trivsel i årene efter reformen, hvordan eleverne, lærere, og pædagogerne oplever folkeskolen efter reformen, og hvilken betydning reformens elementer har haft for elevernes læring og trivsel. Rapporterne afslutter evalueringen, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet i perioden 2015-2018.
Elevernes faglige resultater er ikke blevet bedre
Der er endnu ikke overordnede tegn på, at reformen har haft positiv betydning for elevernes faglige resultater. Ved afgangsprøverne i 9. klasse er resultaterne i dansk og matematik faldet lidt fra 2012 til 2018, men er dog næsten konstante.
”Den udvikling ser vi imidlertid også blandt elever på de frie grundskoler, så på den måde er der ingen væsentlig forskel i, hvordan elevernes faglige resultater har udviklet sig i folkeskolen sammenlignet med de frie grundskoler. De har jo ikke været forpligtede til at implementere reformen, men de skal levere undervisningskvalitet, der står mål med folkeskolens,” forklarer projektchef Chantal P. Nielsen
Flere fagtimer har ikke øget elevernes faglige resultater
Flere undervisningstimer i dansk eller matematik efter reformen gør heller ingen væsentlig forskel for de faglige resultater i de nationale test i 6. klasse og i afgangsprøverne i 9. klasse. Før reformen viste undersøgelser, at flere fagtimer havde en positiv betydning for elevernes resultater. Det er ikke fortsat efter reformen. Seniorforsker Vibeke M. Jensen påpeger, at der kan være flere årsager til dette:
”På den ene side viser vores undersøgelse, at vi måske er nået et mæthedspunkt med hensyn til antallet af flere fagtimer. Flere lærere fortæller for eksempel, at det er sværere at motivere eleverne i ydertimerne. På den anden side, så har indholdet i skoledagen også ændret sig, og lærerne har mindre forberedelsestid i dag end tidligere, hvilket også kan påvirke kvaliteten af undervisningen og dermed resultaterne.”
Elevernes trivsel er faldet en smule, men de er fortsat engageret i undervisningen
Elevernes trivsel er som helhed dalet en smule i perioden 2014-18. I udskolingen er andelen af elever med høj trivsel 58 procent i 2018, hvilket er 3 procentpoint lavere end i 2014. Blandt eleverne på mellemtrinnet giver 63 procent udtryk for et højt niveau af trivsel, hvilket er 2 procentpoint lavere end i 2014.
Selvom trivslen er dalet lidt, har elevernes engagement i undervisningen været stabilt i perioden 2014-2018 på både mellemtrinnet og i udskolingen. For elever på mellemtrinnet er 43 procent i høj grad engageret i undervisningen i 2018. Det samme gælder for 33 procent af eleverne i udskolingen.
Konvertering af understøttende undervisning til to voksen-timer har en lille positiv betydning for elevernes trivsel på mellemtrinnet
Understøttende undervisning med plads til alternative måder at lære på giver ifølge lærere og pædagoger en fleksibilitet og mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes behov og interesser. Det oplever lærerne og pædagogerne kan fremme elevernes trivsel. Reformen åbner dog også mulighed for at omkonvertere noget af tiden til den understøttende undervisning til to voksne i den faglige undervisning. De skoler, der har valgt denne mulighed har i gennemsnit ikke samme nedgang i elevernes trivsel, som de skoler, der ikke anvender denne mulighed.
Bevægelse påvirker trivsel men ikke de faglige resultater
Bevægelse i dansktimerne har en positiv betydning for elevernes oplevelse af ro og orden samt generelle trivsel på mellemtrinnet. Lærerne fortæller, at bevægelse kan understøtte elevernes fællesskab og øge deres koncentration for eksempel ved, at bevægelsesaktiviteter kan placeres på tidspunkter, hvor eleverne har behov for en pause. Bevægelsen kan imidlertid også skabe uro, fordi det tager tid at komme tilbage til undervisningen. Ifølge lærerne er det derfor afgørende, at de selv vurderer, hvornår bevægelse giver mening.
Endnu intet fagligt løft af de udfordrede elevgrupper
Det er endnu ikke lykkedes at give specielt de mere udfordrede elevgrupper et fagligt løft i perioden efter reformen 2015-2018 sammenlignet med øvrige elever. Der har ikke været nogen udvikling i dansk- og matematikresultaterne for de elever, der er udfordret af deres sociale baggrund. Det gælder både i de nationale test i 6. klasse og ved afgangsprøverne i 9. klasse. Betydningen af social baggrund samlet set for elevernes faglige resultater er heller ikke blevet mindre efter reformen, hvilket ellers er et af de centrale mål med reformen.
Mere ro i undervisningen i udskolingsklasserne afspejler sig i prøveresultaterne
I årene efter reformen er der kommet flere klasser i udskolingen, hvor eleverne generelt oplever, at deres dansk- og matematiklærere er gode til at skabe ro i timerne (6 procentpoint flere i 2018 end i 2014).Udskolingselever, der går i klasser, hvor læreren sørger for ro i klassen, klarer sig endvidere bedre ved folkeskolens afgangsprøver.
”At få nedbragt forstyrrende uro i timerne har været et fokuspunkt i den oprindelige aftaletekst om reformen, så det her er tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning i udskolingsklasserne,”uddyber Chantal P. Nielsen.
”En tilsvarende udvikling ses ikke på mellemtrinnet, men her er niveauet i forvejen højt, så det betragtes alt andet lige som mindre problematisk, Desuden er uro og forstyrrelser ikke noget, der fylder særligt meget hos eleverne på hverken mellemtrinnet eller i udskolingen,”fortæller hun.
Det går bedst med at få indført understøttende undervisning og lektiehjælp
Under halvdelen af skolerne er i 2018 nået langt med at få implementeret alle reformens tiltag. Ifølge skolelederne er det især brug af understøttende undervisning og lektiehjælp, der er blevet indført på skolerne. Derimod har det stået mere stille siden 2016 med at få indført bevægelse i undervisningen og Åben Skole.
Mellem 42 og 44 procent af lærerne og pædagogerne vurderer i 2018, at de fire reformelementer i høj grad fremmer elevernes læring, og det er flere end tidligere. At lærerne og pædagogerne i højere grad bakker op om reformens indhold er helt centralt og vigtigt, eftersom det er lærerne og pædagogerne som i sidste ende skal få reformens elementer til at spille sammen med den fagfaglige undervisning.
”Lærerne oplever dog ofte, at de står alene med at få inddraget reformens elementer i undervisningen. Og det tager tid at planlægge en fornuftig undervisning, hvor fx bevægelse eller undervisning uden for skolen indgår. Så selvom lærerne i højere grad nu oplever, at reformens elementer kan fremme elevernes læring, så er de også kritiske over for, om den tid, der anvendes på at planlægge og gennemføre for eksempel bevægelsesaktiviteter, står mål med læringsudbyttet af disse aktiviteter, og det kan selvfølgelig sætte implementeringen i stå,”forklarer Vibeke M. Jensen.
Store reformer tager tid
Der er fortsat et stykke vej til fuld implementering af reformelementerne, men på mange punkter ligner den ikke desto mindre en fiasko. Det kan være én af årsagerne til, at folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for elevernes læring og trivsel. Det er dog værd at huske på, at implementeringen sker samtidig med andre tiltag og forandringer i folkeskolen, herunder omstilling til øget inklusion, skolesammenlægninger og ændringer i arbejdstidsregler. Tidligere undersøgelser peger på, at det tager mellem 5-15 år, før implementeringen af store reformer, herunder skolepolitiske reformer, er gennemført, og det er muligt at vurdere betydningen af større skolepolitiske reformer for eleverne.
VIVEs undersøgelser tyder imidlertid på, at implementeringen på nogle skoler lige frem synes at være gået i stå, mens de på andre skoler fortsat arbejder på at styrke den.
”Det understreger et behov for et vedvarende og især et ledelsesmæssigt fokus på reformens indhold og nødvendigheden af klare retningslinjer og kompetencer for at sikre en fortsat fremdrift i at få reformens indhold ind i skolehverdagen,” siger Vibeke M. Jensen.
| Hent rapporten Den længere og mere varierede skoledag |
| Hent rapporten Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen |
